Spørgsmål

Hej Anders. Sidder og skriver synops, kort fortalt, om hvordan idræt kan være med til at ændre habitus. Spørgsmålet er: Hvordan præcist ændres habitus? Vi er inde på at man skal give dem nye eksistensbetingelser ved at præsentere dem for at nyt felt... Og vhis de acceptere det nye felt har vi ændret deres habitus. Har du evt noget fantastisk litteratur om netop dette emne? Sommerhilsner Helle

Svar

Kære Helle
Så let går det ikke med habitus. Den er mere træg (hysterisk) end som så, og lader sig ikke ændre blot ved at flytte felt og acceptere det.
Habitus er ikke en vane, men af didaktiske grunde: Forestil dig at du skal af med en kropslig vane, f.eks. at du slår din baghånd i tennis for højt. Det ville da ikke være nok at erkende, hvorledes du skulle føre hånden, armen, skulderen, ryggen, vægten. Du måtte gøre det mange gange for at det faldt dig naturligt.
Sådan er det også med habitus. Den er en inkorporeret struktur for håndtering og bedømmelse af verden. Den lader sig ikke sådan lige omprogrammere. Den må gøres et utal af gange for at ændre form ved at gøre det nye felt.
At pædagoger, lærere og opdragere kan lide at opskrive omskrivsningsmulighederne er ikke så underligt. Det sætter dem jo i en endnu vigtigere position. Politikere har tilsyneladende også svært ved at forstå at den sociale arv kan være så træg. Men det har Bourdieu ikke.
Hvis du kan vente til september 2006 kan jeg foreslå min bog om Bourdieu, Magtens kartografi. Men det kan du formentlig ikke. I så fald vil jeg foreslå dig at læse Loïc Wacquants indledning til de foredrag der er samlet under titlen "Réponses" og oversat til dansk som "Refleksiv sociologi".
- Anders Fogh Jensen

Spørgsmål

Hej Anders. Ved godt der tidligere har været et indlæg angående symbolsk kapital. men jeg er interesseret i at vide hvilken betydning symbolsk kapital har i forbindelse med socialisering? venligst, Sanne

Svar

Kære Sanne

En del af socialiseringen er at lære at genkende kapitalformer og bedømme dem, som dem man omgiver sig med. At hyle som de ulve, man er iblandt. Det gælder både for den generelle socialisering (det sociale rum) og de mere specifikke socialiseringer til forskellige felter. En væsentlig egenskab for at kunne begå sig er, at man genkender og respekterer den symbolske kapital. For eksempel at man lader den ældste tage først ved middagsbordet (hvis alder er symbolsk kapital) eller at man udviser travlhed (hvis efterspørgsel på tid er symbolsk kapital). At lære at håndtere den symbolske kapital er et væsentligt element i socialiseringen. Men socialiseringen kan også selv være symbolsk kapital, f.eks. gode manerer, der symboliserer overklasse.

- Anders Fogh Jensen

Spørgsmål

Hej Anders, og tak for dit svar. Når du skriver: “En del af socialiseringen er at lære at genkende kapitalformer og bedømme dem, som dem man omgiver sig med” hvad mener du så med at man skal bedømme? og refererer du til social, økonomisk og kulturel kapital? Mere specifikt: når børn imitere andre børn for at blive en del af en børngruppe, hvilke symbolske kapitaler, mener du er vigtige her? på hvilken måde spiller symbolsk kapital en vigtig rolle?
Glæder mig til at høre dit svar bedste hilsner
Sanne

Svar

Kære Sanne

Bourdieu arver en bestræbelse fra Levi-Strauss' strukturalisme: At genindsætte kulturen i naturen. Det vil sige, at arbejde og analysere udfra den påstand, at overalt hvor der er mennesker, er der symboler. Intet menneskeligt er for dem blot og bart naturligt. Al kapital har således også en symbolsk kapitalværdi.

En hundredekroneseddel er intet værd, hvis butikken jeg vil bruge den i, ikke anerkender den som møntfod. For at virke kræver kapital anerkendelse. Dette gælder også symbolsk kapital: Den store bil, den fine accent, udførslen af den svære manøvre, den rette lev-stærkt-dø-ung-holdning osv. kræver alle en anerkendelse som attråværdig og ophøjet for at virke som kapital. Smøgen må stå for sej livsholdning for at være høj symbolsk kapital. Det gør den kun hvis individerne fortolker den som tegn derpå.

Hvis man bevæger sig med et tegn - f.eks. smøgen eller hakkebøffen - gennem forskellige miljøer, så vil man opleve at tegnet skifter værdi. Smøgen, der et sted betyder den seje og ligeglade holdning, betyder et andet sted proletarisk selvødelæggelse. Hakkebøffen, der i fodboldkafeteriet betyder sund mad, betyder i økologisk selvdisciplinerende miljøer dovenskab.

I alle grupper, ikke kun børnegrupper, er socialisering symbolsk. Hvilke symbolske kapitaler, der er i højsædet ved du nok bedre end mig, men knallertkørevner (og senere biler), seksuel bevidsthed (og senere erfaringer), fodboldevner, faglige evner, fysisk størrelse og forældres profession var nogle af de ting vi slog hinanden i hovedet med. Det særlige ved symbolsk kapital er, at man kan køre folk over uden at kollidere. Det hedder i Bourdieus univers symbolsk vold.

- Anders Fogh Jensen, juni 2006