Da han gik ud af fængslet sagde Nelson Mandela, at han måtte forlade bitterhed og had for at blive fri. Filosoffen Anders Fogh Jensen taler uden sammenligning i forlængelse heraf om forskellige former for frihed. Om frihed fra forhindring, om politisk frihed (og forskellen på liberty og freedom), om liberalisme, om viljens frihed, om frihed som umiddelbarhed eller integritet, om åndsfrihed, om frihed og styrke, om frihed og normer og frihed og nødvendighed – og om begrebet ’go west’.