Hej Anders

Jeg skriver opgave i sundhedsvidenskab. Teksten som jeg arbejder med omhandler Foucaults diskurs konstruktion og biomagt. Foucault mener at begrebet sundhed er en diskursiv kontruktion, det er jeg også med på. Jeg ser umiddelbart en parallel mellem Foucaults diskurser og Kuhns paradigme-teori og evt. også Hans Finks vilje til restriktion?? Jeg er ikke helt sikker på med hvem jeg kan drage parallel til Foucaults biomagt?? Håber du kan hjælpe mig.

Karen

1. Filosoffen: 
   28. February 2006 kl. 12:58

   Kære Karen
   Jeg tvivler på at Foucault mener at sundhed er en diskursiv konstruktion; snarere mener han at der er et sundhedsdiskursivt kampfelt, hvori optimeringen af biomassen finder sin legitimitet. At føle sig syg eller sund er ikke noget diskursivt, men i hvilket omfang, man er skyldig eller ansvarlig, hvilken rolle staten og næsten bør spille, er en diskursiv kamp. Heri ligger forskellen. Du kan sammenligne den adskillelse af de to sfærer mellem forskellen på at få stød og diskussioner om fornuften i at anvende elektrisk stol.
   Jeg kan godt følge udgangspunktet for din sammenligning mellem Kuhns paradigmeteori og Foucaults diskursbegreb, hvis du dermed mener, at der er en selvlegitimerende kraft over den lukkethed, som henholdsvis diskurser og paradigmer kan udvise. Men du må være opmærksom på, at førstnævnte taler om en delmængde af sidstnævnte, nemlig om videnskabelige diskurser. Det sundhedsvidenskabelige felt falder i denne fællesmængde når der er tale om videnskab, men går ud over den, når der er tale om anvendelsen af en sundhedsvidenskabelig røst overalt i det sociale.

   Du spørger, hvad der ligner Foucaults begreb om biomagt. I de fleste tilfælde taler Foucault om biopolitik. Når det defineres, tales der om en individuel optimering gennem disciplinen og en kollektiv optimering af biomassen gennem sundhedspolitik (eller rettere: sundhedspoliti). På dette punkt forekommer det mig, at Foucault i 1976 var ret original da han tematiserede dette emne, og at de tænkere, der ligner ham, efterligner ham. Det være sig f.eks. Giorgio Agamben og Michael Hardt & Antonio Negri. De forsøger at udvide begrebet om biopolitik til al politik, der har med optimering af livet at gøre, og begrænser det således ikke (som Foucault) til en politik, der begynder i det 18. århundredes vestlige civilisation, men som noget, der har fundet sted meget længere og bredere. Hvad der er særligt ved vor tid, hævde de, er at biopolitikken (optimeringen af livet mod det stadig længere, bedre, behageligere) er kommet mere i fokus, og at det bindes stadig tættere sammen med symboler (f.eks. at en slank krop betegner værdi som selvkontrol). Hvad de anvender fra Foucault er blandt andet, at magten siden det 18. århundrede har drejet sig mere om at optimere det tilladte end at forbyde; f.eks. at sørge for stadig sundere børn frem for at halshugge lovovertrædere. De tiltag vi nu ser henimod en forbydelse af rygning, drikkeri og snart fedme er en melange mellem de to former for magtudøvelse.

   – Anders Fogh Jensen