Spørgsmål

Hej Anders eller andre, der evt. måtte vide dette. Kender du/I en metaforteori, hvor begrebet metaforklynger omtales? Jeg skal bruge det i mit speciale, jeg ved begrebet findes, men jeg kan ikke finde noget teori, hvori det står.

Mvh. Tina

Svar

Kære Tina

Jeg gætter på, at du tænker på kategoriopbygning i klynger, der udgør en basis for metaforer, dvs. at det, der samler sig i klynger er betydninger og ikke metaforer. Metafordannelsen anvender til gengæld disse klynger.
Påstanden lyder, at kategorier hverken har en klar grænse (som matematikkens mængdelære) ej heller én kernedefinition. I stedet er kategorier opbygget af en klynge af egenskaber. En bil er f.eks. ikke blot en motor på hjul, det er også noget der fylder et par meter i bredden og fire-fem meter i længden, har mere end en dør, mest kører fremad, har motoren foran, har dæk af gummi, larmer på en bestemt måde, lugter af udstødning, giver individuel frihed, kan dytte mm. Alle disse egenskaber, plus nogle flere, konstituerer tilsammen kategorien bil, uden at de alle er nødvendige betingelser; selv om en folkevogn har motoren bagi, er det stadig en bil. Disse egenskaber udgør en klynge, som konstituerer f.eks. begrebet ’bil’.
Den kognitive lingvistik, som George Lakoff og Mark Johnson er eksponenter for, hævder, at når vi danner metaforer, så tager vi nogle, men ikke alle, egenskaberne fra ét fænomen og overfører på et andet. Når vi danner os billeder af et menneske som et bestemt bilmærke, så er det fordi vi tager de træk som er særegne for netop dette bilmærke blandt biler, og lader forstå, at dette menneske adskiller sig fra de øvrige mennesker på samme måde. Der er således forskel på at være en 2CV, en 8-cylindret, en bus, en Toyota, eller hvad ved jeg. (Den dahlske og bourdieuske spørgsmål, ”Hvis din nabo var en bil?” forudsætter en sådan overførsel.)
Lakoff kalder det, at begreber er opbygget af klynger ’culster models’, og taler om det at nogle betydningen er mere centrale (f.eks. at bilen kan køre fremad) end andre (f.eks. at bilen har GPS-system) som det at begreberne er ’radiale’.

Se George Lakoff, Women, Fire and Dangerous Things, pp.74-76 (og pp. 77-90) og Anders Fogh Jensen, Metaforens magt, pp.30-37.

– Anders Fogh Jensen

Spørgsmål 

Hej Anders
Tusind tak, det var godt nok et hurtigt svar.
Det jeg helt præcist mente var: en gruppe af metaforer i en tekst, der fysisk er placeret tæt på hinanden og alle stammer fra samme kildeområde, således at de alle underbygger samme billede. Lidt som det der på fransk hedder métaphore filée – men da jeg læste dit svar, lyder det for mig, som om jeg har blandet de to begreber sammen.
Det var et virkelig godt og uddybende svar! Og tusind tak for sidehenvisningerne, for jeg har faktisk læst og brugt Metaforens magt uden at støde på begrebet – men jeg brugte den selvfølgelig i anden sammenhæng, hvorved jeg nok ikke bemærkede det. Det var også pga. bogen, jeg kom til at tænke på din hjemmeside og at jeg måske kunne være så heldig at få hjælp her – nu alt andet var glippet. Så jeg er virkelig taknemmelig!
Tina

Svar

Kære Tina

Der er en interessant ting at bemærke omkring metafortråden (metaphore filée), som du bringer på banen.

Roman Jakobson skelner i sin berømte artikel ”To aspekter af sproget” mellem metafor og metonymi på følgende måde. Metaforen er en selektion udfra lighed (f.eks. hytte, skur, skurvogn). Metonymien er en kombination ud fra nærhed (f.eks. hytte, skov, dyr).

Idet man sætter en række metaforer, der stammer fra samme kildeområde sammen, anvender man faktisk metaforen metonymisk. F.eks. en novelle, hvor hytten betegner selvet, skoven samfundet og dyret de andre. Det metaforiske er springet fra liv til natur, det metonymiske er kæderne i kildeområdet.

– Anders Fogh Jensen