Spørgsmål

Hej Anders,

Hvordan vil du definere eksistens? Kan man overhovedet afgrænse nogets eksistens i vores virkelighed, uden at egentlig være under påvirkning af vores subjektive opfattelse? (Alting er en stor tæt uadskillelig masse af atomer)

På forhånd tak. mvh Erik

Svar

Kære Erik

Ifølge Heidegger betyder eksistens at stå ud: At ex-istere. Den accepterer jeg. At eksistere er ikke det samme som at være; det er at kunne stå ud fra det, der er, forholde sig til det og forestille sig det anderledes. Derfor kan Sartre definere mennesket som det, der ikke er; mennesket er det, der kan benægte det, der er, derunder det, som det selv er, i et fremtidsudkast; mennesket er aldrig blot det, det er. Tør man formode, at det kan dyret ikke? I så fald ’er’ dyret, men menneskets eksisterer.Så vil jeg omformulere dit spørgsmål til: Kan man afgrænse at noget er i vores virkelighed uden at være under påvirkning af vores subjektive opfattelse?Jeg tror vi (dvs. i teoretiske, universitære, skolemæssige sammenhænge) overvurderer, hvor meget vores subjektivitet spiller ind på vores opfattelse, af det, som er. Vores menneskelighed og vores historiske placering spiller ind i vores opfattelse, må vi formode, men det er jo ikke det samme, som at det er subjektivt. At sige at alting er en masse af atomer, er for eksempel ret tidstypisk. Og hvorfor så ikke blot sige, at tiden taler om atomer?

– Anders Fogh Jensen, 6. april 2012