Spørgsmål

Hej bruger af dette herlige sted. Jeg har et spørgsmål der vedrører diskussionen omkring en henholdsvis liberalistisk (i ontologisk og moralfilosofisk forstand – ikke politisk eller økonomisk) og kommunitaristisk tilgang. Mit spørgsmål går egentligt blot på, hvilke kritikpunkter man kan rette mod deres menneskesyn…?

– Anne

Svar

Kære Anne

Malet med den brede pensel: Den liberale styringsteknologi bygger på den præmis, at mennesket naturligt forfølger sin egen interesse. Det menneskesyn er ikke så svært at problematisere, fordi det indføjer en selvmodsigelse i den liberale teori: Hvis mennesket fra naturen er frit til at følge sin egen interesse, så er det samtidigt ufrit, fordi det ikke kan andet end at forfølge sin egen interesse. Mennesket kan med andre ord ikke være frit til at gøre det, der ikke står i dets interesse.

Denne for det argumentatoriske system dyrtkøbte præmis er liberalismen ikke desto mindre nødt til at insistere på, fordi den skal bruge den imod alle former for paternalisme og statskærlige væsener, der hævder, at mennesket ikke selv ved, hvad der er i dets interesse, men først må lære det – dvs. frigøres til interesse.

For liberalismen ligger det ufrie i det, der begrænser mennesket i at gøre det, det vil; det ufrie kan ikke ligge i selve viljen. Hvis der skal en frigørelse til, så er den derfor ydre, dvs. det handler om at konstruere et samfundsmæssigt system, hvor det menneske, der altid er frit i det indre også kan fungere frit i det ydre.

Hvis mennesket var et interessevæsen, så ville det også lade sig styre gennem påvirkning af mulighederne for at føre sin interesse ud i livet. Men det synes at blive en styringsteknologi, der får sværere og sværere vilkår. Mennesket vil ikke længere bare gøre noget, fordi det er i dets interesse. Det vil også have lyst til det og kunne se mening med det. Derfor kan virksomhederne ikke nøjes med at producere de billigste varer, og staterne kan ikke nøjes med at vise, at det de vil have befolkningen til at gøre, er i deres egen interesse. De må oprette afdelinger for lyst- og meningsproduktion.

Mon ikke andre har mere at sige om kommunitarismen end jeg?

– Anders Fogh Jensen, 27. november 2007