Spørgsmål

Jeg har faaet en TOK opgave som lyder: Tro er blevet forklaret som “sikkerhed om det som ikke kan ses”. Dette skal analyseres og forklares. Er det rigtigt hele tiden, aldrig eller i vise tilfaelde? Kan du henvise mig til vaerker eller forfattere som evt. har skrevet om noget relevant for dette emne. Paa forhaand tak.

– Sarah Frausing

Svar

Kære Sarah

Jeg får tre idéer. 

Tro: Den ene er at gå med på idéen om at tro overskrider sikkerhed og at udfolde det via Kierkegaards udlægning af fortællingen om Abraham som troens fader i ”Frygt og Bæven”. Gud tester som bekendt Abraham ved at kræve, at han ofrer sin søn Isak, hvilket han viser sig villig til og drager kniven, inden Gud når at stoppe ham. Retsligt betragtet er det ulovligt, etisk betragtet en skandale. Men Abraham tvivler ikke, han er sikker, sikker fordi han tror. Abraham suspenderer ikke bare etikken, men også det, der kan vides.

Viden: Hvis Abraham havde vidst, havde han ikke troet. Betingelsen for at han kunne tro var at han ikke vidste – men også at han ikke kunne vide. Spørgsmålet er imidlertid omvendt, om man overhovedet kan være sikker uden tro. Om viden ikke altid baserer sig på en vis tro – på sproget, på en vis stabilitet i verden, på sine egne evner til at vide osv. Descartes’ meditationer kunne inddrages her – særligt den sjette meditation, hvor han skal bruge Gud til at trække sikkerheden hjem.

Sanser: Det tredje, du kunne tematisere, er med hvilke konsekvenser synssansen drages ind. Hvorfor hedder dit diktum ikke ”tro er sikkerhed om det, der ikke kan lugtes”? Vidnet skal have set. Det at have næse for eller smag for er en slags surrationel sans til at sammensætte eller forudgribe. Med andre ord kunne det være del af din besvarelse, hvad det gør ved vores forhold mellem tro og sikkerhed, at vores begreb om sikkerhed bindes op på synet og så mindre på berøringen, lugtesansen, høresansen og smagssansen. Sikkerhed forbindes til rummet via synet. Det giver måske flere former for tro: tro på det der ikke kan ses, og tro på det, der overskrider alle sanser.

– Anders Fogh Jensen, 12. december 2006