Spørgsmål

Kære filosof

Jeg har et spørgsmål, jeg håber du kan hjælpe mig med. Ifølge samfundsvidenskabeligt forums hjemmeside er hexa bare det græske ord for habitus. Men hvordan kan det så være at Bourdieu overhovedet bruger begge ord. Er der alligevel en nuanceforskel? Jeg er ved at skrive speciale om kvindelig identitetsdannelse i franske dameblade og den kropslige side af habitus interesserer mig derfor en del. Tager udgangspunkt i den maskuline dominans. På forhånd tak for hjælpen

Mvh Camilla

Svar

Kære Camilla

Jeg ville have svaret det samme: Habitus er den latinske oversættelse af det græske hexis. Hexis betegner hos Aristoteles karakteren. Karakteren dannes blandt andet gennem praksis, f.eks. ved at gentage noget til det bliver en vane. Bourdieu ville tale om karakteren inkorporerede skemata for klassifikation og kalde den habitus. Hvorfor så anvende begrebet hexis

I La Domination masculine hedder det, p.36: ”Les divisions constitutives de l’ordre sociale et, plus précisément, les rapports sociaux de domination et d’exploitation qui sont institués entre les genres s’inscrivent ainsi progressivement dans deux classes d’habitus différentes [dvs. de to køns forskellige habitus], sous la forme d’hexis corporelles opposées et complémentaires et de principes de vision et de division qui conduisent à classer toutes les choses du monde et toutes le pratiques selon des distinctions réductibles à l’opposition entre le masculin et le féminin.”

Dvs. : Den sociale orden indskriver sig som 1) kropslig hexis og 2) principper for opdeling og anskuelse. Mit bud vil derfor være, at habitus her er samlebegreb for dels 1) en række kropslige vaner – såsom at lægge benene over kors, at beskytte sine bryster, at stå og gå på bestemte måder – dels 2) et kognitivt apparatur, der forstår og anskuer verdens som delt op i maskulint og feminint. Sidstnævnte må være nogenlunde ens for piger, kvinder, drenge og mænd, mens førstnævnte må være forskellige de to køn imellem. Sidstnævnte er Bourdieus socio-kantianske ambition i traditionen fra Durkheim og Mauss: At vise, at vores kategoriseringer stammer fra vores sociale omgangsformer. Førstnævnte (hexis) vil jeg mene er en arv fra den fænomenologiske tradition, ikke mindst Merleau-Ponty. Begge dele – dvs. både den kropslige andennatur og det kognitive apparatur – er førrefleksive; man tænker ikke over at man går som en kvinde eller en mand, lige så lidt som opfattelsen af det kvindelige og mandelige går igennem en tjekliste. Bourdieus opgave er at bringe disse førrefleksive handlinger ind i refleksionen. Hexis må altså betyde det specifikt kropslige ved habitus – og in casu – det der er forskelligt hos mænd og kvinder alt den stund de er enige om, hvad der er maskulint og hvad der er feminint.

– Anders Fogh Jensen