Spørgsmål

Hej filosof Hvad er forskellen, ogeller spillet måske, på – sandhed og doxa ?

Vh Ole

Svar

Kære Ole

Det kommer lidt an på traditionen du spørger fra. For det første er ’sandhed’ et dansk ord, mens ’doxa’ er et græsk ord, der vel aldrig rigtigt har vundet indpas på dansk som andet end en lidt kunstig videnskabelig term eller en specifik filosofisk term.

I traditionen fra Platon ville man sige, at doxa ikke er sandhed (episteme). Doxa er almindelig viden, common sense, folkevisdom eller verden som vi umiddelbart opfatter den. Doxa er behæftet med de fejl, som den slags er behæftet med – som kan skyldes sansernes fejlbarlighed, folkets dumhed, rygternes stædighed m.v. Sandhed, sand indsigt, sand viden, eller hvordan man nu vælger at oversætte ’episteme’ har derimod en sikker karakter, der skyldes den inuitive indsigt (skuen, som man siger) og fornuften.

Doxa som almen kendt viden står i modsætning til paradoxa: Det, der strider mod den almen kendte viden. Et paradox er en sandhed, der får doxas logik til at stå mangelfuldt frem.

I Bourdieus sociologi betyder doxa alment kendte sandheder indenfor et givet felt. F.eks. er det i litteraturfeltet en doxa, at forfattere er klogere end resten af befolkningen. F.eks. er det i cyklistfeltet doxa at taxachauffører er psykopater på hjul.

Når sociologen skal lave videnskab (’sandhed’ er måske nok for stort et ord for en sociolog nu om dage), så må han på sin vis være paradoksisk: Han må behandle de feltbetingede sandheder som netop feltbetingede, og derved som både sande og usande på samme tid. Han må opfinde begreber, der bryder med doxa, for at fremvise det sociales logik – og hvis vi skal svinge os lidt højt op: For at sige sandheden må han tale paradoksisk.

Oraklet i Delfi sagde også sandheden på paradoksets (gådens) form, men det er vist en helt anden – en kosmologisk og ikke sociologisk – sag: Hvis sandheden står i relation til kosmos, så må den i det menneskes øre, der ikke er i overensstemmelse med kosmos, nødvendigvis lyde gådefuld. Den overskrider fornuften, som de moderne ville sige. Men den er ikke ubegribelig ville den antikke svare.

– Anders Fogh Jensen

25. januar 2009