Spørgsmål:
Kære Anders mfl, læste det spændende interview i Politiken, hvor du kritiserer projekt-ideen som noget der behersker og også begrænser nutidige mennesker. Helt enig i det allermeste! Men nogle spørgsmål: 1) hvorved adskiller projekt-ismen sig fra almindelig hedonisme, altså nydelsessyge, som Kierkegaard (æstetikeren) og mange andre har beskæftiget sig med? Nydelsessygen fører til en kortsigtet beskæftigelse med noget man kan nyde, mens projektet… ja, det er lissom mere sagligt orienteret. Er det så et fata morgana? En bjergbestigningssport? En fortsættelse af barnlig leg? Eller er det noget der er en mellemting mellem hedonismen som den totale eskapisme fra livets realiteter, og så den vise livsholding der søger at se længere end enkeltprojekter, idealet om den totale ansvarlighed man logisk så må sætte op (som Kierkegaard jo også gør) ? En ting spiller også ind her i min forståelse af “projekt”: der hvor jeg kommer fra, med kunst og det at lave arrangementer hermed, er det yderst normalt at være igang med “projekter”. Men det er så sandelig ikke hedonisme der behersker folk her, men snarere læssevis af hårdt arbejde med fundraising, træffen aftaler, forberede materialer og så endelig i nærmest totalt udaset tilstand gennemføre arrangementet og i bedste fald ha en dejlig oplevelse med publikum og følelsen af at dele noget væsentligt med hinanden. Bagefter, så er publikum gået og man er en hel del på Herrens mark igen…. 2) Hvad mener du, Anders, om den klang projektet har her?
Allerbedste hilsener, Carl Bergstrøm-Nielsen
Svar:
Kære Carl
Som jeg ser det, er projektet tættere knyttet til æsteticisme end til hedonisme. Måske muliggør projektær organisering mere hedonisme og i så fald ved jeg ikke om vi ligefrem skal beklage det. Men det er slående, synes jeg, hvor meget det umiddelbart sansede dyrkes. Fremtræden. Hvordan man umiddelbart virker, og hvad det gør af godt eller dårligt lige nu. Ikke tid til at rette op på eller omgøre indtryk. Som jeg ser det går projektkulturen hånd i hånd med en æstetisering – både i forstanden det sanselige og det skønne (eller som vi undertiden siger nu om dage: det lækre, det fine, det smukke).
Om forholdet mellem projekt og hårdt arbejde – ja, der er ganske givet meget hårdt arbejde i de fleste projekter, og man kan stå så alene når publikum har fået en dejlig oplevelse og er gået hjem. Sikkert kan foredragsholderen, workshopmennesket og konsulenten, der er kaldt ind for en dag, føle sig tom ligesom kunstneren bagefter. Men i det mindste blev han udnyttet.
– Anders Fogh Jensen
20. oktober 2009