Forelæsninger om myter

4. september 2011.

I torsdags påbegyndte jeg et forløb på fire foredrag for alle eleverne på Borups Højskole. Det kommer til at handle om, hvorfor mytologi er vigtigt. Og det kommer til at gå ind i nogle myter.

Joseph Cambell har sagt, at ”mytologi ikke er legetøj for børn”. Myter er fortællinger, der kan fortælles for børn og voksne, men de er så meget mere. De er opsparing af visdom, et kollektivt imaginationsreservoir, skildring af menneskelige vilkår, råd til hvordan man skal leve og forsøg for at give mening. I en kultur, der i stor udstrækning betjener sig af en videnskabelig gennemlysning af mennesket og en forvaltende og forhandlende omgang med mennesket, forekommer myten mig at være en gave, vi stadig har. For som Nietzsche påpegede, så kan videnskaben nok slå illusioner i stykker, men den kan ikke bygge nye op. Videnskaben kan måske nok forlænge liv, men den kan ikke svare på det spørgsmål, Camus kaldte filosofiens mest grundlæggende, nemlig hvorfor man ikke skal begå selvmord. Og den kan ikke svare på, hvordan man skal leve det liv videre, som man har valgt at fortsætte. Den tomhed taler myten netop ind i.

Det første foredrag kom til at handle om to ting. For det første, hvorfor Odysseus vil hjem, hellere end at være udødelig, og hvad det siger om den græske måde at forstå kosmos på. For det andet, hvad en myte er og ikke er, og hvorfor mytologi er så vigtigt for at forstå os på vores kultur.

Vægten vil hovedsageligt være på den græske mytologi. Ikke bare fordi det er den, jeg kender bedst, men af to andre grunde. Dels, fordi jeg mener, at i en kultur, hvor monteismen bliver mindre vigtig og vi ikke kan tro på et evigt liv, bliver en mytologi relevant, der søger efter det gode liv uden at tro på en redning efter den verden. Den græske mytologi gør ikke dette liv til propædeutik. Dels fordi jeg mener at en tættere kontakt med den græske mytologi for én til at føle sig mere som europæer. Og det synes jeg er et vigtigt dannelsesideal for højskolen.

De næste tre foredrag kommer til at handle om
– orden og kaos
– kærlighedsmyter
– at leve sit liv, at elske sin skæbne.