Mytologier i Grækenland

17.IX.2011

I dag rejser jeg atter til Grækenland for at læse, nærmere bestemt til Kreta. Og hvad er bedre at studere der end den græske mytologi? Det er ikke så meget stederne, som ægger min lyst. Det er vejskiltene, ordene kortene. Grækenland er en etymologisk fontaine, der sætter tankerne i gang for at nå frem til genkendelsens glæde. At hænge sammen i Europa, det er den følelse jeg får af de græske ord; at hænge sammen i historien. I tænkte anderledes, ja, men vi skylder jer meget af vores tanke.

Denne gang skal jeg særligt læse mig ind på forskellige myter om det menneskelige livs genvordigheder og glæder – og undervejs sniger jeg mig også til at læse mere op på kærlighedens historie. De græske kærlighedsmyter er af en anden støbning, end det sentimentale fundament vi har lagt under vores kærlighedsliv de sidste 850 år. Så hvad går igen og hvad er moderne? Det vil jeg gerne finde ud af.

Der ud over vil jeg gerne vide mere om melankoliens historie og synet på det ekstraordinære, der senere blev patologisk. Hvad formede blikket på melankolien efterhånden? Jeg har allieret mig med filosoffen Rasmus Johnsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om emnet og nu forsker i kedsomhed. Han kommer sejlende til Kreta fra Athen ligesom Theseus gjorde. Kedeligt bliver det ikke i den lille kretonske læsebule. Og så skal vi køre cabriolet.