Filosof Anders Fogh Jensen taler på en køretur rundt i landet med Adam Simonsen om broer og overgange. Der er broen mellem den klassiske musik og filosofien, som krydses og undersøges. Der tales om teaterstykket De danser alene, der også handler om den vakkelvorne bro fra projekt til projekt, som efterhånden er en tilbagevendende situation i mange menneskers tilværelse – men som bliver rullet hastigt henover af frygt for at blive hængende dér, på broen. Carl Nielsen og Ingemann danner bro imellem glæden og gråden, og Mozarts Requiem åbner hovedet til noget andet og mere end det dagligdags, mens talen falder på dumhed og dannelse og om, hvor godt det er at køre to mænd i en bil.