P1:
Det handler om de store følelser, om de svære brud og om en tid hvor kærligheden tilsyneladende ikke holder. En tid hvor statistikken fortæller at næsten halvdelen (40%) af alle ægteskaber ender i skilsmisse.

Ifølge filosof, Anders Fogh Jensen siger det måske  noget om, at vi fokuserer for meget på hvad vi føler.
–  Det fylder enormt meget i vores kultur, både som kriterium for at indgå ægteskabet, og som kriterium for at gå ud af ægteskabet, om man føler rigtigt, siger han.

Men det er ikke noget der lige plufdseligt er opstået. Det er en forandring der skete allerede i Romantikken.

Sentimentalitetshistorie
– Det vi får med romantikken er at vi får indført, at man gifter sig med den man føler for. Man elsker fordi man bliver elsket. Og samtidig med opstår der en idé om en autentisk følelse. Denne følelse, der slår en helt ud, dyrkes enormt intensivt. Det er den følelse der bliver grundlaget for ægteskabet. Det er ikke længere nok at hun har en stor lejlighed, et godt navn eller gode gener. Man må være sikker på at man føler rigtigt, siger filosof, Anders fogh Jensen.
Og det er ikke nødvendigvis skidt for mennesket, men på den anden side skal vi heller ikke tro at det er noget vi bare kan forandre.
– Vi er kommet ind i den her sammenhæng, hvor vi hele tiden prøver at føle rigtigt, af historiske veje. Hvor vi føler efter hvad vi føler. Odet kan være svært at sætte sig udover sin historie. Man kan ikke bare omprogrammere det, som man kan omprogrammere et computerprogram. Til gengæld kan det, at kende til at ægteskab og kærlighed skal falde sammen har en relativt kort historie, tilføre en nødvendig nøgternhed, siger han.
Og man kan godt argumentere for, at det store fokus på følelser påvirker skilsmisseraten.
– Det som romantikken indførte, var jo at det eneste du kan stole på er dine følelser. Og det kan jo gøre ægteskaber noget mere skrøbelige, siger Anders Fogh jensen.