Evidens er blevet det, terapi, pædagogik, behandling, undervisning og mange andre former for praksis skal basere sig på. Filosof Anders Fogh Jensen fortæller her om evidensbegrebets lidt forunderlige idéhistorie. Hvordan evidens har ændret sig fra sandhed til pragmatik. Og hvordan evidens har ændret sig fra at betyde det der gav sig klart og dermed var ubetvivleligt sikkert til det, man ikke kan se.

Foredraget handler også om, hvad man egentlig vil med evidens. Hvordan man vil isolere det virksomme stof i terapi. Og om, at evidens handler om at mistænke sin egen og andres dømmekraft og stole mere på statistikken end det, der virker evident i situationen. Foredraget er et forsøg på at ryste det nye evidensbegreb med det gamle.