Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Et større forskningsprojekt for mig har været at se på samtidens organiseringsformer. Det har ført mig langt længere omkring end bøgerne Projektsamfundet og Projektmennesket (2009) giver indtryk af. Jeg har kigget på former for krigsførelse, danseformer, tv-serier, singleliv, virksomhedsdiagrammer, epidemibekæmpelse, forvaltning, arkitektur, spil og sport og meget andet. Det har været og er en stående udfordring for mig at forstå sammenhængen mellem de forskellige fænomener, der foregår lige nu i samfundet.
I efteråret 2011 udkom endnu en bog, der er produktet af denne forskning. Den hedder Epi-demos og er lavet i samarbejde med maleren Rasmus Svarre Hansen, som jeg lavede Magtens kartografi med. Den handler særligt om organiseringsformer under forskellige epidemier, og om hvordan epidemibegrebet nu har bredt sig fra de traditionelle smittekategorier til social adfærd.
Mit forskningsfelt ved Københavns Universitet og ved Université de Paris I, Panthéon-Sorbonne har omfattet samtidens styresystemer i meget bred forstand. Et styresystem definerer jeg funktionelt som en teknologi til at regulere, fordele og optimere det levende. For at lokalisere styresystemerne ser jeg på, hvilke problemer, de er opstillet for at løse.
Problemer iscenesættes omkring mennesker, såvel individuelle mennesker som menneskemassen som helhed, og såvel menneskekroppe som bevidstheder. Problematiseringerne anviser, hvad det er, der skal styres.
Styresystemer kan være organiseringer af epidemier, computerinformationer, krigsførelse, virksomheder, produkter, personale etc.
Risiko er et eksempel på problematisering. På- og afkobling i netværk, overinformation, markedsdifferenciering, økonomisk vækst er eksempler andre eksempler.
Risiko kan for eksempel problematiseres i fht. biomassen som helhed (f.eks. epidemien), i fht. den enkeltes risiko (f.eks. for at blive smittet), i fht. den enkelte krops sandsynlighedsfrekvenser, og i fht. valget af adfærd, der påvirker disse frekvenser.
Udgangspunktet er, at det sociale rum altid er formet, ladet, kodet, har tyngde, magnetiske effekter osv.
Problematisering af noget som et bestemt problem er med til at formatere rummet for styresystemet, på samme måde som formateringen af en computer forbereder installationen af et givent styresystem. At formatere det sociale rum vil sige at klargøre det til systemets intervention.
Janteloven er f.eks. en måde at formatere rummet på, der forbereder ledelsen af mennesker med pegefingre.
Statistikker over livet forbereder for eksempel en forsikringsrationalitet, der kan koble et risikostyresystem og et identitetsstyresystem – dvs. både fungere gennem problematisering af livet som farligt og gennem problematiseringen af livet som ubestemt. Valget af livsbanescenarium er både med til at gøre den enkelte ansvarlig for at have placeret sig i en bestemt uheldsfrekvensgruppe, og det er med til at danne identiteten ved dette valg. Et eksempel på dette kan være at fremskrive rygerscenariet overfor ikke-rygerscenariet og lade folk selv om at forsikre sig mod de skadelige konsekvenser samtidig med at de danner deres identitet som ryger eller ikke-ryger.
Styresystemerne er håndteringsmodeller, der ikke altid er udformede som løsninger, der fjerner problemet, men nok som anerkendte løsninger. Det er min tese, at det i særlig grad gælder for samtidens styresystemer, at disse ikke fjerner problemer, men påvirker deres vækst og deres former. Således er samtidens styresystemer moduleringssystemer.
Håndteringen af hungersnød som noget, der ikke kan fjernes, men nok påvirkes er et eksempel på en styring som vækstpåvirkning.
Styresystemer kan være alt fra styring af biologisk masse og styring af information til ledelse af selvrealisering (se nedenfor).
Styresystemerne må dernæst udfra deres funktion, det vil sige, der ses på:
a) hvad de sammenpasser (deres såkaldte maskinfunktion)
Sammenpasningen af fare, sandsynlighed, scenarium og solidaritet skaber for eksempel en forsikringsmaskine, der producerer risici og disponerer det sociale mod forsikringsanordninger.b) hvad de producerer
Afgørende for disse styresystemer er, at
– styresystemer ikke kan antages at have eksistens forud for deres funktion, men at det styrede og styresystemet generes samtidigt af styringsrelationen.
– at samtidens styresystemers er indbegrebet af en produktionsrationalitet, dvs. at de er særligt interesserede i ikke at bekæmpe det, de styrer, men i at omforme det. Den styring, der blot udsletter, er svagere end den, der skaber det styrede i sit eget billede.
– at samtidens styresystemer afføder såvel figurer som modfigurer for perfektion (jf. nedenfor),
Terrorister og terrorbekæmpelse bliver til i samme ombæring, idet der formateres et rum for fare og kontrol i en (anti)terrorrationalitet. Krig producerer for eksempel mentalitet gennem ’nation building’ ved at sammenpasse erhvervsliv, efterretningstjeneste, medier og tortur.c) hvorledes det afkaster bestemte dispositioner for løsningsmodeller (såkaldte anordninger eller dispositiver).
Toyotisme (product on demand, afskaffelse af lager mm.) er f.eks. en løsningsmodel indenfor produktionsoptimering; det kan kobles med forskellige andre styresystemer såsom projektansættelse eller akkord. Udbydning i licitation er et anden eksempel på en løsningsmodel indenfor feed-back-styring (jf. nedenfor).
Ledelsesrationaliteter
Som den videnskabelige teknologi bygger på en teknisk rationalitet bygger også sociale teknologier på ledelsesrationaliteter.
I min forskning søger jeg at nå frem til en diagnose af samtidens ledelsesrationaliteter, dvs. de mentaliteter, der genererer bestemte sociale teknologier, hvis idealfunktioner er ensartede på trods af, at de fungerer på vidt forskellige områder.
Det greb, der lægges på det sociale sorterer det altså udfra dets ledelsesrationaliteter, og ikke udfra traditionelle discipliner som medicin, jura, militær, marked etc.
Reguleringen af trafikken via lyskurver er et eksempel på overlapninger mellem videnskabelige og sociale teknologier. For eksempel fungerer liberal ledelsesrationalitet som tildelingen af frihed og fremskrivelsen og moraliseringen af en fornuftig og god brug af friheden, og en fornuftig eller nødvendig kontrol af frihedsbrugen. For eksempel fungerer undtagelsesrationalitet som diagnose af en undtagelsestilstand og fremskrivelsen af en fornuftig intervention i denne.Figurer
I denne sortering fokuserer jeg på figurer og legitimeringer:
En figur er en idealmodel, som de faktiske styresystemer forsøger at optimere sig selv til at ligne.
Det er min tese, at samtidens styresystemer fungerer som en spænding mellem en figur og en eller flere modfigurer, og at denne forskel udspænder en akse, hvorimellem menneskeledelsen oscillerer.
For eksempel er den totale scanning figur for lufthavnes indre, mens den totale femdimensionale kalkule (placering i tre dimensioner, tid og fart) er figur for luftrummet. For eksempel oscillerer liberal ledelse mellem frihed og sikkerhed. Figuren er det frie marked og modfigurer er bureaukratiet, krigen og monopolet.
Legitimeringsformer
Et væsentligt element i styresystemers rationalitet, for så vidt samtidens styresystemer ikke blot er optaget af opretholdelse, men af udvidelser og modulering, er at pege på nødvendigheden af sin egen udvidelse. Det gøres ved spændingen mellem figur og modfigurer: Hvis ikke styresystemet hev i retning af den figur, den lover, ville vi få modfigurerne.
Styresystemer
Jeg har især arbejdet med fem funktionssystemer, hvoraf (de)konneksionssystemet er blevet til min ph.d.afhandling, ‘Projektsamfundet’.:
Undtagelsessystemet
Undtagelsessystemet indbefatter bl.a. krig, sygdomsbekæmpelse og informationsgenerering udfra undtagelsesdiagnoser. Det uophørlige tilbudsmarked er markedets måde at fungere gennem undtagelsestilstand – varerne er altid i undtagelsestilstanden ’på tilbud’, hvorfor der må handles nu.(De)konneksionssystemet
Konneksionssystemet indbefatter projektfunktioner i netværk og andre reguleringsmåder, der benytter sig af selektion via på- og afkobling(sfrekvenser), f.eks. abonnement,Risikosystemet
Risikosystemet indbefatter formateringen af det fysiske, det sociale og det symbolske som farligt, statistikkens transformation af faren til risiko, sandsynlighedsregningens fremskrivning af mulige scenarier, frihedsstyringens tildeling af valg mellem scenarier og forsikringens såvel solidaritetsskabende som fragmenterende effekter, idet det binder skæbner sammen såvel som opdeler dem i sandsynlighedsgrupper.Feed-backsystemet
Feed-backsystemet indbefatter udvikling via brugerevaluering, såvel som prisregulering udfra efterspørgsel.Identitetssystemet– som består af flere forskellige grene, herunder
a) Identifikation
b) Selvskabelse og selvledelse
Identitetssystemet fungerer ved at producere og udpege identiteter, f.eks. nationen. Nationalistiske arrangementer som sportsbegivenheder, valgpropaganda og udvælgelse af en kanon producerer, udpeger og fastslår det identiske, i dette tilfælde nationen. Identitetssystemet fungerer også som vækstledelse ved at lede individers selvudvikling, selvskabelse og selvkontrol – heraf opstår en række ledertrends som f.eks. coaches, mentorer, spillende trænere, pædagogiske ledere og åndelige ledere.