Pierre Bourdieu: “Unifier pour mieux dominer” in Contre-feux 2 (pp.93-108)
/ “Globaliser for bedre at kunne herske” in Modild (pp.103-119)

Læsning v. Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk

Sidetal henviser til den danske oversættelse.

Eksempler
Eksempel 1(politisk regulering): Indføring af ensartede sociale regler på arbejdsmarkedet for at undgå et kollaps.

Eksempel 2(fjernelse af handelshindringer): Fjernelsen af hindringer for udenlandske investeringer i Sydkorea, Thailand, Indonesien og Brasilien førte til kollaps af lokale virksomheder og opkøb for latterlige priser af multinationale selskaber (D106-107)

Eksempel 3(Universalismens imperalisme): Frankrig påberåbte sig at være inkarnationen af menneskerettighederne (D108)

Nøgleord
Statslig politik, magtkoncentration, ”liberalisering”, globalisering, universalismens imperalisme, optisk bedrag, det globale felt, polariseret, integrationen, underkastelsesforhold, det darwinistiske postulat, oligopoler, konservative Internationale.

Definitioner
Definiton 1(globalisering, deskriptivt): ”sammensmeltningen af de økonomiske felter på globalt plan eller udvidelsen af dem, så de bliver globale” (D105)

Definition 2(globalisering, normativt): ”en økonomisk politik, hvis mål det er at samle det økonomiske felt til et hele ved hjælp af en række juridisk-politiske forordninger, der skal fjerne alle hindringer – som i almindelighed er indskrevet i nationale lovgivninger – for en udvidelse, der kan blive global” (D105)

Definition 3 (nyliberalistisk politik): Dobbeltheden af deskriptivitet og normativitet med hensyn til sammenlægning af økonomiske felter og tilsidesættelse af statsmagter (D106).

Definition 4(universalismens imperalisme): ”at universalisere dets [samfundets] specifikke fremtrædelsesform som målestok og ideal for alle samfund” (D108)

Argumenter
Argument 1: Dominans

pro 1:Det nationaløkonomiske felt har dannet (integreret) sig som produkt af en statslig politik (D103)

pro 2: Integration er magtkoncentration, der fører til afmagt for en del af befolkningen, og til gunst for de dominerende (D103-104)

pro 3: ”Det globale marked” er en politisk konstruktion som ”det nationale marked” (p1) (D106)

———————————————————

Konklusion (Argument 1): Globalisering skal ”skabe[s] betingelser for et dominansforhold” (D106)

Argument 2: Universaliseringens trick

Pro 1: Universalismens imperalisme: universalisering af det specifikke til universel målestok gør det universaliserede til ideal (D108)

Pro 2: ”globalisering” består i en universalisering af den amerikanske økonomis specificitet til universalitet

——————————————————–

Konklusion (Argument 2) USA fremstår (fejlagtigt) som

a) et uomgængeligt forbillede

b) en uafvendelig skæbne

c) et universelt politisk frigørelsesprojekt

d) kulminationen på en naturlig udvikling (D108)

Implicitte præmisser:

Pro 3(impl.): Universalisering er naturliggørelse af det specifikke

Pro 4(impl.): Universalisering af det specifikke er fejlagtig slutning (et slags interessens induktionsproblem)

Pro 5: Chicagoskolen tjener som videnskabelig legitimering af USA(D109)

——————

Konklusion (impl.) USA fremstår (fejlagtigt) som

e) videnskabeligt funderet projekt (D109)

Argument 3: USAs dominans

Tese 3: USA indtager en helt central placering på globalt plan, der muliggør den ideologiske praksis, der kaldes ”globalisering” (D109)

P1(finanspolitisk): Dollarens exceptionelle position ® USA kan gøre som de vil uden hensyntagen til konsekvenserne i andre lande (D109)

P2(økonomisk): USA har fordel af kapitalkoncentration i specielt informationsteknologien. (D109)

P3(politisk og militært) USA har nogle fordele, der gør det muligt at lægge et pres på omverdenen, der gennemtvinger økonomiske bestemmelser i USAs interesse. (D109)

P4(kulturelt): USA har fordel af høj kvalitet af offentlig og privat forskning, advokatstandens magtfulde position. (D109)

P5(lingvistisk): Engelsk som det altdominerende arbejdssprog indenfor telekommunikation og den kommercielle kulturproduktion tjener USA. (D109)

P6(symbolsk): Et meget stort antal unge finder den amerikanske livsstil efterlignelsesværdig.

Argument 4: Ufrihed

Anti-Tese = Hyptose Tese(Konklusion (Argument 2)): USA er frigørelsens og naturlighedens projekt

Con 1: Den amerikanske økonomi bevæger sig længere og længere væk fra den frie konkurrence (D111)

Con 2: Den amerikanske overlegenhed bunder i strukturelle forhold (A3) og ikke i en bestemt økonomisk politik (D111)

Argument 5: Udhuling af demokratiet

Tese 5: De multinationale selskaber får nationalstaterne til at tage sig af mindre vigtige ting, så de nationale staters politik kommer til at fremstå som optisk bedrag (D113).

Tese 6: De store investorer råder over en kraft, som kun kontrolleres af bankfolk og finanseksperter [og ikke demokratisk valgte] (D114)

Pro 1: Den internationale spekulationsøkonomi er ikke underlagt nationale kontrolforanstaltninger (D115)

Pro 2: Den lange rente fastsættes ikke af nationale instanser, men af en lille gruppe internationale operatører (D115)

Pro 3: Koncentrationen af finanskapital i pensionskasser og forsikringsselskaber, gør det muligt for disses administratorer at stille krav til virksomhederne ® begrænsninger for virksomhederne for at udvikle nye produkter + krav om nedbringning af omkostninger + krav om fusioner

[= den ansattes vilkår sættes på spil for spekulationsprofit] (D115)

Pro 4: Det darwinistiske postulat: konkurrence effektiviserer virksomhederne ® frit spil til kapitalkoncentrationerne (D116-117)

———–

Konklusion: Den integration af det globale økonomiske felt, som kaldes globalisering (D1) svækker regionale magtinstanser (lokale virksomheder) og nationale magtinstanser (stater) ® borgernes afmægtighed (D116)

Argument 6: Forskelsbehandling

Tese 7: De store internationale institutioner forskelsbehandler (D117)

Pro: IMF accepterer at USA ikke nedbringer sit underskud på betalingsbalancen, men tvinger afrikanske lande til at nedbringe deres hvilket fører til arbejdsløshed og stigende elendighed (D117)

Teser

Tese1: Integration af felter er politiske manøvrer (D103 & D106).

Tese2: ”udtrykket globalisering er et pseudobegreb, der fungerer både deskriptivt og præskriptivt.” (D107)

Tese3: USA indtager en helt central placering på globalt plan, der muliggør den ideologiske praksis, der kaldes ”globalisering” (D109)

Hypotese 1: EU’s og USAs forargelse over udviklingslandes behandling af befolkningerne dækker over protektionistiske motiver (D111)

Tese 5: De multinationale selskaber får nationalstaterne til at tage sig af mindre vigtige ting, så de nationale staters politik kommer til at fremstå som optisk bedrag (D113).

Tese 6: De store investorer råder over en kraft, som kun kontrolleres af bankfolk og finanseksperter [og ikke demokratisk valgte] (D114)

Tese 7: De store internationale institutioner forskelsbehandler (D117).

Hypotese 2: Virkningen af det blandede oligipoli/oligarki [multinationale selskabers magt] virker som en katalysator for dannelsen af en progressiv politisk bevægelse på verdensplan, der vil arbejder for en etablering af transnationale organer, der kan kontrollere økonomiske kræfter og underordne dem universelle formål (D119)

[= magten er på en gang blevet global og er blevet så koncentreret ved at kalde sig global. Modmagten – der skal sikre demokrati og universalitet – må derfor også sættes ind globalt.]

Metode
– Ideologikritik: Vise at det der kalder sig neutralt er interessebestemt.
– Det sociale felt består af kamp om kapital (”alt andet lige er formel lighed inden for rammerne af en reel ulighed altid til gunst for de dominerende” (D107)) = mistænk formel lighed og find underliggende ulighed.
– Quasi-marxisme: Det universelle er det gode (D119). Gøglebillederne er det specifikke, der kalder sig universelt (her: globalt).

Metaforer

National politik virker som optisk bedrag (D113)
De multinationale selskaber har redskaber (D118)

IMF lokker (D118)

= De multinationale selskaber har narrende redskaber, symbolet, ideologien, med hvilke de bedrager ikke blot nationale regeringer, men befolkninger som helhed.