Arbejdet med arbejdet

Forventninger til fremtidens A-kasse

Foredrag for pædagogernes A-kasse, BUPL-A.
v. Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk

1. Plan arbejde
2. Udvikling på arbejdsmarkedet: Arbejdsforandring til forandringsarbejde
3. Forventninger til fremtidens A-kasse.
Min grundtese (Tese 1) er, at A-kassen desværre har alle mulige gode chancer for at blive en del af enhver danskers hverdag; det er et ansvar, den kan tage på sig, og forsøge at leve op til. A-kassen kan være med til at få velfærdsstaten til at fortsat at fungere, hvis den er sig sit ansvar bevidst: At den skal levere værdige vilkår på et uværdigt arbejdsmarked. Hvis den ikke gør det, må Staten tage over, og da den tilsyneladende ikke vil det – politikerne og befolkningen vil det ikke – så står mennesket tilbage med det uværdige. Det er en uværdiggørelse af mennesket.

1. Plan arbejde

A-kassen er samfundets plan om at forsikre folk mod midlertidig arbejdsløshed med henblik på at stablisere den personlige indkomst og mindske usikkerhedsfølelsen for de, der er i arbejde. Dette skal være mit udgangspunkt for nærværende foredrag. A-kassen indskriver sig dermed i en større plan for samfundet, som jeg vil kalde ‘plan arbejde': Planen om at styre arbejdet.
Men hvad er en plan?

1.1 Plan
Nej: En plan er ikke en plan menneske, det er en plan ikke-menneske: Det er planen om ikke at få et menneske.
Nej: En plan er ikke en plan menneske, hvis menneske er at leve engageret i nogle mellem menneskelige relationer. Så er det planen om at kunne være det umenneskelige.
Ja: En plan er en plan menneske, hvis det at skifte relationerne ud hele tiden er det menneskelige. Så giver planen netop mulighed for at dyrke den permanente forandring, der er det menneskelige.
Ja: En plan er en plan menneske, hvis det menneskelige er formeringsøvelser. Så giver planen ind i mellem mulighed for at lave formeringsøvelser, hvor dette ellers ikke var muligt af sociale, psykologiske og økonomiske hensyn.
Ja: En plan er også en plan menneske, hvis det menneskelige er selvoverlevelse. I en verden, hvor mad ikke længere er det, man bliver sund af, men det man frygter at blive syg af, der udgør ’næsten’ også næsten altid en risiko. En plan kan være planen om at forblive menneske og ikke blive til død.

Det, planen kan bruges til, er altså at håndtere en usikkerhed ved at lade være med at berøre. At indgribe eller indgribes i uden berøring. Hvor sikkerheden i fremtiden før lå i børnene, der skulle forsørge én, ligger sikkerheden nu snarere i ikke at få børn, så man er karriereduelig, eller i netop at have fået dem, så man er kontinuitetsduelig på arbejdsmarkedet. Plan kan være ‘plan menneske’ i en tid, hvor der eksisterer en stabil A-kasse. A-kassen muliggør nemlig, at de anonyme relationer kan tage ansvaret for sikkerheden, hvor børn før skulle være.

1.2 Plan arbejde

Min anden tese skal være:
Tese 2: Det moderne samfund er gennemsyret af ’plan arbejde’.

Plan arbejde kunne være: At binde mennesker til sig.
Men plan arbejde er som apotekets plan: Den er for den, der
– ikke vil bindes
– ikke vil giftes
– ikke vil forpligtelse
Definition (Plan arbejde): Planen om at undgå forpligtelse på arbejdsmarkedet.
Tese 3: Plan arbejde er arbejdsgivernes plan.
En stor gruppe mennesker – og jeg vil påstå: en stadig stødt stigende gruppe mennesker – kommer til at gå rundt på arbejdsmarkedet uden arbejdsmæssigt samleje af den forpligtende slags. De kan naturligvis vælge at lade være med at indgå – for en tid i hvert fald – men de er nødt til at holde sig til, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at blive gift en dag.
Er plan arbejde en plan menneske?
Plan arbejde, arbejdsgivernes plan (og det kan også godt være aktionærer og pensionskasser, men netop ikke individuelle arbejdstagere): Den gør det sværere for arbejdstagerne at lægge planer. Plan arbejde er derfor plan ikke-menneske.
Tese 4: A-kassen er det, der gør det moderne løsarbejde muligt.

Vi har ikke brug for A-kasser, der er jordmødre, men A-kasser, der gør det muligt at leve med ikke-svangersvillige arbejdsgivere.
Det hedder på moderne dansk: Free lance, sæsonarbejde, vikar, løstansat, praktikant og alt muligt andet kamoufleret sludder. Faktum er, at det er et tilbageskridt på 150 år for fagforeningerne. A-kassen er på samme tid det, der gør dette tilbageskridt muligt, fordi det gør det tåleligt.
Eksempelvis: Kulturbranchen: Landets musseer og forlag lever af gratis arbejdskraft.
Eksempelvis: Vikarer som stødpuder.
For nogle få er det muligheden for meget varierede jobs. For de fleste er det usikkerhed og utryghed.

2. Udvikling på arbejdsmarkedet: Arbejdsforandring til forandringsarbejde

2.2 Udvikling er mål i sig selv

Tese 5: Udvikling er blevet noget godt i sig selv. Udvikling er ikke længere (blot) middel til et mål, men sit eget mål. Midlet har mistet målet og er blevet pseudo-mål.
Det fører til de nu så populære opstilling af udviklingsmål, hvor mennesket må udvikles til udvikling.

Begrebsforandringer
Det betyder at begreber som ’erfaring’, ’soliditet’, ’stabilitet’, ’tryghed’ skifter betydning fra at være positivt ladet til at være negativt ladede: De er kolosser, der risikerer at sænke forandringshastigheden. Erfaring er blevet et mistænkeligt begreb; nu kan man være erfaringsramt. Specialister er overbelærte og må aflæres for at blive generalister for bedre at kunne cirkulere.

’Tryghed’ og ’sikkerhed’ i ansættelsen skifter helt betydning; før betød det, at man sad sikkert i sit job. Nu betyder det: Tryghed at kunne finde en anden. Sådan er planens verden.
Og som det gælder på så mange andre markeder, gælder det på arbejdsmarkedet: Påbudet om stadig forskønnelse kommer ikke som et diktat udefra – højst som et pres – men som et krav indefra: Kravet til sig selv om hele tiden at udvikle sig, og kravet til virksomheden om at den giver mulighed for at udvikle sig. Uden denne mulighed ville man ellers låse fremtidige muligheder.
Eksempelvis: I visse virksomheder måler man med ’employabilitet’: Den gennemsnitlige tid der går før afskedigede medarbejdere har et nyt job. Man reklamerer med dette tal for at kunne tiltrække sig de bedste medarbejdere.

2.3 Ansatte må overtage ansvaret for udviklingen

2.4 Den accelererede forandringshastighed

Forandringshastigheden gør os til børn.
Tese 8: Det moderne samfund er karakteriseret ved forandringsacceleration.
Samfundet forandrer sig hurtigere og hurtigere, hvilket hverken betyder at det skaber det nye eller udvikler sig.
Konsekvens 1: Barnliggørelse. Hele tiden må forholde os til noget nyt. Vi er som børn: Selv når vi er grå, er vi grønne.

Tese 9: Den accelererede forandringshastighed betyder, at vi bliver barnliggjorte.
Konsekvens 2: Det formidlede. Vi må forholde os til verden gennem andres erfaringer, fordi der ikke er tid til selv at erfare: Medierne, kollegerne, forskerne, politikerne, journalisterne, forfatterne aviserne, bøgerne formidler erfaringerne. De fleste erfaringer gør vi os ikke selv.
Forandringshastigheden gør os til unge – og installerer et ‘bør være ung’
Forandringshastigheden betyder endvidere, som nævnt ovenfor, at visse begreber skifter ladning: Det, der før stod for det solide, det stabile og det erfarne bliver nu klodser om benet på organisationen i forandring.
Det betyder: Vi bliver ungdommeliggjorte. Ungdommen er overgangsfasen mellem barn og voksen, men vi når næsten aldrig at blive færdige og erfarne (voksne), før vi skal lære igen.
Derfor taler man nu sjældnere om ’færdigheder’, for de er jo netop færdige. Det arbejdende menneske nu om sider, bliver ikke færdig – ’færdig’ er noget negativt – næh, han har ’kompetencer’. Derfor skal han hele tiden udvikles, skal i skole.

Generalisering af skolen
Livet bliver en generaliseret skole. Enten skal man

– lære af det, man foretager sig (udvikle sig gennem arbejdet) eller
– på kursus eller efteruddannelse (udvikle sig for arbejdet)

2.5 Pædagogisering af ledelsen og selvledelsen
Tese 10 (af tese 7, 8 og 9): Pædagogikken ekspanderer i de mellemmenneskelige forhold på arbejdet.
Tese 10a: Barnliggørelsen af mennesket til det erfaringsløse menneske, der beror sig på andres fortællinger fører til, at pædagogikkens opståen overalt i samfundet.
Tese 10b: Ungdommens opskrivning – der får en 39 årig mor til at gå i samme tøj som sin 9 årige datter – fører til pædagogikkens opblomstring overalt i samfundet.
Tese 10c: Skolegørelsen af livet fører til pædagogikkens opskrivning overalt i samfundet.

Der er næppe tale om en eksplosion af pædagogjobs – selv om det nok ville være både en god og en dårlig nyhed for jer, der lever af at der ikke er jobs nok til pædagogerne – men snarere tale om at vi alle må pædagogisere os for at tage vare om os selv og hinanden. Vi må give os selv og hinanden mulighed for at lære.
Pædagogen er vokset ud af hyrdeledelsesformerne, tilsat en god portion oplysningstanke: Hvordan vi med viden kan styre barnet til at blive en god borger. Det kræver ikke bare kendskab til menneskets generelle træk, det kræver også kendskab til det enkelte menneske og flokken af mennesker.

3. Forventninger til fremtidens A-kasse

3.1 Hvad pædagogbranchen må forholde sig til

Pædagogiseringseksplosion fører ikke nødvendigvis flere pædagogjobs med sig, men nok efterspørgsel efter pædagogkvalifikationer.
– fordi forandringsaccelerationen barnliggør menneskene
– fordi forandringskravene ungdommeliggør menneskene og skolegør samfundet.
– fordi magt pakkes ind i pædagogikkens termer: Det kræver en pædagog at
– forvalte sig selv og
– lede andre.
Råd 1: Det vilkår som rollemodel må pædagogbranchen forholde sig til.

3.2 Hvad A-kassen må forholde sig til

Befamling og ungkarle

1. Forandringsaccelerationen betyder, at ’plan arbejde’ er nødvendig: Ikke at hæmme organisationens udvikling ved at ’gifte sig’ med nogen.
2. Man befamler medarbejdernes personlighed, men det er med gummihandsker på.

Tese 11: A-kassen må forholde sig til det vilkår, at have med’beskæftigelsesmæssige ungkarle’ (unge som ældre) at gøre.

Finansiering af løsarbejde

3. Usikkerhed som normalvilkår på arbejdsmarkedet betyder, at der vil være mere brug for A-kassen (tese 1)

Tese 12: A-kassen bliver en måde at finansiere de nye arbejdsformer på: Løsarbejdet, free lance, projektarbejdet osv.
Jeg tror også at A-kassen bliver en måde at finansiere underbetaling på.
Eksempelvis: Mine fem år i undervisningsbranchen har man aldrig kunnet leve af alene, så dårlig er forberedelsestiden. Men dagpengesystemet er også en måde at finansiere statens drift på.

Tese 13: A-kassen er qua sin eksistens med til at muliggøre en eksplosion af løsarbejde, free-lanceri og projektarbejde. Ved at gøre det mere tåleligt gør det det mere muligt.
Det vilkår som vand på løsarbejdets mølle må A-kassen forholde sig til.
Mulige A-kasser i fremtiden
Hvis fagbevægelsen i almindelighed og a-kasserne i særdeleshed kan skabe tryghed, så bliver det ved at tilpasse sig det forhold, at langt de fleste er på dagpenge ind i mellem.
Som jeg ser det, er der fire mulige modeller:
A-kassen skæres ned –> amerikanske tilstande.A-kassen bevarer sin nuværende form –> vil operere udfra de forældede begreber ’arbejdsløs’ og ’ansat’.A-kassen indlemmes fuldstændigt i Staten. Kontingent erstattes af skat, medlem erstattes af borger.A-kassen overtager statens rolle som fordelingspolitisk administrator: Går ind og skaber muligheden for løstansættelser.- Det kræver en opløsning af de stramme bånd for aktivering, efteruddannelse osv., dvs. længere snor til arbejdstagerne, fordi omskifteligheden kræver det.

Det kræver en modernisering af begreberne til for eksempel:
o brak – beplantet – udpint (der kan være andet end bipolaritet).
o forberedende – bestilt
o opsøgende – efterlevende
o arbejdsladende – arbejdsbrugende
o åndende – udvekslende

En sådan opløsning kan skabe grobund for nye ansættelsesformer, der fordeler arbejdet mere rimeligt mellem mennesker
o Skraldmandsmodellen
o Brakmodellen (nu: orlov)
o Forberedelsesmodellen (Et antal uger væk fra arbejdsmarkedet).
Tålelige vilkår: Økonomisk, begrebslig og i praksis.

At gøre hverdagen tålelig under de moderne vilkår er ikke kun at gøre den økonomisk tålelig. Det er også at forarbejde og forvalte den status, som de ikke-lige-nu-arbejdende har.
Det er at behandle sine klienter med samme værdighed som de, der tilfældigvis tager arbejdet.

Tese 14: Det hårdeste job er den arbejdsløse.

Marx: Arbejdet er der, hvor menneskets virkeliggør sig selv: Det inderliggør det ydre og yderliggør det indre.
Måske er det ikke den eneste måde at realisere sig på, men det er en vigtig måde at realisere sig på.
Derfor kan det være en rimelig betragtning at sige, at de, der har arbejdet er de heldige, og de, der er arbejdsløse er de, der laver det hårdeste job. Og vi plejer jo at kompensere ubehagelige jobs – f.eks. boreplatformsarbejde – med højere løn end ellers.

3.3 Forventninger til A-kassen: At gøre plan arbejde til plan menneske

– At være med til at bearbejde blikket på den arbejdsløse – den ’ledige’ – så denne er mere indarbejdet i cirkulationssystemet på bekostning af de alt-for-arbejdstagende.
– At være med til at være stat, det vil sige tage et fordelingspolitisk job på sig.
– At udvikle modeller for arbejdsrotation.
– Det inkluderer: At gribe ind i arbejdet og ikke blot de lediges tilstand. De to hænger sammen.
– At hjælpe arbejdstagende og ledige til
o Ikke at løbe halsende efter udviklingen, men
o at omstille sig til konstant omstilling eller
o at blivende stående hvor andre går og vente til verden kommer forbi igen.
Det er A-kassens mest udfordrende opgave, at fremtidens plan arbejde bliver en plan menneske.

Følgende teser og råd er blevet fremsat i det foregående:

Tese 1: A-kassen har desværre alle mulige gode chancer for at blive en del af enhver danskers hverdag.
Tese 2: Det moderne samfund er gennemsyret af ’plan arbejde’.
Definition: Plan arbejde er planen om at undgå forpligtelse på arbejdsmarkedet.
Tese 3: Plan arbejde er arbejdsgivernes (måske ikke altid bevidste) plan.
Tese 4: A-kassen er det, der gør det moderne arbejde muligt.
Tese 5: Udvikling er blevet et mål i sig selv.
Tese 6: En stor del af ansvaret for organisationens udvikling er flyttet over på medarbejderen, der må udvikles.
Tese 7: Den moderne ledelse er hyrdeledelse, dvs. pædagogiseret ledelse: Den lærer den ansatte forvaltning af egne ressourcer.
Tese 8: Det moderne samfund er karakteriseret ved forandringsacceleration.
Tese 9: Forandringsacceleration barnliggør mennesket.
Tese 10 (7+8+9): Arbejdsforholdene er blevet pædagogiserede.
Tese 11: A-kassen må vænne sig til at have med beskæftigelsesmæssige ungkarle at gøre.
Tese 12: Ustabilitet som vilkår betyder mere brug for A-kassen. A-kassen er en måde at finansiere arbejdet på under de moderne arbejdsvilkår.
Tese 13: Qua sin eksistens muliggør A-kassen eksplosion af tidsbegrænset og u(nder)betalt arbejde, fordi den gør det tåleligt.
Tese 14: Det hårdeste job er den arbejdsløse.

Råd 1: Pædagogbranchen må forholde sig til, at den er rollemodel.
Råd 2: A-kassen må vænne sig til at være vand på plan arbejdes Don-Juan-mølle.
Råd 3: A-kasse, gør plan arbejde til plan menneske. Ikke ved at modarbejde plan arbejde, men ved at forvandle den til plan menneske. Herunder ikke mindst: Udvikling af nye
– omstillingsformer til den permanente omstilling
– kategorier, begreber og statusformer
– arbejdsrotationsformer (arbejdsdeling) og cirkulationsformer
– kompensationsformer (f.eks. for tabt mulighed for at vekselvirke gennem arbejdet)
– måder at gribe ind i arbejdet og ikke blot ledigheden på.