(For en uddybning af nedenstående pointer – nogle af dem belært mig af den tyske filosof Odo Marquard – se foredraget: Forandringsorganisering og organiseringsforandring.)
Gennem sidste halvdel af det 20. århundrede har forandringshastigheden været stigende, betinget af videnskaben, teknikken, arbejdseffektiviseringen og markedet. Ændringsforøgelse betyder: Mindre og mindre går igen: Verden i dag, i dag, er mindre som verden i går, end det var tilfældet for verden af i går. Verden bliver mere og mere terra inkognita. Det betyder:
1. Erfaringens forældelseshastighed øges: Når mindre og mindre går igen, kan gårsdagens erfaring bruges til mindre og mindre. Vi må derfor hele tiden gøre nye erfaringer, hvilket betyder:
2. Vi er som børn. Forandringshastigheden barnliggør kulturen. Det betyder igen:
3. Skolens ekspansion:
3a: Hele tiden må vi lære nyt. Vi bliver aldrig færdigudlærte.
3b: Forandringshastigheden bliver et krav: Hele tiden må vi (kompetence)udvikles. Det betyder videre:
4. Ungdommens ekspansion – i begge retninger: Hele tiden er vi på vej. Kulturen juveniliseres.
Øget forandringshastighed, det betyder:
5. Vi erfarer gennem andre: Vi må tro på, hvad andre har gjort af erfaringer: Gennem videnskab er verden blevet utrolig klog, men vi har ikke selv gjort erfaringerne, som et gammelklogt barn: Vi ved uden at have erfaret; det gør os skrøbelige overfor:
6. Rygtets ekspansion. Rygtet om grænseværdien, rygtet om spredningen, rygtet om sikkerheden, rygtet om…
Øget forandringshastighed, det betyder:
7. Mangel på kontrol med fremtiden. Det betyder:
8. De reducerende modellers ekspansion:
– kompleksitetsreduktioner vha. fiktion: Fortællinger f.eks.
– konstansfiktioner: Ceteris Paribus klausuler: Alt andet lige.
Heri ligger det paradoks at jo mindre fremtiden synes at ligne nutiden, jo mere beregnes udfra klausuler om at alt andet er lige. Hvis der er noget, vi har empirisk erfaring med, så er det, at alt andet ikke er lige.
– postuleringskorpus: Tænketanke, fremtidsinstitutter, prognoseberegnere, konsulenter, story tellere osv.
Man får lettere ved at fæste lid til det fiktivt positive og ignorere de virkelige skrækkeligheder, og man får lettere ved at fæste lid til de fiktive skrækkeligheder og være blind overfor de virkeligt positive ting.
Øget forandringshastighed betyder:
9. Øget fiktionsberedskab, fordi erfaringsrum og forventningshorisont glider fra hinanden: Stadig mindre forgangen erfaring bliver til fremtidig erfaring – det gør mennesket til erfaringsløse forventere, drømmere.
Forventet bliver lige netop det, som man ikke længere kan erfare: Fortrolighed med verden. En kultur af børn, for hvem verden er overvældende og fremmedartet har brug for en fortrolighed, for sin teddybamse. Ligeledes har det moderne voksne menneske brug for en forestilling om en snart indtræffende forventning til denne verden, et slags mentalt sovedyr: Illusionen indtager tronen. Som barnets fantasier i form af eventyr, fortællinger og leg dulmer dets realitetskonfrontation, bliver det moderne voksne menneske stedt i fantasiforestillingernes vold:
10. Utopier: Den eventyrlige fremtidsfortælling.
11. Apokalypser: Fremtiden fortælles som katastrofe.
Disse to orienteringsscenarier hænger ofte sammen med to måder at fortælle fortiden på, som henholdsvis
– en fremskridtshistorie: Vi var børn eller vilde, men er blevet voksne. Mythos blev til logos og mundede ud i oplysningen. Denne fortællings normative budskab er: Bliv voksen.
– en forfaldshistorie: Barndommen var det gode, vi nu er (synde)faldet fra ind i en voksen civilisatorisk refleksionsverden fuld af teknik. Denne fortællings normative budskab er: Bliv barn igen.
Imidlertid er de to fortællinger enige om at fortælle en historie en udvikling fra barn til voksen parallelt med en udvikling fra primitiv til civiliseret. Det, der er uenighed om, er værdien af det.
12. Fortællingsterritorialisering
En måde at tilegne sig det ukendte univers på ved at forvente sig af det. En anden måde er gentagelsen, ritournellen. Som barnet, der i et mørkt rum kan føle sig hjemme ved at synge et omkvæd og med sin stemme gøre rummet til sit domæne, gentager moderne voksne (og massemedier) de samme fortællinger igen og igen for at lægge orienteringspunkter ud i den foranderlige verden. (Deleuze & Guattari: Mille plateaux, ”La ritournelle”).
13. Erfaringsforhindring: Forandringshastigheden har ikke blot gjort det sværere for mennesket at anvende sin erfaring. Dets løsningsforslag med gentagelsen synes at virke som en forhindring for at mennesket kan erfare nyt.
På samme tid vil mennesket at
– verden skal blive en anden: Den skal udvikles, blive bedre
– verden skal blive en forudsigelig anden, dvs. den anden skal kendes nu. Den anden må ikke være en anden – som Muslimen skal være uden Islam: det fremmede, ukendte, farlige, der truer med at nedbryde forudsigelsen og dermed netop give erfaringer, må ikke være: Dermed kommer vi med vores forudsigelser – der er gentagelser af denne verden udi fremtiden – netop til at forudsætte den samme verden og præge den til at blive den samme.
Forsikring
Det er i denne verden, at forsikringen har hjemme. Det er i denne jord, at forsikringen har fundet grobund efter at den basale usikkerhed blev taget fra mennesket. Det er i en verden, hvor
– mennesket føler sig utryg pga. forandringshastighed
– mennesket orienterer sig via andre
– mennesket orienterer sig via scenariet
– mennesket har vendt sit øje mod fremtiden snarere end nutiden,
at forsikringen kan grave guld. Uvidenhed, usikkerhed og forventning den konstellation hvor scenarieproduktion bliver den herskende argumentationsform, og det synes at lade årerne til fordel for forsikringsbranchen.
Forsikring er: At forsikre sig om at verden i fremtiden bliver den samme som nu. Jo mindre verden synes at blive som nu, jo mere hungrer mennesket efter at vide, at den kan blive det.

Kapitalisme er grundlæggende krise og grænseoverskridelse. Kapitalismen har altid levet af at overskride sine grænser. Marx forklarer i Kapitalen, hvorledes lønpresset suger købekraften ud af samfundet, hvorfor kapitalismen kommer i krise. Krisen løser den ved at finde nye markeder, for eksempel kolonierne.
I dag har kapitalismen ikke samme muligheder for at udvide sit marked, fordi markedet stort set er overalt. Der gøres ihærdige forsøg i Mellemøsten og blandt præteenagere, men alligevel er det ikke disse erobringer, der for alvor bringer kapitalismen over sine kriser.
Det er snarere konstruktionen af stadig nye behov og udbudet af varer, der kan tilfredsstille disse behov. Det er sådan set ikke nogen ny strategi for kapitalismen; den har længe fremstillet sig selv som løsningen på problemer ved at fratage mennesker goder, friheder og sikkerheder, og derefter udbyde dem som varer. Den allierer sig med forskellige tendenser og institutioner i kulturen og bringer dem i sin tjeneste. Forsikringsbranchen er blot en brik i dette spil. Følgende er væsentlige vareområder, der hele tiden konstrueres, nedbrydes og rekonstrueres i kapitalismen:

En afgørende faktor i alt dette er: Tegn. Tegn på sikkerhed, forbedring, kontrol, forandring, identitet, moral. Eksempelvis: At sende tegn på sikkerhed ved at hæve strafferammen for vold, selvom alle kriminologer siger, at det ikke hjælper på andet end sikkerhedsfølelsen.
En anden afgørende faktor er, at de er fremtidsrettet. Fremtiden er vigtigere end nutiden. Aktier handles i forhold til forventninger, politiske beslutninger træffes i forhold til prognoser. Eksempelvis: En tysk kanslerkandidat gik i 2004 til valg på ’optioner’: Optioner er bedre end at have truffet beslutninger, fordi det tilintetgør optioner.
En tredje faktor er, at opfyldelsen af disse konstruerede behov langtfra altid er forbundet med tvang og pligt. De er ofte forbundet med lyst.
Den fjerde, og måske mest afgørende faktor er, at det her handler om følelser. Derfor vil jeg under ét kalde det samsurium af fremtidsfokus, tegn og lyst, der opererer igennem moral, identitet, forandring sikkerhed, forbedring og kontrol, med henblik på frembringelsen af behov og udbud af dertilhørende varer i et kapitalistisk samfund for: Nervebusiness.
Det burde stå klart, at når terror tilsyneladende vækker så mange følelser i vores samfund, så skyldes det ikke risikoen for at blive ramt af terror. Den er uendelig lille. Det skyldes en helt hysterisk fokus på sikkerhed. Mennesket gyser for de fiktive farer, alt imens det styrer direkte mod meget mere sikre farer, såvel psykisk som somatisk.

II Forsikringsbranchens præmisser

Forsikringsbranchens stadig succes – og hertil regner jeg også krig, forebyggende medicin, undersøgelser af både anatomiske og geografiske territorier – forsikringsbranchens stadigt stødt stigende succes har jeg i det foregående forklaret som hvilende på:
– menneskets antropologi: At mennesket bemægtiges af det, det går i forbindelse med.
– modernitetens forandringsacceleration, der skaber orientering gennem andet end egne erfaringer.
– kapitalistisk nervebusiness, der indpoder frygt og fordringer i mennesket og udbyder varer til (for)løsning.