Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Afhandlingen, Projektsamfundet, stiller spørgsmålet: Hvad kommer efter disciplinen? Det begiver sig ud i en samtidsdiagnostik, der undersøger, hvad der karakteriserer de måder, som mennesker organiseres og styres på, ikke bare i organisationer og virksomheder, men i et bredt kulturelt spektrum, indbefattende dans, sport, fodbold, pardannelse, arkitektur, pædagogik, forvaltning, krigsførelse og epidemibekæmpelse. Afhandlingens svar er: Samfundet organiserer sig omkring projekter, og det har grundlæggende filosofiske konsekvenser for konfigureringen af rum, tid, handlinger og relationer.
I sin samtidsdiagnostik tager afhandlingen afsæt i Michel Foucaults karakteristik af disciplin og mere generelt de systematiske organiseringsformer, dispositifs, der her omtales som styresystemer. Projektets organisering vises da at foregå på baggrund af og i overskridelse af disciplinen. Projektet forstås her som en filosofisk og ikke blot en sociologisk kategori, ligesom der i afhandlingen skelnes mellem et styresystem (første del), f.eks. projektsystemet (anden del) og dets faktiske samfundsmæssige manifestationer (tredje del).
I første del af afhandlingen skitseres en styresystemernes historie, baseret på Foucaults skelnen mellem lov-, disciplin- og sikkerhedssystem: Loven skanderer binært, disciplinen opdeler mere minutiøst, hierarkiserer og sammensætter, mens sikkerhed, herunder liberal styring, påvirker sandsynligheder gennem indsatser. De tre systemer er udsondrede fra hinanden og kan genfindes indenfor hinanden. Herefter gennemgås epidemibekæmpelsens historie – spedalskhed, pest, kolera, gul feber, malaria, kopper og aids – med henblik på at demonstrere, hvorledes styresystemerne kan genfindes under de forskellige bekæmpelsesstrategier.
Anden del opstiller det styresystem, der har sat sig igennem op igennem sidste halvdel af det 20. århundrede. Med virksomheden som master case gennemgås den udvikling, der har ført fra bureaukratisk planorganisering frem til projektorganiseret virksomhed, inspireret af Luc Boltanski og Eve Chiapello. Denne snævre betydning af ’projekt’ udvides og abstraheres derefter i afhandlingens hovedkapitel til en filosofisk størrelse, der vises at omstrukturere rum, tid, handlinger og relationer. Projektet foregår ikke i forudeksisterende tid og rum, men udfolder dem gennem aktivitet. Projektet, der er midlertidigt, kan nu beskrives som et særligt system, der sætter passage, konneksion, netværk, dekonneksion, frihed, sikkerhed og udnyttelse i spil på midlertidighedens vilkår.
Gennem tredje dels otte kapitler skitseres, hvorledes overgangen fra disciplinsystem til projektsystem har fungeret på otte forskellige områder i samfundet, dvs. hvorledes rum, tid, handling og konneksion er blevet omdannet inden for de forskellige felter. Dans: Fra figurdanse og danseskolernes kodificerede pardanse sætter projektsystemet sig igennem som energibaserede danse. Sport: Kraftpræstationer og regulerede banesportsgrene er muret op over et disciplinært system, mens ’onduleringssport’, der prioriterer timing og bølger, artikulerer projektsystemet. Fodbold: Overgangen fra positioner, mandsopdækning og zoneopdækning til ’bevægelsesfodbold’ via hollandsk totalfodbold fører fra disciplinær arbejdsdeling til en konkurrence på bevægelsen. Pardannelse: Overgangen fra enlig til single omskriver passagens betydning og iværksætter et kompliceret spil af konneksioner og dekonneksioner. Arkitekturen: Planlægningen af gangrum og omprogrammerbare rum skal facilitere, at konneksioner kan foregå i passagen, og at rum kan indrettes til projekter. Pædagogik: Overgang fra disciplinær indlæring til kompetenceudviklende ledelse af barnets egen læring afspejler sig også i skolernes ombygning til projektarbejde. Forvaltning: En omstrukturering fra ret og pligt til en initiering af klientens eget ansvar og selvudvikling. Krig: Omdannelse til politienheder, mellemlederinitiativ og udlicitering af opgaver genreflekterer udviklingen i virksomhedernes omdannelse til projektorganisering. Sådanne samfundsmæssigt homologe overgange gør, at man kan tale om en overgang fra disciplinsamfund til projektsamfund.
