Fra logo til logos

Interview Dagbladet Information, 4. februar 2003, forsiden.

Efter årtiers fravær får kapitalismekritikken nu sit come back i studentermiljøet. Underviseren hedder Anders Fogh Jensen, og han vil udruste de unge intellektuelle med logiske argumenter mod logo’et.

Filosofi
Kritikken af kapitalismen lever!
Eller den er i hvert fald i gang med at blive genoplivet, og primus motor i det projekt er den blot 29-årige filosof med det misvisende navn, Anders Fogh.
At efternavnet ikke er Rasmussen, skulle det være ganske let at gennemskue:
»De drømme, vi har i dag, er nogle markedet producerer, og som man kan abonnere på. Et brand eller et logo. Hvad er der galt i det, kunne man spørge? Der er det galt er, at jeg ikke tror på, at markedet er fornuftigt. Det er en almen holdning, at markedet skal afgøre, hvad der skal overleve og ej, men markedet åbner sig ikke for flere muligheder, og resultatet er en monokultur. Markedet tænker ikke i mulige virkeligheder men i virkelige muligheder. Måske laver man en ny mobiltelefon, men man laver ikke noget grundlæggende anderledes,« siger Anders Fogh, som hedder Jensen til efternavn.

Argumenter
Det er i de lyse lokaler på Handelshøjskolen i København, man en torsdag formiddag kan finde den unge filosof.
Her underviser han fremtidens købmænd.
– Hvorfor har du undervisning på Handelshøjskolen?
»Jeg prøver at vaccinere samfundet ved at give købmændene en kritisk sans. Når vismændene er købmænd, er det dem, man må påvirke. Det er et godt sted at sætte ind.«
Anders Fogh Jensen lægger ikke skjul på, at hans undervisning er politisk:
»Ja, jeg er politisk. Og ja, jeg forsøger at påvirke de studerende. Som intellektuel er det, jeg kæmper med, ord, men i undervisningen i kapitalismekritik skal vi ikke sidde og beklage os. Vi skal finde argumenter. Hvis jeg kan gøre en forskel i verden, så er det ved at udruste de studerende med argumenter mod kapitalismens monopol på samfundsindretningen.«
Anders Fogh Jensens første egentlige kursus i kapitalismekritik begynder den 13. februar på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Kurset hedder »Fra logos til logo«, og de studerende skal blandt andet læse tekster af nye debattører som Naomi Klein og Slavoj Zizek, for det er ikke Anders Fogh Jensens mening, at den nye kapitalismekritik blot skal være et opkog af 70’ernes marxisme:
»Men jeg vil også undervise i Marx. Den generation på universiteterne, der er trætte af Marx, er på vej ud, og der er luft til, at man igen kan begynde at sige kapitalismen imod.«

Et tegn
– Hvorfor nu?
»Verden er blevet brandet. Den er kommet til at handle om tegn i stedet for ting. I dag køber vi et logo med et tilfældigt tilknyttet produkt. Nokia har et slogan, som hedder The sign of attitude. De indrømmer direkte at det, man køber, er tegn. Det er en udvikling, der har fundet sted op gennem 80’erne og 90’erne, og det er derfor ikke med i den gamle kapitalismekritik, som foregik i 70’erne. Men den nye kritik forholder sig til tendensen.
»Der er også sket det, at sproget har mistet sit bid, fordi det afspejler den kapitalistiske praksis. Haha… man kan ikke helt lade være med at trække på smilebåndet, når man siger den slags… men frihed betyder i dag købefrihed, samfund betyder det kapitalistiske samfund, og menneske betyder kunde. Det gør det sværere at fremsætte en kritik. Nu er en række filosoffer kommet på banen med et mindre marxistisk vokabularium.«
– Har den gamle retorik været
tabubelagt?
»Det har været fy at bruge ord som profitmaksimering og det kapitalistiske samfund. Folk blev trætte af det. Men den slags bliver man nødt til at ignorere, hvis samfundet har brug for den kritik.«

Tendens
– Hvordan er de studerendes interesse?
»De studerende vil gerne have det. Kurset er lukket for tilmeldinger, og jeg regner med, at det kommer igen til næste semester. Jeg fornemmer, at der er en stor interesse.«
– Tror du kapitalismekritikken igen vil være en naturlig del universiteterne om f.eks. tre år?
»Om tre år vil man nok stadig trække lidt på smilebåndet over det. Men jeg tror, at kapitalisme kritikken er på vej tilbage. Jeg har mange meningsfæller, og skal selv til at være med i en studiekreds om Marx. Jeg tror absolut ikke, at jeg står alene med det her – der vil helt sikkert komme mere af den slags.«
»Men det en opgave for mig, at kritikken ikke bare bliver endnu et logo – at det, at være kritisk over for kapitalismen, ikke bliver reduceret til markedsføring. Du spurgte til elevernes interesse, men det er måske ikke det vigtigste. Men sådan er det i øvrigt med meget her i universitetsverdenen. Man taler for eksempel om Studenter Årsværk-produktion, og hvordan den kan optimeres. Det er et eksempel på markedsøkonomiens kolonisering af andre områder. Man vurderer kvalitet på kvantitet, og brugsværdien er dermed reduceret til bytteværdi.«

Statsfan
Anders Fogh Jensen er med sine egne ord ’statsfan’.
I en tid hvor smagsdommere har trange kår, mener han, at staten er den instans, der bør gå ind og informere folket om, hvad der er godt og skidt.
»Mange har den opfattelse, at hvis folk vil have noget, så vil markedsmekanismerne sørge for, at der også automatisk kommer et udbud. Men hvis nu hele verden spiser burgere, så får man ikke pludselig lyst til sprød salat. Derfor er der brug for en stat, som ikke er direkte afhængig af markedslogikken.
DR-TV skal for eksempel ikke måle, om det kan konkurrere med TV 2. Det er Danmarks Radio, der skal give folk smag for den sprøde salat – de åndelige grøntsager.«
– Og derfor er du statsfan?
»Ja, jeg er fan af, at institutioner lærer folk at holde af det komplekse – det, der ikke umiddelbart er så letfordøjeligt. At der er en instans, der gør, hvad der ikke kan betale sig. Fornuft er i dag reduceret til alt, hvad der kan betale sig. Men det er lige nøjagtig den fornuft, der er blevet ufornuftig, og derfor er det at være statsfan at ville fornuften igen – fra logo til logos.«