Alive and kicking
Interview med Anders Fogh Jensen af Sidsel Homann

Aktivisten
Medlemsblad for SFU
Oktober 2003, nr.5; pp.14-15.

Aktivisten har talt med filosoffen Anders Fogh Jensen om moderne kapitalismekritik.

Marx forudsagde i 1800 og hvidkål, at kapitalismen ville bryde sammen. Kritikken af kapitalismen dannede grundlaget for socialismen, som siden er blomstret op i mange forskellige afskygninger – heriblandt vores. Men kapitalismen lever i bedste velgående. Betyder det så, at vi blot må acceptere den som et vilkår for vores arbejde, eller er det, fordi vi endnu ikke har forstået omfanget af kapitalismen til fulde? Jeg har her interviewet filosoffen Anders Fogh Jensen, der på SFs Sommertræf leverede en moderne version af kapitalismekritikken.

Hvordan vil du karakterisere det moderne mennesker?

Vi indeholder alle en større eller mindre grad af sindssyge. Det bliver engang imellem råbt op om selvmordsprocenten eller hvor mange, der er ensomme. Det kan egentlig ikke undre mig så meget, for det, som kapitalismen gør, er at den går ind og slår de personlige relationer i stykker. Der er selvfølgelig også andre grunde.

Hvis kapitalismen er så dybt lagret i os, er kampen så ikke nytteløs. Er det ikke ude af vores hænder?

”Ja, så kald det dannelse. Hvis DR1 vil ligne TV2 og TV3, så skaf os da af med det og giv os det opdragende TV tilbage. Det skal selvfølgelig kaldes noget andet. Jeg synes heller ikke nødvendigvis, det er formynderisk. Det er jo også en respekt for, at der er nogen, der ved bedre end andre og kan lære andre noget.

Det er ikke nødvendigvis i modsætning til det enkelte menneskes frihed. Man bliver mere fri af at blive opdraget. Det andet er en misforstået amerikansk idé om, at man er født med en frihed, der er ukrænkelig. Her er vi bedre til at tænke, at frihed forudsætter pligt og et forhold til andre mennesker.”

”Det, jeg kan hjælpe med, er at prøve at opstille nogle muligheder for, hvordan verden kunne være. Det, jeg foreslår, er politisk umuligt nu, men det handler jo om at forestille sig, hvordan verden kunne gøres bedre – det er det første skridt.”
Kapitalismekritik, hvorfor?

Kapitalismekritikken er vigtig, fordi den gør os opmærksomme på, at tingenes tilstand ikke er så gode, som de kunne være. For at gøre os opmærksomme på, at mennesket ikke er frit, men bundet ind i kapitalismen. At kapitalismen lever i os alle, og at den gør os alle mere eller mindre syge.

”Jeg har lavet min kapitalismekritik, fordi jeg synes det er presserende. Fordi jeg synes, det er synd for mennesket at det skal lade sig nøje, når nu jeg tror, det kunne være bedre. Det der har stukket mig mest i øjnene er, at alt det er er liberalt, økonomisk og økonomiserende fremstår som neutralt. Hvor neutralt det er blevet at betegne ting ved penge.”

”Jeg tror, at vi alligevel godt kan gøre noget. På et politisk plan kan man prøve at lave ”kapitalisme-frie zoner” – at forsøge at demokratisere nogle områder. Det, jeg forstår ved kapitalismen, er, at den er radikalt udemokratisk. Virksomheden er sjældent særligt demokratisk, hvorimod staten i det mindste er folkevalgt. Selvom der er en masse bureaukrati, kan man f.eks. tilbagerulle liberaliseringen og gøre al offentlig transport, telefon, postvæsen fri for det private erhvervsliv, fordi det er udemokratisk. Man kunne også forsøge at kontrollere logoernes magt ved at begrænse reklamernes udbredelse. På det personlige plan har jeg f.eks. lavet et ”logo-frit badeværelse”. Det tog seks timer at få renset alt for logoer. Det har jeg gjort, fordi jeg tror, at sanserne bliver sløret af de reklamer, der hele tiden bliver pumpet ind i hovedet. Det sjove ved det er, at folk bagefter troede, at jeg havde malet mit badeværelse, fordi det var så lyst derinde.”

Kapitalisme er den måde, samfundet er skruet sammen på. Det er den måde, økonomien hænger sammen på. Men det er mere end det. Kapitalismen bygger på forbrug og muligheden for at skabe nye markeder. Fordi vi alle er med til at forbruge – og fordi vi alle nyder forbruget, er vi med til at genskabe kapitalismen. Vi bærer den med andre ord i os selv. Kapitalismen gør mange af vores værdier til ting, der kan købes.
Men kapitalismen er mere end forbruget. Kapitalismen påvirker også den måde, hvorpå vi ser os selv og hinanden. Vi er kommet til et punkt, hvor vi tænker afsindigt meget over de tegn, vi sender til andre mennesker – logoerne har taget magten fra os og er blevet vigtigere end den vare, de sidder på. Og ikke nok med det. Da kapitalismen bygger på, at den hele tiden er nødt til at få nye kunder eller skabe nye behov, forældes tegnene med lynets hast. Der opfindes nye behov, nye tegn og nye måder at sælge tegnene på.

”Der har før været nogle store kampe, der måtte tages, som så er overstået nu. Man siger, at nu er de væsentlige problemer løst. Men idet mennesket har frigjort sig fra én form for slavebundethed, er vi blevet slavegjort på en ny måde.”

Hvad er det, der gør, at kapitalismen er så markant anderledes end tidligere tider?

”Kapitalismen er enormt omsiggribende. Man har haft kapitalisme meget længe, men det virker som om, den gnaver sig længere og længere ind i de menneskelige relationer. Det er også anderledes, fordi der er enormt mange tegn i spil – en af de væsentligste varer, vi køber, er tegn, og det er fremmedgørende for mennesket – at tegnet bliver vigtigere end varen.

Der har altid været kropslige idealer m.m., men kapitalismen gnaver sig endnu mere ind i kroppen. Det er nogle linier, der starter flere hundrede år tilbage, men før var kropsidealet mere rettet mod nogle få grupper, hvor det nu er alle, der er underlagt idealet. ”

”Man kunne f.eks. lave regler om, at man i nogle måneder kun viste europæiske film i biograferne. Man kunne lave nogle andre ting for at opdrage lidt på folk igen, fordi de er blevet så vant til alt den mentale fast-food. Man skal lære folk at spise ordentligt igen.”

Så det er OK at være formynderisk?

”Positivt set kan man sige, at det er ok, at anspore til dannelse igen. For at folk skal kunne tage imod noget, skal de også have en hvis dannelse – det kræver opdragelse, og opdragelse er formynderisk, men alternativet er værre. Liberalisering er værre. Det er at gøre grin med fornuften.”

Er det, du siger, at vi i SF skal acceptere, at vi er nødt til at være formynderiske i en eller anden forstand?

Kapitalismens forandringshast smitter af på mennesket. Der stilles hele tiden krav om fornyelse og forbedring – opgradering. Man er ikke længere nok i sig selv, man er hele tiden tvunget til at videreudvikle sig selv for bedre at kunne sælge sig selv som en ”human ressource”.

Med kapitalismen bliver livet fremstillet som en risiko. Det gør, at der skabes et kæmpe marked for forsikringer mod alverdens ting. Man er aldrig rigtig rask – hvis ikke man er syg, er man i risikogruppen for at blive syg.

Alle disse påvirkninger fra kapitalismen har gennemgribende konsekvenser for det moderne menneske. Kapitalismen gør os sindssyge – deprimerede, skizofrene, nihilistiske, neurotiske, anorektiske…

Enig eller ej – kapitalismekritikken er i allerhøjeste grad i live!