Politiken 26. december 2006 i serien “Hvad er meningen?”

Interview m. Anders Fogh Jensen v. Kenneth Lund

Filosof Anders Fogh Jensen, hvad er meningen?
»Det kommer an på, om du mener mening i form af ’betydning’ eller ’meningen med livet’. En filosof, der hed Wittgenstein, sagde engang, at spørgsmålet om livets mening ikke skal løses med et svar, men ved at spørgsmålet opløser sig. Dermed mente han, at folk, der finder tilværelsen meningsfuld, ikke har brug for at stille spørgsmålet. Til gengæld er spørgsmålet vigtigt for folk, der oplever, at der er noget i tilværelsen, der ikke går op«.
Så svaret på spørgsmålet er, at spørgsmålet forsvinder. Det er jeg ikke helt tilfreds med.
»Nej, jeg kan godt følge dig. Men det handler om, at man ikke skal lede efter meningen, ligesom man leder efter en ting. Meningen er ikke at finde derude, men ligger i måden, vi fungerer på. Men jeg håber heller ikke, at spørgsmålet fuldstændigt forsvinder. Jeg tror, det er en slags drivkraft, og det ville være lidt kedeligt, hvis alting ’gik op’«.
Men er vi ikke nødt til at have en mening med det, vi foretager os?
»Jo, det tror jeg. Vi kan ikke leve, hvis det hele er meningsløst«.
Hvad gør vi så? Digter?
»Ja, det gør vi et langt stykke hen ad vejen. Men jeg tror, det ville være en fordel, hvis vi blev bedre til at udholde, at tingene ikke har en åbenlys mening. For i virkeligheden betyder vores søgen efter mening, at vi skyder fordomme i skoene på de ting, vi ikke forstår«.
Så jagten på mening avler fordomme?
»Ja, men jeg prøver ikke at sige, at vi ikke skal have fordomme. Men jo længere man kan udskyde en uproduktiv brug af fordomme, der blot simplificerer noget komplekst, jo mere nuanceret bliver den mening, vi i sidste ende får«.
Er vi for meningshungrende?
»Vi lever i en kultur, der ikke tilbyder en fast mening i samme grad som tidligere. Meningen er i dag decentraliseret til det enkelte menneske, der må skabe sin egen mening.
Vi lever med et underskud af mening, men samtidig med et overskud af forventning om, at der er en mening. Måske var det en god idé at skrue lidt ned for forventningerne«.
Hvad er dit eget svar på det store spørgsmål?
»Der må jeg nok komme med et af de feje svar igen: At intetheden, der ligger i det absurde, fordufter«.
Øhh…
»Det handler om, at man lader sig rive med af verden og ikke stiller sig udenfor. Når det lykkes, forsvinder spørgsmålet. Stiller man sig derimod udenfor, opstår tvivlen og angsten, og man føler behov for at stille spørgsmålet«.
Er det det samme, der er på spil, når Politiken spørger »Hvad er meningen?«.
»Nej, så er det nok snarere mening i forstanden ’betydning’, ’taktik’ eller ’rationale’ bag en given sag. Og så ligger det absurde i, at der måske slet ikke er noget rationale«.