6. Feb. 2024, 17.00 – 18.30, Niv. 3, Auditoriet Aros Kunstmuseum

Filosoffen Anders Fogh Jensen vil denne aften indvie os i sine tanker om dannelse, etik og mytologi for at forklare, hvorfor han mener et indre kosmos er grundlaget for at blive et menneske som verden taler til og som tiltaler verden.

Hvad vil det sige at have et indre kosmos? Først og fremmest orden, men også akser, proportionssans og ikke mindst en horisont. Nietzsche skrev, at “man må have kaos i sig for at føde en dansende stjerne.” Det er smukt, men er det ikke på en bund af orden? Og er det overhovedet det vi skal med livet? 

At have et indre kosmos er imidlertid mere end at være et stykke ternet papir eller en stribet mark. Det er også at være åbnet i låget for noget større, noget der kan omfavne os og inkludere os. For kosmos er ikke det store tomme kolde mørke rum, det omfavner os og giver os en plads. 

Lyder det mystisk? Det er det overhovedet ikke. Med udgangspunkt i sine tanker om dannelse, etik og mytologi vil filosoffen Anders Fogh Jensen denne aften forklare os om, hvad han mener dannelsen af et indre kosmos består i. Og hvorfor det er vigtigt. 

150 kr. ex. entré til museet.

Læs mere her: Dannelsen til et indre kosmo - ARoS