Epidemier er en provokation til folket: 'Organiser jer eller dø', siger filosof

TV" Lorry, 2020-03-06 Nanna Holst, Journalist, interview med Anders Fogh Jensen

Epidemier er spændende studier i menneskelig organisering, fordi de tvinger os til at handle, mener Anders Fogh Jensen, der er filosof og forfatter.

De fleste af os kender udtrykket 'Pest eller Kolera', når man står i et valg mellem to næsten lige dårlige muligheder. Men pesten, der hærgede Europa i 1300-tallet, og de følgende store epidemier, har sat flere spor i vores sprog og tænkning, end vi måske lige går og tror.

Ord som karantæne, isolation og influenza er gamle ord,  som vi med corona-krisen har støvet af og taget ind i dagligsproget.

Men også vores evne til prompte at rette ind efter myndighedernes anvisninger bygger på en bund af erfaring, der er samlet gennem århundreder, mener filosoffen Anders Fogh Jensen i en samtale med Louisiana LIVE på TV 2 Lorry.

- Under en epidemi træder centralstyringen i karakter. Allerede i 1300-tallets pestbyer slog man reglementer op over hele byen. Folk skulle blive i deres huse i 40 dage, og de skulle vise sig oppe i vinduerne hver morgen, så man kunne rende rundt og tælle dem. Man havde regler for, hvordan der skulle transporteres mad rundt i byen, hvordan man skulle rense husene og alt sådan noget, fortæller Anders Fogh Jensen.

Epidemien tvinger os til handling
Han har studeret verdenshistoriens mest betydningsfulde epidemier og deres indflydelse på udviklingen af vores samfund i bogen Epi-demos fra 2011. Dengang havde han det, han kalder et crush på epidemier og en anelse om, at vi ikke var færdige med dem endnu.

- Jeg synes, epidemier er enormt spændende, fordi de altid har været sådan en provokation til befolkningerne: Organiser jer eller dø alle sammen! På en måde spørger epidemierne: Hvordan vil I organisere jer? Hvad vil I så gøre?, forklarer Anders Fogh Jensen.

-  På den måde er epidemier et spændende sted at studere menneskelig organisering, fordi det er en fremkaldervæske eller katalysator, for at man gør noget. For man kan ikke bare lade stå til, siger Anders Fogh Jensen.

 

Gamle tricks i ærmet
Pestbyens måde at styre sin befolkning på, ser vi også nu, da vi frygter den uregerlige covid-19.

Myndighedernes anvisninger er synlige alle vegne fra gadebilledet til annoncer på de sociale medier. Retningslinjer for afstand, rengøring og forsamlinger. Ønsker om at få os til at downloade en app, der kan tracke os og registrere, om vi har passeret en corona-ramt.

Men pestbyens organisering har præget meget mere end håndteringen af en krise-situation som den, vi står i nu. Tænkningen bliver en inspiration for det moderne, gennemregulerede samfund i det hele taget.

- Pestbyen producerer den fascistiske statsdrøm om at have det totale overblik over alting og bliver også en inspiration for indretning af fabrikker, siger Anders Fogh Jensen.


- Den her drøm om at kunne styre alting lister sig ind i vores kultur i 17- og 1800-tallet, hvor vi udvikler tidsskemaer og lageroptællinger og systemer for, hvordan produktionen nøjagtigt skal foregå, fortæller Anders Fogh Jensen.

Det er samme opdragelse, der styrer vores moderne kalendere, uden at vi er særligt bevidste om det.

- Vi lever i virkeligheden på en bund af den opdragelse, så vi kan aftale, at vi mødes i lokale 23 på fjerde sal kl. 16 den og den dag, og så dukker alle op. Oven på den bund lever vi det frie, selvrealiserende og projektagtige liv, men når vi kommer i en epidemisk situation, søger vi tilbage til grundstrukturerne, siger Anders Fogh Jensen.

 

Epidemierne skubber til udviklingen
Moderne dagligdagsting som kloakering og personlig hygiejne er også udsprunget af epidemier.

- Meget af det ville man nok være kommet frem til under alle omstændigheder, men ikke med samme alvor og hast, som når  epidemierne provokerer os til at handle og lære noget, som vi har med os bagefter, siger Anders Fogh Jensen.


På samme måde som krige har været katalysatorer for vores teknologiske udvikling, har epidemierne skubbet til den måde, vi indretter os på socialt.

 

Mere lydige, end vi troede

Anders Fogh Jensen har bidt mærke i, hvordan selv vi i vores liberale demokrati har rettet ind på rekordtid, siden covid-19 gjorde sit indtog.

- Mange af os er blevet overraskede over,  hvor meget lydighed, der ligger i bunden af os, og hvor hurtigt vi kan tilpasse os det, vi skal, siger han.

- Vi møder jo en stat, der taler på en anden måde, end vi er vant til. Den taler normalt om udvikling, og hvordan vi kan styrke det ene og det andet, og pludselig siger den: Du må ikke! Det har vi haft relativt let ved at acceptere, konstaterer Anders Fogh Jensen.

 

Det trygge i retningslinjer

Måske kan vi i virkeligheden godt lide en strammere styring. Forleden beskrev klummeskribenten Mads Christensen i Berlingske, hvordan han ligefrem oplever en hunger her i coronatiden efter retningslinjer, fordi de fratager os alt den usikkerhed, der er forbundet med selvstændig tænkning og ansvar for egne valg.


Samtidig er vi vant til at rette ind os i det små uden at stille så mange spørgsmål ved det.

- I lufthavnen følger vi anvisninger blindt som 'Nu skal du gå hen i køen’, og hvis nogen har været indlagt, ved de også, at en anden orden træder i kraft. Så vi har erfaringer i det små med de der situationer, siger Anders Fogh Jensen.


Større accept af staten fremover
Filosoffen tror, at corona-krisen vil have den effekt, at vi som befolkning vil acceptere statens styring i større grad.

- Før corona havde vi en diskussion om forældre selv må bestemme, om deres børn skal vaccineres. Det tror jeg vil ændre sig, fordi det populationsansvar, som vi mærker nu, gør det tydeligt, at vores børn på en måde også er statens børn, siger Anders Fogh Jensen.



Nyttig beredskabsøvelse
På den lyse side ser han coronakrisen som en god øvelse for os, fordi den trods alt har været langt mildere end mange af de historiske epidemier, der tog livet af op til 20% af befolkningen.

- Man talte om, at pesten bredte sig som en steppebrand, men det tog to år for den at bevæge sig fra Italien til Norge. I dag taler vi om dage, og i den her globaliserede verden, tror jeg det kommer til at ske igen. Til gengæld er det her en god beredskabsøvelse, så vi sandsynligvis klarer den bedre næste gang, siger Anders Fogh Jensen.

Aktuelle ord
Karantæne

Fra det italienske ord quarantina (giorni), der betyder 40 (dage) og var det tidsrum, tilrejsende i pestens tid skulle vente uden for byen, før de måtte komme ind.

 

Isolation

Fra det italienske ord isola, der betyder ø. Man siden pesten forvist mennesker, som man har frygtet og ville af med til øer eller andre afskærmede steder

 

Influenza

Betyder indflydelse på italiensk. Stammer fra tidligere tiders astrologiske opfattelse af, at sygdommen skyldtes påvirkning fra himmellegemerne.