FEM SKARPE

”Covid-19 er en vigtig beredskabsøvelse”

Fem skarpe til filosof Anders Fogh Jensen om forholdet mellem epidemier og samfundsudvikling

Af chefredaktøren, 2020-04, Tidsskriftet Bibliotek for Læger.

Anders Fogh Jensen, du skrev i 2011 en inspirerende lille bog om, hvordan de store epidemier gennem tiderne har ændret vores samfund. Du bevæger dig helt tilbage til 1300-tallets ”sorte død”, og din grundlæggende tese er, at epidemier fremtvinger nye sociale styringsformer, som i nogle tilfælde kan føre til udvikling og innovation. Kan du give nogle eksempler på, hvad du mener?

Ja, et eksempel kunne være karantænen, der kommer af det italienske ord quarantina, der betyder fyrretyve. Når fremmede under pesten ankom til de norditalienske byer, skulle de blive uden for byen i fyrre dage, så man kunne se, om de udviklede pest og døde. På den måde kunne man sikre byen mod pest. Da man så senere fik pestramte byer, byggede man karantænen ind i selve byerne og beordrede alle til at forblive indendørs. Man lavede reglementer om, hvordan mad skulle transporteres, og hvordan husene skulle renses, og man bestemte, at alle familiemedlemmerne skulle vise sig i vinduet hver morgen. En intendant skulle så gå rundt og optælle, hvor mange der var tilbage i hver familie.

Med pestbyen udfoldede drømmen om den gennemregulerede by sig – et sted, hvor myndighederne på alle tidspunkter ved, hvor alt og alle befinder sig. Det er på en måde en slags fascistisk drøm, som får stor betydning for indretningen af vores moderne institutioner. Ikke bare fabrikkernes planlægning, men også det at vi har lagt et koordinatsystem ud over tid og rum og koordinerer alt igennem det. Det er så at sige selve new public managements-drømmen, der fødes her.

Generelt var de antitaktile strategier de første greb, man tyede til, hvad enten det var i form af forvisning, nægtelse af adgang, indespærring i hjemmene eller simpelt hen – som i forbindelse med 1980’ernes truende hiv-epidemi – kondomet. Men epidemierne har naturligvis også betydet meget andet, fx fik koleraen stor betydning for kloakering, ligesom kopper var afgørende for udviklingen af de offentlige vaccineprogrammer. Her handlede det om at kontrollere cirkulationer fremfor at fiksere. Med de mindre omsiggribende epidemier kan vi også se, at man har prøvet at holde bevægelser i korridorer, som fx under SARS-epidemien i 2003. Det var ikke længere muligt at fiksere en global landsby som med pestbyen, og man måtte derfor spore bevægelser og holde bevægelser ude fra hinanden. På den måde tænkte man i cirkulationsstyring.

Men man kan også arbejde med taktile strategier: Vaccine kommer af det italienske vacca, der betyder ko. I 1790’erne spredte der sig et rygte om, at særligt de skotske malkepiger var mere raske end andre, og man mente, at det var fordi, de havde haft ko-kopper og dermed havde udviklet immunitet over for rigtige kopper. Med brug af pus fra ko-kopper lykkedes det den britiske læge Edward Jenner (1749-1823) at udvikle de første vacciner, hvor man netop berører det syge fremfor at holde afstand til det. På sin vis er det samme tankegang, der går igen i skolevæsenets moderne inklusionsstrategier: at vi ikke bare skal møde det, der ligner os selv, men også udvikle integrationsevner over for det fremmede.

Du skriver, at der er forskellige folkesundhedsstrategier i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme, som synes at gå igen fra middelalderen til i dag. Hvad er det for nogle?

Det er først og fremmest de antitaktile strategier, jeg taler om. Der sker dog det i løbet af 1800-tallet, hvor optællinger og statistik udvikles kraftigt, at man begynder at tænke i sandsynlighedsberegning. Fremfor den fascistiske drøm om total kontrol og total udryddelse begynder man at spekulere på, hvordan man kan anvende begrænsede midler – fx nogle få tusinde vacciner i et enkelt land – mere målrettet og strategisk, så man får mest muligt magtudøvelse for pengene. Det kopieres i sundhedsvæsenet, hvor vi også i dag arbejder med at skubbe til normalfordelingskurver, fx i forhold til alder, fertilitet, sygdomme, misbrug osv. På den måde bliver befolkningen aldrig nogensinde ladt i fred, selv ikke i perioder uden epidemiske trusler.

Er der særligt nogle klassiske styringsstrategier, du genkender i politikernes håndtering af den aktuelle Corona-epidemi? Og i hvilket omfang kan der drages paralleller til andre historiske epidemier som den spanske syge, tuberkulose, hiv/aids, kolera, spedalskhed og pest …   

På mange måder repræsenterer Covid-19 en epidemi classic. Vi har ikke en vaccine, så vi tyer til to ting: For det første en antitaktil strategi – bliv hjemme, hold afstand, rør ikke ved de andre, karantæne og lukning af grænser. For det andet benytter vi antiseptiske strategier, det vil sige at slå noget levende ihjel for at noget andet kan leve. Ligesom man under pesten prøvede at slå rotter ihjel, da man mente de spredte pesten, for at mennesket bedre kunne overleve, så dræber vi i dag igennem håndspritten.

På nogle måder minder Corona om den spanske syge, fordi den også var virusbåret, og fordi den udfoldede sig i moderne bysamfund med en meget stor befolkningstæthed. Ligesom tuberkulosen viste den spanske syge os, at storbyer ud fra et hygiejnisk synspunkt er noget virkeligt skidt. Med hiv/aids var det noget lidt andet, fordi danske politikere meget nødig ville begrænse folks seksuelle kontakt. Det var så tæt på ungdomsoprøret i 1968, at sex ikke var noget, man ønskede at nægte folk. Så i stedet indførte man den tyndeste væg, man kan forestille sig, nemlig kondomet. Så kunne man røre uden at røre.

Sidst i bogen er du inde på den begrebsglidning, der synes at være sket i de senere årtier. I dag taler vi fx om en ”fedmeepidemi” og en ”kriminalitetsepidemi”. Er det en rent sproglig glidning, eller afspejler den også noget i vores samfunds håndtering af sundhedsmæssige og sociale udfordringer?

Coronatiden minder os om, hvad en rigtig epidemi er. Og hvor alvorlige greb, staten kan tage i brug, når den er presset. Når man længe har kaldt sociale udfordringer og uønsket adfærd for ”epidemier”, har man i virkeligheden legitimeret voldsommere indgreb, end der eller kunne være kommet på tale. Hvis fedme, kriminalitet eller det at spise mindre sundt kaldes for en ”epidemi”, virker det mere rationelt at blande sig i folks liv for hele populationens skyld. Hvis adfærd pludselig bliver anset for noget smittende, er det jo kun fornuftigt og rationelt, at staten griber ind.

Og til sidst: Du bruger Albert Camus’ roman ”Pesten” (1947) som et fiktivt billede på, at de store epidemier gør noget, betyder noget og ændrer noget ved os mennesker og vores fællesskaber. Hvad forestiller du dig, at den nuværende Covid19-krise gør, betyder og ændrer?           

Det er altid svært med fremtiden, det forbliver gætterier, viser historien os. Jeg tror faktisk, at vi bliver mere taknemmelige over at have en stat, der har styr på tingene – velvidende, at den ikke kan styre epidemien selv. Men den kan styre menneskelig adfærd, spredning af dræbende væsker, adgangen til vejrtrækningsmaskiner og sådan noget. Samtidig har vi set, at staten rent faktisk kan ændre ting – og mange vil nok stå undrende over for, at den så ikke gør mere ved fx klimakrisen.

Jeg tror også, at vi som verdensbefolkning vil hæve den hygiejniske standard. Og jeg tror, at politikken vil tippe, så sundhedsvæsenet bliver prioriteret højere på bekostning af andre velfærdsområder. Det betyder, at vi – med den franske filosof Michel Foucault (1926-1984) – får mere biopolitik, der vil vurdere overlevelse som selve formålet med livet. Jeg forventer, at folk ret hurtigt vil vende tilbage til massekonsum, men jeg tror, at Covid-19 er en vigtig beredskabsøvelse, der vil hjælpe os, når vi måske inden så mange årtier står over for en pandemi med endnu større mortalitet. For noget af det farligste, vi som mennesker har skabt, er ”den globale landsby”. Af samme grund har vi virkelig brug for beredskabsøvelser.

Lille etymologisk ordbog

Corona (lat.) krone.

Virus (lat.) gift, slim.

Epidemi af epidemia (gr.) blandt folket.

Karantæne af quaranta (it.) fyrre.

Isolation af insula (lat.) ø.

Immunitet af immunis (lat.) fri for.

Vaccine af vacca (lat.) ko.

Asyl af asylon (gr.) udenfor angreb

Anders Fogh Jensen. ”Epi-demos. En lille bog om store epidemier” (med malerier af Rasmus Svarre Hansen), Forlaget THP. Bogen kan købes online på www.forlagetthp/bogshop. Interviewet er illustreret af tre oliemalier af kunstneren Rasmus Svarre Hansen.