2019-07-09 Politiken, Interview med Anders Fogh Jensen

Likes, anerkendelse og bekræftelse fylder meget i det moderne menneskes liv – både på de sociale medier, men i høj grad også på diverse datingapps. Hvis det skal lykkes at finde kærligheden via en smartphone, er vi nødt til at åbne øjnene og lære hinanden at kende, lyder det fra filosoffen Anders Fogh Jensen.
Den græske dramatiker Aristophanes fortæller i Platons Symposion om mennesket med fire arme, fire ben og to hoveder. Det bliver splittet i to, og livet igennem leder de to dele efter hinanden i håbet om at blive et samlet hele igen. Når det sker, opstår den romantiske kærlighedsrelation. Ud fra den fortælling findes der kun én sand kærlighed, som vi hver især må være på udkig, indtilthe missing piece er fundet, og puslespillet er lagt.
Den filosofiske dialog, som Platons Symposion – der betyder drikkegilde – er, har efterhånden mange år på bagen. Til trods for det ligger forestillingen om den store kærligheden fortsat og spøger, mener filosof Anders Fogh Jensen. Han beskæftiger sig blandt andet med mytologi, kærlighed og tidens tendenser. De to sidste kan forenes i datingappen Tinder. En app, der ifølge ham inviterer til en form for multitasking, som ikke mulig ude i virkeligheden. Det er en »mulighedseksplosion uden lige«: Og hvad nu hvis, du låser dig fast til en fremfor en anden?
»Vi er nødt til at prøve rigtig mange for at finde ud af, hvem vores bedre halvdel er i dag. Men vi lever stadig i en meget romantisk tidsalder, tror jeg. Vi gifter os med den, vi elsker. Det var ikke tilfældet før romantikken. Der var ægteskabet en alliance – noget der skulle sikre afkom, jord og penge. Med Tinder handler det mere om, hvor mange der vil have mig fremfor hvem. Og så bliver det mere et anerkendelsesprojekt mere end at finde en partner«.
Der mangler noget metafysisk – noget bag den fysiske verden – i det moderne menneskes liv ifølge Anders Fogh Jensen. Og derfor er forelskelsen og kærligheden blevet en form for »erstatningsmetafysik«. Men det kan parforholdet ikke klare i længden. Det er for stort et pres at lægge på hinanden, da vi i så fald giver op, når forelskelsen aftager.
Don Juan på Tinder
Filosoffen henviser til forfatteren Jane Austens romaner, da der i dem findes der nogle ydre kriterier for, hvad den gode partner skal være. En god mand skal eksempelvis være nobel, og han må først byde en kvinder op, når han er blevet præsenteret for hende. I dag er de kriterier forsvundet, og vi er overladt til at »føle på vores følelser«. Det er både frigørende, men det betyder også, at kriterierne nu kun eksisterer i os selv. Og derfor handler det i højere grad om anerkendelse, likes og bekræftelse i dag.
Kærlighed handler vel om at gå ud over en selv, så bliver den ikke truet af de indre behov?
»Udseende har altid betydet meget, men det betyder endnu mere på Tinder. Det er billedet, du reagerer på. Der er dermed ikke ret meget tid til at udforske det andet menneske. Hvis du ikke bliver tændt i løbet af kort tid, kan det være lige meget. Det æstetiske fylder mere end det moralske. Det er altid gået den smukke bedre end den mindre smukke, men uligheden er større i dag«.
Den æstetiske dominans minder ham om Søren Kierkegaards fremstilling af Don Juan, der frygter kedsomheden og derfor kaster sig ud i ny underholdning eller nydelse hele tiden. Modstykket hertil er etikeren, der vælger gentagelsen for at træde i karakter. Tinder fordrer den første type ifølge Anders Fogh Jensen. Og han mener, at det æstetiske er blevet meget dominerende i vores kultur, fordi vi hele tiden ønsker at blive pirret og underholdt – og det medfører ikke megen menneskelig dybde.
Han peger på de samme tendenser på arbejdsmarkedet: Vi arbejder hele tiden i teams, men de bliver skiftet ud forgodtbefindende. På den måde slipper vi for at håndtere såvel personlige som interne gnidninger. I det moderne samfund har vi ekstremt mange kontakter, og så snart nogle af dem er irriterende, glider vi over til andre. Vi »mister evnen« til at løse menneskelige konflikter.
»Don Juan er meget erfaren, men han er også uerfaren, fordi han ikke har haft et længerevarende forhold. Det er lidt ligesom karaktergennemsnit på uddannelserne i dag: De unge lærer at score høje karakterer, men spørgsmålet er, om de lærer det menneskelige stof. På vores CV er det også bedre at have været på 40 forskellige arbejdspladser fremfor den samme i 40 år. Det er det samme på Tinder, hvor vi bliver bedre til at score – men vi lærer måske ikke hinanden at kende«.
Åben øjnene og se
Kan det så overhovedet lade sig at gøre at finde kærligheden på Tinder?
»Det kan det. Og mødet mellem mennesker er jo blevet nemmere at facilitere. Vi er nødt til at bevæge os igennem det overfladiske for at komme hen til noget, der har større dybde. Det udfordrer os positivt. Det giver samtidig den introverte bedre muligheder for at finde kærligheden. Hvis du nu ikke er typen, der tager fat i en på en bar, er Tinder en mulighed for at etablere nye møder. På den måde bliver de gængse strukturer krydset – og du møder personer, som ikke befinder sig der, hvor du normalt færdes«.
Det betyder dog også, at brugere af Tinder kan drukne i muligheder, fortæller Anders Fogh Jensen. Fordi det er muligt at have gang i tre-fire stykker på samme tid, bliver relationen måske aldrig prøvet ordentligt af. Det kan sågar være den samme samtale, der bliver ført igen og igen med de mange mulige partnere – »og det er jo paradoksalt«. Selvom der er variationer, er der også nogle ufrivillige gentagelser. Det er der også i Don Juans forførelse ifølge filosoffen. Æstetikeren vil gerne væk fra gentagelsen, men den indhenter ham eller hende. Og derfor bliver Don Juan god til at forføre.
I den forbindelse kalder han det for et »enormt narcissistisk projekt« at score, hvor Tinder bidrager til narcissismen. Det handler i højere grad om en selv og ikke den anden. Selvom det er et andet mennesker, der er på skærmen, mener Anders Fogh Jensen, at brugerne mere kigger på sig selv. Og så handler det meget lidt om, hvem den anden egentlig er. Tinder gør i den forbindelse noget »perverteret« ved os og selve pardannelsen. Omvendt mener filosoffen også, at vi bør se på os selv med en vis ømhed, når vi bruger appen: Vi gør trods alt bare det bedste, vi kan i vores tid for at finde den kærlighed, vi drømmer om.
Der er altså håb forude?
»Ja, for vi leder stadigvæk efter kærligheden. Mennesket kan stadig føle kærlighed. Men det er en meget narcissistisk vej, vi må igennem for at komme dertil. Vi skal måske prøve at lade være med at se billedet af den anden som et spejl. Vi skal åbne øjnene og se den anden som netop den anden. Den anden er en gåde i sig selv mere end en karaktergivning af dig. Det er virkelig vigtigt at bevare den tanke«.