Klumme i Jyllands-Posten, 2019-04-11 af Anders Fogh Jensen

Den ene radiovært fra Radio 24/7 efter den anden har de sidste par uger stået i kø for at fortælle om, hvor meget de er fra Jylland. Den jyske accent er blevet overdrevet og dyrket, og ungdomserindringer fra hovedlandets købstæder er blevet gentaget fremført. Vi har forstået det, ikke alle journalister på Radio 24/7 er født på Stenbroen – men det gør vel ikke deres stof og interesseområder til ukøbenhavnske.

I højskoleverdenen ved vi godt, at det ikke er din faglige profil, din popularitet eller for den sags skyld din forstanders profil, der afgør, om du får tid i pressen. Om journalisterne kigger forbi. Når journalisterne på P1 eller Radio 24/7 skal lave indslag om miljø, klima eller måske endda permakultur, så bruger de ikke en dag på at køre på tværs af Danmark til Ringkøbing. De stiger på kystbanen og kører nord på til Krogerup. 45 minutter hver vej. Og når de skal dække en højskole, der arbejder med det grønne, eller skal rapportere om unge, der gør noget ved miljøet, så kan de lige netop bevæge sig til ud til Jyderup, selv om alle i højskoleverdenen ved at Vestjyllands Højskole er førende. Men der er så ulideligt langt til Vestjylland. Sådan er det, og det har de fleste af os i provinsen vel fundet fred med.

Det vil kræve en helt utilsvarende indsats for mine medarbejdere og mig, hvis vi skulle få den samme dækning på P1 som en højskole i Københavns omegn. På Radio 24/7 ser det endnu værre ud.

Helt objektivt set, kan man sige sig selv, at det må være sådan. Og heldigvis går det nok alligevel. Vi har jo så mange andre ting herovre, som vores storkøbenhavnske kolleger ikke har. Plads, fred, ro og lokal opbakning.

Jeg er selv en jyde fra Koldingegnen, der har boet 20 år i København, og flyttede for otte måneder siden. Nu er alt i København er blevet mindre vigtigt for mig. Jeg følger mindre med i nyheder, jeg kigger mindre på min telefon, jeg snakker mindre i den, og jeg ved mindre om, hvad der aktuelt sker i politik. Jeg bekymrer mig i det hele taget mindre om politik. Tænk, at man kan fylde to hele radioflader ud med politik og København hver dag. Jeg tænker mest bare ’nå’.

Udkastet til et nyt medieforlig kom til at ligne en hævnaktion fra DF mod Radio 24/7. Vi har hele tiden vidst at sendetilladelsen skulle fornyes, men ingen havde regnet med, at Radio 24/7 ikke på nogenlunde samme vilkår kunne genansøge. Det ændrer dog ikke på, at det er politikernes ret at sætte rammerne for denne sendetilladelse. Det ændrer heller ikke på, at der praktisk talt ikke findes rigtig reklamefri taleradio fra Jylland. Selv om der er masser at snakke om.

Hvad jeg kunne savne var faktisk, at staten (og dens udøvende magt, regeringen) agerede med samme myndighed overfor markedet, som den gør overfor de geografiske afstande: insisterede på diversitet. Jeg kunne ønske, at staten ikke igen og igen lagde sig fladt ned for markedskræfterne, og at den ikke igen og igen fejlvurderede kvalitet som lytter- og seertal. At alle de reklamefinansierede lokalradioer, der spiller det samme mainstreammusik, får lov at eksistere, med den konsekvens, at forbrugerne betaler mere for varerne i stedet for at betale til solide statskanaler og kanaler som Radio 24/7, det er mig en stor gåde. Så alene det, at se staten arbejde for geografisk diversitet er et første godt skridt hen imod større diversitet, ligesom det var det, da det første spadestik til Radio 24/7 blev taget.