Indslag i P1 morgen, hvor Anders Fogh Jensen overvejer, hvor den tanke kommer fra, at mest mulig livsbevarelse har førsteprioritet. Det handler blandt andet om, at vi tænker på et kristen-etisk fundament, der er blevet politisk filosofi, og som i mangel af guder har sat sundhed og overlevelse ind som det absolutte. Det gør det til et tabu at tale om prioritering af andet end liv – også selv om det allerede foregår i sundhedsvæsenet. Prioriteringen af det biologiske liv ligger i en lige forlængelse af en sundhedsbølge, der måske nok holder os længere i live, men som undertiden gør os for døde til at leve, også selv om vi ikke dør. Det er altså ikke et indlæg om, hvordan man bør prioritere, men om, hvor den tanke kommer fra, at alles overlevelse er det vigtigste. Hvis Gud er død og frelsen er aflyst, så er det biologiske liv blevet dets nihilistiske erstatning.