Anders Fogh Jensen gæster Brinkmanns briks, hvor han under temaet ”Fyr din psykolog” diskuterer med to psykologer, Svend Brinkmann og Ole Karkov Østergaard hvordan og hvorledes det lige blev psykologernes bord eksistentielle og sjælelige lidelser skulle falde på. Vi diskuterer også, om psyko-terapi er det rigtige, dels fordi det patologiserer (psyko-TERAPI), dels fordi det henviser forklaringer og løsninger til det personhistoriske plan (PSYKO-terapi). Og vi diskuterer, hvor umuligt det er at vise, at psykoterapi skulle have en effekt, der rækker ud over placebo. Hvilket ikke udelukker, at det har.