Det er som om man efterhånden er mistænkelig, hvis man synes overvågningen er for meget. Personligt generer det mig ikke så meget – og det er måske tidstypisk. Mange vil ligefrem gerne have mere overvågning. Jeg tror, der er flere grunde, som ikke handler så meget om sikkerhed, som man tror.
En grund er, at mange ikke føler sig hjemme i verden, og derfor hjemsøges af en angst. Den bliver lettere til at håndtere, hvis den projiceres ud som en frygt for de lokale og så synes svaret at være alarmsystemer og andet isenkram.

En anden grund er en bred kulturel forskydning hen imod transparens. Hvor man før prøvede at dukke sig under radaren for at lave det sjove, blotter man sig nu i snakkesalighed og billedfremvisning for ikke at blive glemt. Her virker det jo selvfølgeligt at gå ind for mere overvågning, for så bliver man da set.

Men jeg tror, at disse overvågningsfans glemmer noget vigtigt. Mennesket er ikke et konsistent eller rationelt dyr. Det har brug for sine kroge og for at gøre mørkets gerninger, som det ikke siger. Og det kan det ikke, hvis det skal leve i eller udlevere sig til den totale transparens. Engang var det en fascistisk drøm at kunne se alt. Nu er det en almen drøm at hælde alt ud til skue. Men vi tømmer mennesket, hvis vi tømmer det for hemmelighed. Og dette er måske det bedste argument imod overvågning.

 - Filosoffen i TV SYD om overvågning.