Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej Anders
Vi er to drenge (Emil og Harald) fra niende klasse på Thurø Skole, og er i
gang med vores projektopgave. Klassens overemne er: “Man undrer sig”, og vi
har valgt: “Man undrer sig over, hvorfor man undrer sig” som underemne. Vi
ville blive glade hvis I ville hjælpe os, ved at
svare/give jeres bud på en teori på vores spørgsmål. Vi gør opmærksom på at
svarene kan blive citeret i vores aflevering. Vi håber desuden at I vil
svare hurtigst muligt. – også selvom det skulle være et “nej”.
Vores e-mail: [email protected]
På forhånd tak.
Venlig hilsen, Emil og Harald
Spørgsmål:
Hvad vil det sige at tænke/undre sig?
Kan man gøre noget for at folk undrer sig mere, eller kan man forhindre folk
i at undre sig?
Undrer nogen sig mere end andre, og hvorfor?
Hvilken konsekvens har det hvis man ikke undrer sig, eller hvis man bare
lader sig rive med?
Hvor er grænsen mellem at undre sig og nysgerrighed, og hvad er forskellen?
Hvad undrer vi os over?
Hvornår undrer man sig?
Hvilke faktorer er afgørende for, om vi undrer os?
Har det at undre sig noget at gøre med menneskets intelligens og viden?
Hej Emil og Harald
Jeg skal prøve om jeg kan få alle jeres spørgsmål med i mit svar. Hvis ikke, så er I meget velkomne til at vende tilbage.
Som udgangspunkt tror jeg, at alle undrer sig. Vi undrer os, når noget ikke er som vi forventer, når verden vækker anstød. I sådanne situationer bringes vi til at overveje hvorfor noget er, som det er, eller vi bringes til at revidere vores formodninger om hvordan vi tror det er. Hvis vi formår at bringe denne undren frem til noget nyt – f.eks. revidere vores formodninger om det, der vækker anstød – så bliver anstødet forvandlet til en erfaring.
En filosof er en, der har trænet sig i at undre sig over det normale – det, der normalt ikke giver anledning til undren – og som udlever denne undren i sit virke. Han eller hun har trænet sig i at spørge til det selvfølgelige, hvorfor det ikke er anderledes. Det tror jeg er noget man kan træne sig op til.
En gang var min definition af en filosof: ”En, der ligger sten i sko”. At have en sten i skoen kan irritere og nage, men det kan også bringe én til at se på skoen. Og som bekendt kan organismer og sten tilsammen skabe perler.
Forholdet mellem intelligens, viden og undren er noget speget. Jo, jeg tror intelligens hjælper på undren – eller i hvert fald til at kvalificere undren, så den fører indsigt med sig. Men hvad med viden? Ofte er det lettere at undre sig over noget, man ikke ved så meget om. Når man så får mere viden om emnet, undrer man sig ikke mere. Men pludselig er det som om, at får man endnu mere viden, så kan det give anledning til ny undren. Jeg tror, at svaret afhænger af hvilket emne, vi taler om.
Forskellen på nysgerrighed og undren er som forskellen på hvad og hvorfor. At være nysgerrig er at være begærlig efter at vide besked med hvordan noget forholder sig, hvad det er. At undre sig er at spørge: Hvorfor?
I spørger, hvilken konsekvens det har, hvis man ikke undrer sig, men bare lader sig rive med? Så lever man. Ingen – heller ikke filosoffen – kan leve i konstant undren. ”Ind i mellem må man se at få ordnet sine ting”, som den danske digter, Søren Ulrik Thomsen siger. Der er to veje ud af undren: Den ene vej er at oprette en forklaring eller en fortælling, der kan gøre anstødsstenen forklarlig; den anden vej er: Vanen.
– Anders Fogh Jensen
Emil og Harald skulle for længst være færdige med deres opgave, “At undre sig”. Alligevel vover jeg at skive som om mit indlæg var et delvist svar til deres spørgsmål.
Mennesker har forskellige indfaldsvinkler til viden. Nogle læser et par overskrifter, og mener så at være eksperter. Andre siger, som en anden har sagt: “Jo mere jeg lærer, jo mere indser jeg hvor lidt jeg ved.”
Prøv at betragte viden som en omvendt Pandoras æske: Hver gang du har åbnet en æske, befinder der sig en endnu større æske indeni!
Husk derefter at “Filosof” betyder “kærlig til sandhed” eller “elsker af sandheden.” En filosof skal altså elske sandheden. Dét betyder, at når en filosof har åbnet den første æske i “Livets Pandoraæske”, så undrer han sig. Derefter MÅ han bare åbne den næste æske også; Han Må bare finde ind til den allerinderste æske, han MÅ bare finde ind til selve kernen. Ind til Sandheden. Væk med det tilsyneladende, og ind til Sandheden. Dette er at undre sig, for alvor. Så er din undren ikke bare en overfladisk betragtning, men en ægte undren. En filosofisk undren.
men der er bare det ved det at blive ved at pille ved æsken som blev åbnet se
derned og bare ville at der hvor det som lige blev af al den undren fundet
er lagt med stilhed stor et brev der står at hvis du bundet blir til at ikke se
den stund du åbnede og fandt det lod det fortælle med sin mund tja hva så så forsvandt det
ndt det
tak for at ikke forsvinde bare. men være med. lidt endnu.og lege
der er en bundløs måde som altid skaber skel
og så er der en nåde i et alligevel
det jeg fandt bag tremmerne
med træet derude på sin rejse
gav mig mere til min
end noget andet nogensinde
hvor nogen blir til ingen og det meste
sker et andet sted kan blive den læreplads
som en dag får så stort et tak
at skam og savn svinder i lyset