Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Mit navn er Mikkel, jeg er 30 år og er ved at skrive speciale på statskundskab i Århus. jeg skriver om mulighederne for at sammenlægge Det Konservative Folkeparti og Venstre. Jeg har med stor interesse læst artiklen i Information dit projekt med at kritisere markedsøkonomien. Det lyder på en gang vanvittigt spændende og samtidigt bare vanvittigt At kaste sig ud i en kritik af markedsøkonomi i dag kan vel ikke længere have til formå¨l at afskaffe markedsøkonomi, men derimod at justere den, ikke sandt? Er det dit projekt? Så fremt dette er tilfældet er det et rigtig godt projekt. Derimod vil jeg ikke umiddelbart kunne se det formåltjenlige ved at forsøge at opstille et alternativ, der i indhold tilsidesætter markedøkonomien fuldstændig. Det må vel være indiskutabelt at der ikke findes et økonomisk sytem som formår at alokere og fordele økonomiske goder så effektivt som markedsøkonomi! Hvorvidt denne fordeling er god er som sagt en anden sag, og her er dit projekt relevant. Hvad med ikke økonomiske goder som kunst, ideologi og information? Her er det straks vanskeligere at godtage at markedsøkonmi kan fordele effektivt. hosting information Der er ingen tvivl om, at der, for eksempel indenfor kunst foregår en kamp imellem pop og ikke-pop, og at ikke-pop er voldsomt i defensiven. Jeg er selv meget munst interesseret og har altid haft en forkærlighed for undergrundskulturen og altså ikke-pop kulturen. Det kunne naturligvis friste mig til at mene at jeg derved er offer for markedskræfterne, hvilket jeg dog ikke konkluderer. Jeg må i stedet erkende at netop markedskræfternes indbyggede muligheder for nicher er min sikkerhed for pluralisme, hvorfor jeg står i direkte modstrid med din pointe om at markedøkonomi fører til monokulturalisme! Vås. Det er rigtigt, at der i markedsøkonomien er en indbygget fare for monokulturalisme. Den er bare ikke reel. Den imødegås af idealisme og en grundlæggende menneskelig trang til at være unik. Jeg mener også at jeg rent empirisk kan finde argumentation for min påstand. Hvilken anden kultur har frembragt så pluralistiske subkulturer som markedsøkonomien? nuvel, du kan hævde at japanske teenagere indretter deres værelser på samme måde som danske teenagere. Men hvis du abstrahere fra gennemsnitsteenageren for en stund og ser på SPREDNINGEN af værelsesindretninger, er der jo netop IKKE tale om en monokultur! Kapitalisme iblandet idealisme og menneskets trang til at være unikt sikrer pluralisme! Med venlige hilsener: Mikkel
Kære Mikkel
Jeg vil tage udgangspunkt i to af dine formuleringer og forsøge at åbne mit svar der. Du omtaler kunst, ideologi og information som goder og du taler om gennemsnitsteenageren og spredning af værelsesindretninger. Det er ikke blot tilfældige formuleringer, det er tænkemåder, der gør alting til én ting (goder). Og det er præcist der, at jeg mener at markedsKRÆFTEN har sat sig på tanken og gjort den syg.
Dernæst: Man kan ikke slutte fra at dette er den bedste historiske verden til at det er den bedste af alle mulige verdener. At historien endnu ikke har frembragt bedre verdener betyder ikke, at verden ikke kunne være bedre end kapitalismens version.
For det tredje: Hvis man vil ændre verden er man nødt til at tage udgangspunkt i det, der er. Derfor: Jo, vi må arbejde videre med det vi har, markedskræfterne, forsøge at styre dem og så se hen ad vejen om de må afskaffes eller hvad. Men: Vi må ikke være blinde for, at den forestillingsevne, vi har, og det sprog, vi har tilrådighed er dybt rodfæstet i den kapitalistiske verden. Derfor er det måske ikke så mærkeligt hvis vi ikke kan forestille os radikalt anerledes problemer end ”alokering og fordeling af økonomiske goder”.
For det fjerde: Ja, kapitalismen frembringer mange subkulturer og muligheder for tilfredsstillelse af de mest obskure perversioner. Men det ændrer ikke på det fænomen, at den frembringer meget lidelse, herunder ikke mindst misundelse.
Så nej, jeg forestiller mig ikke en øjeblikkelig afskaffelse af markedsøkonomien. Jeg foreslår derimod at vi opretter et stort brandbælte omkring den mentale skovbrand, vi kalder markedsøkonomien, og tilbageruller den markedKRÆFT vi kalder neoliberalismen.
– Anders Fogh Jensen
Kære Anders,
Et hurtigt spørgsmål: Hvad er det du har i tankerne, når du foreslår at ” vi opretter et stort brandbælte omkring den mentale skovbrand, vi kalder markedsøkonomien, og tilbageruller den markedsKRÆFT vi kalder neoliberalismen”?
Jeg kan sagtens tilslutte mig din kritik af kapitalismen og neoliberalismen (som vel – om jeg ikke tager fejl – er en forholdsvis traditionel Marxistisk kritik), men det interessante spørgsmål er hvad alternativet til kapitalisme er. Venstrefløjens største problem i disse år er vel netop, at den ikke er i stand til at formulere et politisk projekt, som virker som et attraktivt alternativ til kapitalismen. Det er meget fint når du skriver, at vi skal tilbagerulle neoliberalismen – men du undlader meget bekvemt at anvise måder hvorpå dette kan lade sig gøre. Så – for nu at vende tilbage til spørgsmålet – hvordan tilbageruller vi neoliberalismen og hvori består det nævnte brandbælte?
Mvh. Hubert
Kære Hubert Jeg er fuldstændig enig i at man hos venstrefløjen savner “et attraktivt alternativ til kapitalismen”. Man må imidlertid tage med i sin betragtning, at de, på hvem dette alternativ skal virke attraktivt, er mennesker, der er opfostret med den kapitalistiske kost. Sådanne mennesker får ikke lige pludselig lyst til noget andet, ja, det er endda muligt at de har svært ved at forestille sig andet. Det betyder ikke, at der ikke er alternativer; de består blot ikke i de alternativer, som kapitalismen selv opstiller (kapitalisme versus kommunisme, kapitalisme versus diaktatur, kapitalisme versus terrorisme). Hvad jeg mener med tilbagerulning af neoliberalismen: En tilbagerulning af den rationalitet, der oven på Reagan, Thatcher og Nyrup har gjort det selvevident at markedet er naturligt og derfor godt. Jeg mener, at det dybt udemokratiske marked i realiteten binder mennesker i forhold, der ikke er hensigtsmæssige, ja endda ufornuftige. At tilbagerulle markedet for at kunne overlade beslutningerne til det fælles bedste er derfor at installere fornuft i virkeligheden. Det vil in casu – men ikke nødvendigvis – sige via staten. Med oprettelsen af et brandbælte omkring den mentale skovbrand tænker jeg på den lethed hvormed man nu afbrænder tradition, historie, fællesskab og fornuft. Jeg ser det som min opgave, at afmontere de individualistiske dogmer om individ, frihed og marked, der fortæller os, at man kan hvad man vil, og i samme ombæring udhuler frihedsbegrebet til at betyde købefrihed blandt de i øjeblikket udbudte varer. Det er bare ikke godt nok. Brandbæltet består af kritik, fornuft og historisk bevidsthed.
– Anders Fogh Jensen
Hej Mikkel
Jeg har læst din kommentar og forstår den på sin vis godt, mener jeg. Dog er det mig svært at begribe din hyldest til markedsøkonomien fra en global kritisk betragtning, der vil hævde at vores goder og fremskridt er betinget af udbytningen af majoriteten af kloden, den tredje verden. Forudsætningen for det periklesiske demokrati var slavearbejdskraft og kolonier, er vi ikke på samme sted, blot i en ny rammefortolkning? Vores demokratier med markedsøkonomiens indtog dukkede op i takt med kolonialiseringen af bl.a. Afrika. Jeg finder det utilfredstillende med en adam smithsk betoning af markedsøkonomiens fordelingspræferencer udfra denne betragtning, når forskellen mellem rig og fattig de sidste tredive år er steget fra 1:30 til 1:70, og netop ikke faldet som du synes at mene. Her antager jeg igen at vi moralsk må anligge en global betragtning. Jeg vender mit tastatur og ser “made in china”.
Venlig hilsen
Niels