Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hvornår er noget et paradoks? Hvordan er noget eksempelvis et strategisk paradoks? Hvad er det der gør, at det ikke bare er et problem, en dikotomi, i modstrid eller andet? Jeg har forsøgt mig med diverse leksikale opslag og Justus Hartnack’s “Erkendelsens grundlag”, men desværre er jeg ikke nået nærmere en præcis konditionering af begrebet – kan du hjælpe?
– Rikke
Kære Rikke
Normalt vil et paradoks være når noget strider mod (para) den dagligdags erfaring eller viden (doxa). En dikotomi er snarere en forskel af to (di), hvor forskellene står overfor hinanden, altså modsætninger. Dikotomier afstedkommer nogle gange uforståeligheder (som f.eks. dikotomien mellem ånd og legeme fører til den uforståelighed, at noget ikke-fysisk, ånden eller tanken, kan indvirke på noget fysisk, legemet), men langtfra altid. Dikotomien mellem nat og dag afstedkommer ikke i sig selv nogen uforståelighed.
Hvad er så forskellen på en uforståelighed og et paradoks? Et paradoks er en delmængde af uforståelighederne, nemlig den del, hvor man har viden om to elementer, som indbyrdes strider mod hinanden, altså modstridende viden, f.eks.: Achilleus løber hurtigere end skildpadden, men indhenter for hver del tid kun en del af skildpaddens forspring, hvorfor Achilleus både indhenter og ikke indhenter skildpadden.
Et paradoks er ikke bare et problem, men et tilsyneladende uløseligt problem, fordi begge modstridende vidensdele er sande eller konsistente – hvorfor problemet må stilles anderledes op, eller logikken må modificeres for at løse problemet. Jeg gætter på at et strategisk paradoks er et paradoks, hvor der opstilles to muligheder, og man vil tabe lige meget hvilken man vælger; det man også kaldet et Catch22.
-Anders Fogh Jensen