Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej Anders. Jeg skriver i øjeblikket på et projekt om normalitet og skal kort ind omkring Foucault. Kan du skrive lidt om, hvorfor Foucault mener vi i vores samfund har brug for et normalitetsbegreb. Eller henvise til noget litt.
Mvh. Søren
Kære Søren
Hvorvidt vi har brug for et normalitetsbegreb eller ej, forsøger Foucault at lade være med at forholde sig til. Han vil i stedet beskrive, hvorledes vi har fået retningslinjer for normalitet, dvs. hvorledes det historisk er kommet i stand, og hvorledes de virker. Den slags finder man mest af i perioden 1970-76 hos Foucault, og det vil sige værkerne L’ordre du discours (dansk: Talens forfatning), Surveiller et punir (Overvågning og straf) og Histoire de la sexualité I, La volonté de savoir (dansk: Viljen til viden, Sexualitetens historie bd. I).
Foucaults teser omkring normalitet er mange, her kan i flæng nævnes: Samfundene kan ikke rumme kompleksitet, forvirring og i særlig grad nyhed, hvorfor de tyer til normalisering af det forskelligartede – dvs. gør ’det samme’ ud af det, der kunne være ’det andet’. Et væsentligt element i normaliseringen er disciplinering af krop og sjæl. Normalisering er ikke bare koblet til viden – ’det er det samme’ – men også som normativitet til moral og styring – ’vær ensartet eller vær ikke’ – og dermed til magt. Den tilsyneladende befrielse fra en undertrykkende magt gennem tale – f.eks. bekendelsen af seksualitet – er også blot en normalisering, hvorigennem mennesket konstituerer sig som et freudiansk individ, der i sin egen selvforståelse kan gennemskue sine drifter og har sluppet dem løs. Således er seksualiseringen af det offentlige rum ikke en frigørelse, men en ny standard for normalitet.
Har du mere konkrete spørgsmål, er du meget velkommen til at vende tilbage.
– Anders Fogh Jensen