Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Kære Anders
Mange tak for en god bog (Metaforens Magt) og et godt forum.
Jeg synes din bog lægger et meget godt syn på vores verden. Derfor ville jeg gerne bruge den som udgangspunkt for min 3. års gymnasieopgave i dansk. Imidlertid duer det ikke, da denne opgave skal vise evne til at kunne forstå en tekst og skrive ud fra den – og ikke vise kendskab til en filofisk tankegang. Der springer kæden.
Jeg kom så til at kigge på bagsiden, hvor du skriver, der er en forbindelselinje til politik.
Mit spørgsmål er, om du kan hjælpe med at skære denne linje ud i pap. Er det vores kapitalistiske tankegang, der gør, at vi ikke kan tænke ud over markedskræfter? Eller hvad består dette link til politik i?
Eller kan du på en anden måde hjælpe mig ind på et spor, som gør, at jeg ville kunne skrive en opgave med udgangspunkt i samfundsfag? Måske med et sociologisk aspekt i henhold til Metaforens Magt i vort samfund?
Eller ville man kunne hente det her kulturelle forståelsesmønster, som metaforerne skaber, ind i dansk og bruge det som metode for at splitte sproget ad (jeg kan dog knap nok selv forestille mig, hvorledes en sådan opgave ville udforme sig – men du kan måske hjælpe mig med at formulere en opgave, som ligger op af faget dansk, mere end filosofi)?
Altså kort sagt: Jeg mangler hjælp til en konkret opgaveformulering.
Med venlig hilsen
Niels Villads Petersen
Kære Niels
Hvori består forbindelseslinjen mellem sprogets og tankens vanlige former på den ene side, og politikken på den anden? Deri, at politikken, når den skal tænkes og argumenteres for, er henvist til at foregå i sproget. Hvis det er rigtigt, at sproget og tanken ikke er et ubegrænset tomrum, men tværtimod har sine former og sine ’tyngdekræfter’, der ikke blot er udsprunget af kroppen men også af de sociale og historiske formninger, så har det konsekvenser for politikken: Ikke alt kan tænkes, ikke alt kan siges. Og blandet det, der kan siges: Noget af det, der kan siges har større appel, fordi det passer ind i de gængse mønstre for tanke og tale, end andre dele af det sigelige.
Eksempelvis er det gængs tanke- og sprogbrug at forstå og forklare frihed som rumlig frihed. Herved fremstår frihed som frihed fra begrænsning, og ikke som frihed til at gøre noget, som det at kunne lade sig påvirke af noget eller som det at hænge sammen med noget. Andre eksempler kunne være forståelsen af mennesket, af samfundet, af historien. Eller man kunne for eksempel sætte sig for at påvise hvorledes sproget er svanger med med årsagssammenhæng eller ’skyld’: At når der sker noget, er der nogen, der er årsag til eller skyld i det, der sker – og måske overveje om ikke såvel juraen, såvel som markedet og politikken har brug for denne ’begivenhedens oprindelse’.
Hvad jeg tænker, du kan gøre i forlængelse af ovenstående tema, er at påvise de ’kulturelt ubevidste politiske forudsætninger’ i nogle tekster. Det tror jeg godt kan lade sig gøre indenfor danskfagets rammer. Snarere end at splitte sproget ad ville det derfor være opgaven at vise, hvordan der i sproget bygges argumentationer op via former og figurer. Er tekstanalyse et krav, kunne man f.eks. vælge nogle politiske tekster, såsom taler, der forsøger at legitimere bestemte projekter, og sætter sig for at vise, hvorledes de i deres metaforer allerede rummer den konklusion, de vil frem til – med andre ord, hvorledes nogle metaforer gør en tilsyneladende argumentation til en tautologi eller en cirkelslutning. Ofte står slagsmålet om præmisserne, og her er der hverken tvang eller frit valg.
Den konkrete problemformulering kan du nok med fordel lade afgøre af de tekster, du vælger.
– Anders Fogh Jensen