Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej,
Jeg sidder her, meget uforstående, over for en skoleopgave som jeg meget gerne vil havde jeres synspunkt på.
Opgavenformuleringen lyder så leds:
Francis Bacon anbefaler en metode til at skaffe ny viden om naturen. (Novum Organum)
– Giv et eksempel, hvor Galileo Galilei benyttede Bacon’s princip.
– Dernæst, gør rede for den metode som Euklid bennytter.
Det vil hjælp mig meget hvis i vil komme med jeres synspunkter til disse to opgaver, som jeg er uforståen overfor.
På forhånd tak Mads Andreasen
Kære Mads
”Scientia est potentia” – viden om naturen er magt over naturen, skulle Francis Bacon (1561-1626) have sagt. Idet mennesket i renæssancen gradvis løsrives fra sin plads i naturens hierarki og kommer til at stå overfor naturen, bliver sidstnævnte et objekt: Naturens mister langsomt sin mening og bliver – senere med Newton – til ’matter in motion’, bevidstløse legemer i bevægelse, til forskel fra det betragtende subjekt, som mennesket dermed bliver til. Naturen er det, der står imod – Gegen-stand – eller det, der kastets imod betragteren: objektum. At menneke og natur bliver fremmedartede for hinanden betyder, at mennesket kan udnytte naturen. Heraf nævnte diktum.
Formentlig hentydes der i spørgsmålet til at Francis Bacon skulle have anvist en empirisk metode, og det plejer i den sammenhæng at betyde noget med at give sig til at observere naturen og gerne også at opstille eksperimenter, der kan observeres. Det svar, der søges på spørgsmålet, tror jeg handler om, at Galilei skulle være en af de første empiriske videnskabsmænd, idet han gav sig til at kaste ting ud fra Tårnet i Pisa, måle på deres fald, og deraf udlede love som faldloven.
Det er imidlertid videnskabens selvbeskrivelse som en stor kontinuert empiristisk succeshistorie, der fortælles. Som en første indvending mod den kan man fremføre, at det vandur, Galilei havde til rådighed, på ingen måde tillod ham at lave præcise målinger hvoraf man kunne udlede de love, han fortælles at have gjort. Mere vigtig er den indvending, at hans eksperiementer ikke havde nogen betydning for hans love, for de var matematik. Det er i matematikken, Galilei eksperimenterer, og har han haft en afgørende betydning for den empiriske videnskab, så er det ved at indsætte matematikken i fysikken. Du kan læse meget mere herom i Alexandre Koyré: Tankens enhed. Se evt. også: Epistemologiens teser. Hvis du har mod på det, er min opfordring altså at eksplicitere præmissen omkring Bacon som en empiristisk tese, og vise, at det spørgsmål, du har fået stillet, i bedste fald hviler på naturvidenskabens empiritiske selvbeskrivelse, som man må være blind overfor videnskabshistoriens faktiske forløb for at acceptere, og i værste fald er forkert stillet.
Hvad angår det andet spørgsmål om Euklid, så vil det være typisk indenfor samme fortælling at sætte Euklids axiomatiske metode overfor en eksperimentel metode. Euklid opstiller axiomer (grundantagelser) og deducerer (ræsonnerer logisk) til følgesætninger. Det er matematikkens periode par execellence.
Min pointe er: Galilei og Euklid er af samme støbning.
– Anders Fogh Jensen