Hej Anders

Hvorfra er ordet krise kommet og hvad var dets oprindelig betydning?

1 svar til “Krise – begreb og historie”

1. Filosoffen: 
   25. May 2005 kl. 09:56

   Kære Kasper

   “Krisis”, der kommer af græsk: krinein: at skelne, afgøre, fælde dom (om), udvælge, havde i antikken en politisk-juridisk primærbetydning. Det betød: afgørelse, dom. Som juridisk domskategori havde krise med det at træffeafgørelse for eller imod at gøre – sådan benytter Aristoteles f.eks. ofte begrebet. Denne forentiske betydning af ordet overdrages og optages i Septuaginta (den latinske udgave af Bibelen), men tilføres hermed også en ny betydningsdimension. Her angår begrebet nemlig stadigt mere de eskatologiske og apokalyptiske forventninger, og begrebet vinder en kristen-teologisk status, idet det kommer til at få betydning af den dom, der på Herrens yderste dag, skal adskille de frelste og de fordømte fra hinanden. Krisis bliver hermed identisk med judicium, dvs.: dom, retsafgørelse, pådømmelse. Dog er der en anden (antik) betydning af ordet, som jeg endnu ikke har redegjort for: Den medicinske, der har mere med den moderne forståelse af ordet krise at gøre: Galen (129-199) benytter begrebet som en dom over sygdommens forløb, dvs. (f.eks.) overlever den syge eller ej? Hvornår indtraf sygdommen, og hvordan er helbredelseschancerne? Bemærk at krisis hermed forsynes med en temporal dimension. Med denne medicinske forståelse af krise beredtes samtidig vejen for en metaforisk overførelse af begrebet til det samfundsmæssige-politiske: et sygdomsramt samfund er et samfund i krise – dommen herover, det hedder kulturkritik, ligner en diagnose. Dette sker eftertrykkeligt i det 18. århundredes historiefilosofiske udmeldinger. Krise bliver her til epokebegreb, dvs. adskillelse mellem tider – ofte flankeret med vurderingsmæssige, normative ansatser: fortiden var paradis, nu er der helvede eller omvendt. Krise bliver iøvrigt – med Marx og Engels (1844) – til en primær nationaløkonomisk grundkategori. Leksikonet, som jeg har læst i, slutter med disse eftertænksomme ord: “So mag denn dieser Wortgebrauch (: Krisis) selber als ein Symptom einer geschichtlichen “Krise” gedeutet werden (…)” – Eller sagt anderledes: Måske er det en sygdom, hele tiden at tale om sin samtids sygdom – socio-kulturel hypokondri.

   – Anders Fogh Jensen