Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej Anders,
Der synes en lang række forskellige definitioner på diskurs, afhængigt af hvilken filosof man konsulterer. Hvordan definerer Foucault sit diskursbegreb og hvad gør Foucaults begreb særegent?
Mange venlige hilsener
Christian Norn
Kære Christian
For det første har diskurs med tale at gøre. Det franske ’discours’ kommer af ’discourir’ – at løbe frem og tilbage. Det vil sige, at det er talen som udtalt, som sat i spil. Foucaults pointe i L’ordre du discours er, at talen ikke er den blotte artikulering af et sprogreservoir, men at det altid er reguleret. Ikke alle kan sige alt.
For det andet skal diskursbegrebet forstås i relation til praksis for udsigelse af det sande. Det vil – med en formulering Foucault i L’ordre du discours (p.36) (Talens forfatning p.57/25) låner fra Canguilhem – sige, at man allerede må ”være i det sande” for at udsige noget sandt eller falsk. Man må altså være indenfor rammen af meningsfuld og fornuftig tale for overhovedet at fremsætte en påstand.
I L’archéologie du savoir (p.53) taler Foucault om at en diskurs altid er betinget af nogle underliggende formationsregler. Disse regler er den historiske, epistemologiske rammer (hvordan forestiller og kategoriserer en given epoke, hvordan ræsonnerer den etc.). Ikke alt kan siges til alle tider.
For det tredje er der det sociale aspekt, dvs. sammenhængen mellem udsigelsen af det sande: Det kommer senere i Foucaults forfatterskab til at hedde ”sandhedsspil” (f.eks. Dits et écrits bd.IV, p.542): En diskurs er en sted, hvor sandheden, værdi og legitimitet er på spil. For eksempel er markedsdiskursen i det neoliberalt styrede samfund et sted hvor det vurderes om noget skal eksistere videre eller ej. Ikke alt sagt har samme værdi.
Altså, diskurs er: 1a) Taleforløb, der 1b) er reguleret af 2) sin tids epistemologiske konstitution og 3) de kampe, der føres om legitimitet, sandhed og værdi (1b).
– Anders Fogh Jensen