Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad forholdet er mellem strategi og teknologi hos Foucault. Er det mon rigtigt forstået, at strategi er et bredere eller måske mere overordnet begreb, mens teknologi er mere konkret? Sådan forstået, at konkrete teknologier indgår i overordnede strategier. Foucault skriver i The Subject and Power, at magtstrategierne udgøres af den helhed af midler, der kastes ind i kampen for at implementere eller bevare magten. I din bog skriver du imidlertid, selvfølgelig med henvisning til Foucault, at strategier ledes gennem “ledelsesteknologier”. Er ledelsesteknologier noget andet end teknologier? Leder ikke alle teknologier? Er det sådan, at strategien er rationaliteten og teknologien mere metoden? Jeg håber, at du kan bringe lidt klarhed over begrebernes relation.
Mvh. Tine
Kære Tine
Et første problem er, at Foucault blander begreberne technique og technologie. Jeg mener, at han mener det samme med dem, nemlig sociale teknologier. Hvad er en social teknologi, er det en ’metode’, som du foreslår? Tjah, hvis du dermed mener en ’måde’. Det er en måde et regulere det sociale på – en måde at selektere, fordele, optimere og så videre. At kåre kampens spiller er en social teknologi, der skal få spillerne til at spille bedre. At indføre bonusordninger i virksomhederne er en social teknologi. Et kodeord er en social teknologi, der skal sortere mellem de tilladte og de ikke tilladte. Et optagelseskrav der retter sig mod f.eks. karaktergennemsnit er en social teknologi.
Jeg mener, at Foucault anvender strategi i to betydninger. Den ene er som en forholden sig til de sociale teknologier og til andres handlinger. At ’netværke’ kan være en strategi til at få et job eller en bolig. At virke kostbar kan være en strategi til at tiltrække sig en andens opmærksomhed. I den betydning er strategier noget, der kræver, at der er frihed til at handle på forskellige måder. Men strategier anvendes også i en betydning nærmere ’stratifikation’: Det, at de sociale rum er formaterede til at lade visse ting hænde og andre ikke. For eksempel stratificerer arkitekturen måden folk bevæger sig på i bygningen. Momsdifferentieringen stratificerer forbrugsrummet. En stratificering er en mønstring af rummet – eller hvad Deleuze ville kalde en stribning. Tænk på et skakspil: Det er mønstret og reguleret, der er rammer for hvad man kan gøre. Dette er den anden betydning af strategi. Men spillerne forholder sig strategisk til spillet indenfor disse mønstringer og de forholder sig strategisk til hinandens andens spil. Det er den første betydning af strategi.
I den første betydning af strategi vil jeg tale om ledelse og i den anden betydning om styring (Foucault vil kalde den første conduite eller gouvernement og den anden gouvernement eller gouvernementalité). Når vi har at gøre med strategi, der handler på andres adfærd og på de sociale teknologier, så er de sociale teknologier de grænser, åbninger, forbud og så videre, individerne handler strategisk på. Som sådan er strategi ikke rationalitet, men snarere en taktik. Har vi derimod at gøre med strategi i den anden betydning, så er de sociale teknologier et væsentligt element i stratificeringen af de sociale rum: Koden, bonussen, optagelseskravet, evalueringsselektionen, iværksætterordningen osv. er reguleringsmåder der er væsentlige stribninger i stratifikationen.
– Anders Fogh Jensen