På uddannelsen tager vi livtag med de store filosofiske tanker og anvender dem til at åbne vores blik på det terapeutiske rum – og de mennesker vi møder her. Vi vil undersøge, hvad begreber som resonans, kastethed og livsverden giver af forståelsesmuligheder for os selv og vores klienter.
Vi har valgt udelukkende at have danske undervisere med, idet vi i Danmark har en lang og væsentlig tradition for eksistenstænkning, fænomenologi og terapi.
Undervisere og supervisorer: Anders Fogh Jensen, Trine Garff, Line Neustrup, Kasper Lysemose, Casper Feilberg og Christian Hjortkjær
Målgruppe: Psykologer og læger. Vi tilbyder desuden 25 % af pladserne til personer med anden relevant akademisk baggrund
Indhold: 106 timers undervisning, og 60 timers supervision
Litteratur: Kompendium med primær-, sekundær- og skønlitteratur. Bogen “Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?” af Anders Fogh Jensen
Godkendelser: Dansk Psykologforening: Uddannelsen er godkendt under specialiseringsmodul i Psykoterapi for voksne 12.4.4.2.2 indenfor den eksistentiel referenceramme, samt under specialiseringsmodul i sundhedspsykologi for voksne 11.4.4.2.2
Pris: 75.000 DKK. for hele uddannelsen. Delbetaling tilbydes uden ekstra gebyrer
Forplejning til undervisning: Frokost og eftermiddagskage. Hele dagen – kaffe/the og vand
Forplejning til supervision: Hele dagen – kaffe/the og vand og chokolade
Sted: Kulturhuset Islands Brygge (undervisning), Gammel Mønt 14 (supervision)
Dato: april 2023 - oktober 2024
Formål
Formålet med uddannelsen er at give deltagerne en grundig indføring i eksistentiel fænomenologisk grundlagsteori for herigennem at udvikle eksistentielle fænomenologiske kompetencer på specialistniveau.
Uddannelsen vil kvalificere deltagerne til at udføre psykoterapi ud fra den eksistentiel fænomenologiske referenceramme.
Mål
Undervisningsform
Uddannelsen er tilrettelagt i moduler/workshops med relateret træning og øvelser.
Der vil blive benyttet:
Uddannelsen er tilrettelagt med høj grad af deltagerinddragelse Supervisionen vil foregå i grupper af 6-7 deltagere. Der stilles krav om aktiv deltagelse som bl.a. videofremlæggelse, træning af terapeutiske færdigheder samt bearbejdning af egne livstemaer.
Fremmøderegler
I henhold til DP’s krav om tilstedeværelse skal man deltage i alle workshops. Man må have max 10 % fravær. Der ydes ikke erstatning for fravær i undervisningen.
Bevis
Efter endt uddannelse udstedes bevis med angivelse af indhold og omfang af teoretisk undervisning og supervision. Beviset uddeles ved den afsluttende supervision, hvor der vil blive afholdt en lille reception.