Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Det er almindeligt kendt at myter er løgn, og at beskæftigelsen med myter derfor burde gå ud på at afsløre løgne. Men det er synd, for myter er af langt vigtigere karakter; de indeholder visdom om, hvordan et menneske er skruet sammen, hvordan verden ser ud, og nogle opsparede råd til, hvordan man skal leve sit liv. Beskæftigelsen med myter handler derfor ikke om at afsløre løgne, men om at udtrække den livsvisdom, som generationer af mennesker har formidlet på fortællingens form. Anders Fogh Jensen reetablerer i en række foredrag mytens status for at lede efter sandheden i løgnen uden at lytte til alt, hvad myterne siger. Foredragene viser, hvordan myter hele tiden er til stede i vores liv og i de organisationer, vi fungerer i, og hvordan en viden om og et blik på myterne kan gøre os klogere på vores liv. Og måske endda få os til at handle klogere. Alle tiders myter kan arrangeres som en temadag, som en række af foredrag, eller som et enkelt foredrag.
Et aktivt liv er et bedre liv end et passivt liv. Og alt andet lige et sundere liv. Det er svært at betvivle. Men er aktivitet godt i sig selv? Filosoffen Anders Fogh Jensen ser på den aktivitetstrend, der går igennem en lang række forskellige felter nu. Psykiatri, sundhed og pædagogik er blot nogle af dem. Kommunerne vil have os alle til at være aktive medborgere, tage del, tage initiativ og gøre noget aktivt. Det viser sig, hævder Anders Fogh Jensen, at aktivitet bliver mere relevant for overhovedet af melde sig ind i fællesskaber, for at forblive medlem og for at blive berettiget til hjælp. Til aktiviteten knytter sig en række nye normer. Og selv om aktivitet for det meste er at foretrække, så har aktivitetsregimet også sine virkninger og bagsider: det skaber nye hierarkier mellem mennesker, nye vanskeligheder for nogle grupper, nye skrøbeligheder, nye patologier og måske også en frygt for det inaktive og for det gode, der pågår i inaktive perioder som f.eks. fordøjelse, modning, samvær eller ro.
Mange mennesker går ikke længere kun på arbejde for at sælge deres tid og arbejdskraft for penge. Arbejdslivet er blevet noget, der også skal give mening i livet. Foredraget stiller skarpt på, hvad mening egentlig vil sige, og særligt, hvad mening i arbejdslivet kan betyde. I samtale med deltagerne fremdrages (alt efter ønske) også eksempler på, hvornår arbejdet giver mening og hvornår det ikke gør. Og det diskuteres, hvorvidt det er en ledelsesmæssig opgave at hjælpe meningen på vej, og hvordan dette kan gøres i det omfang det er en sådan opgave.
Folkeskolereformen, produktivitetskommisionens huseren på universiteterne og en ny gymnasiereform er alle anledninger til at genstille spørgsmålet om, hvorvidt vore uddannelsesanstalter også hjælper dannelsen på vej, eller om det hele handler om IT-kompetencer og markedsparathed. Det kræver svar på, hvad dannelse er og ikke er, hvorfor man skal være dannet, og hvad det er den dannede er i stand til og hvad det dannede samfund er i stand til, som barbaren og den enøjede kyklop ikke er. Filosoffen Anders Fogh Jensen tilbyder i foredraget en gennemgang af, hvad dannelse har betydet og kan betyde. Hvad man har tænkt om det at blive et menneske, om forvandling, om at kende grænser og kende verden, om at følge og at bryde regler. Om hvordan dannelse er mere end blot viden og kompetence.
Etik og moral bruges i daglig tale i flæng om de dilemmaer vi alle sammen står i. Men hvad er moral og hvad er etik? Dette foredrag vil afklare begreber og lægge op til øvelser omkring dagligdags dilemmaer på et mere klart formuleret grundlag. Det handler blandt andet om at adskille det mulige og det umulige fra det legale og det illegale og igen adskille det fra det legitime og det illegitime for at kunne diskutere, hvad der er moralsk at gøre. Og så er der etikken. Herom har filosofferne sagt mangt og meget, men de gamle grækeres begreb om dyd et oplagt at tænke med. Anders Fogh Jensen vil i foredraget nærme sig en forståelse af etikkens væsen med eksempler fra den konkrete hverdag for at give jer en bedre forståelse for de dilemmaer og problemstillinger, som pågår jer i dagligdagen.
Tilsyneladende bliver vi stressede og syge af ting, der kommer udefra, som inficerer os eller som presser os. Filosof Anders Fogh Jensen viser i dette foredrag, at det er lige omvendt: Vi presser os selv og lider af indre overbelastninger. Det betyder ikke, at det er vores egen skyld, men vi sidder selv med nøglen til at ændre situationen. I et let tilgængeligt sprog forklarer Fogh Jensen, hvordan vi lider af opslidninger snarere end nedslidninger, og hvordan de i højere og højere grad skyldes tilgængelighed, ubestemthed og konstante pirringer. Vi lever i en kultur, hvor nej’et er forsvundet og hvor ja’et er blevet det belastende. I dette foredrag får du igennem en samtidsdiagnose hjælp til at forstå, hvordan vores arbejdsliv og privatliv hænger sammen, og hvorfor de ord, vi bruger om vores stress er misvisende. For vi har alle for lidt tid og gør det aldrig godt nok, men hvordan hænger det sammen, og hvad kan vi gøre?
Forskellige institutioner, herunder ikke mindst skolerne, oplever i disse år at blive pålagt at inkludere. Inklusion synes at være en afløser for rummelighed. Men hvad ligger der egentlig i inklusion, og hvilke typer af inklusion findes der? Foredraget giver forskellige filosofiske vinklinger af inklusionsbegrebet og viser, hvordan forskellige forståelser af inklusion ofte blander sig. Ved at have fokus på særligt aktivitetens rolle i inklusionen kan man bedre forstå, hvad det er for nye vilkår og normer, inklusionen er blandet ind i. Foredraget kan både anvendes som indlæg på konferencer eller til grupper på arbejdspladser med refleksionsøvelser indlagt.
Teknologien har næsten altid delt vandende i tilhængere og modstandere. Og de teknologiske udviklinger har tilsvarende delt befolkningen i fremskridtsoptimister og naturromantikere. Vi venter ikke længere som under den kolde krig på at russerne eller kineserne kommer, men på robotternes komme. Men hvad er teknologi egentlig, og hvad er menneskets forhold til teknologi? Filosoffen Anders Fogh Jensen vil i dette foredrag gøre os lidt klogere på forskellene mellem redskab og teknologi, mellem teknik og teknologi, og han vil opridse, hvordan det hidtil er gået, når mennesket har fået ny teknologi, eller isenkram, som nogen ynder at omtale teknologien. Han vil også adressere, hvad det hidtil har gjort ved menneskers liv og de mellemmenneskelige forhold, når teknologien er flyttet ind.
Foredraget kan tilpasses alle mulige brancher.
Igennem et forløb på to til tolv dage underviser Anders Fogh Jensen i narrative samtaler. Undervisningen er en blanding af oplæg og øvelser og samtaler, der skal demonstrere forskellige spørgemæssige greb i plenum. Det er en klassisk indføring i og træning i de såkaldte narrative kort (spørgsmålssekvenser). I forhold til almindelig terapeutisk træning vil undervisningen med Anders Fogh Jensen også indbefatte en filosofisk udredning af de implicitte præmisser, som de narrativer teorier ikke selv er bevidste om eller i hvert fald aldrig siger højt. Det indebærer blandt andet en eksplicitering af det narrative menneskesyn, dets forståelse af hvad et narrativ er og hvad det er for en etik, der søges fremskyndet med en stærk normativ antinormativitet. Det vil blandt andet også lede frem til en diskussion af, hvordan man kan redde og reparere den narrative tilgang der, hvor den har mangler, eller synes at løbe åbne døre ind, fordi den baserer sig på en lidt ældre magtforståelse.
Vor tid er præget af en konstant baggrundsfrygt, en slags tinnitus af farlighed. Men hvor kommer den fra? Alle kulturer har måttet håndtere det farlige; det særlige ved vores kultur er, at vi håndterer det farlige ved at forstå det som risikabelt. Ved at forstå det farlige som noget, hvis udfaldsrum kan beregnes, arbejder vi os ind på forudsigelsen af det uforudsigelige i alle områder af livet. I det bedst muliges navn kommer vi til at fordre mere forudseenhed og ansvar af alle og enhver. Og konsekvensen er, at det farlige er blevet allestedsnærværende som risikabelt. Men hvorledes skete det, at alt blev farligt ved at alt blev risikabelt, og hvordan er det bedst at leve med risici? Foredraget er en gennemgang af det risikables historie, hvor Anders Fogh Jensen forklarer, hvordan risikobegrebet har ændret sig fra at være en skæbneskategori til at blive et aspekt ved enhver. Det tematiserer alle de interesser, der investeres i frygten fra journalister til forsikringsfolk. Fogh Jensen hævder bl.a. i foredraget, at det er angstfremkaldende at omgive sig med risici, fordi det, man skulle støtte sig til, får verden til at fremstå som farlig. Og at man kunne begive sig af med andre måder at tænke på, hvis man vil lave gode mennesker.
Hvad er kærlighed? Kærlighed er noget mellem mennesker, jovist, men mennesker har haft forskellige forestillinger om ægte kærlighed, om hvordan den opstår, om hvordan man vælger rigtigt og hvad kærligheden betyder for lykken og livet. Foredraget gennemgår hvordan forestillingerne om kærlighed har ændret sig gennem tiden, og hvor vi står i dag. Det giver blandt andet indsigt i hvordan trekantsdramaet blev så gennemgående et tema, og hvorfor det undertiden kan være svært at navigere i kærligheden i dag.
Vi taler om skam i mange forskellige sammenhænge. Man kan skamme sig over at blive fremstillet eller udstillet på en bestemt måde, over at have gjort noget, man ikke burde have gjort eller bare over at være til. Men hvad vil det egentlig sige at skamme sig? Og er der forskel på skyld og skam? Anders Fogh Jensen kaster i foredraget et filosofisk blik på skammen og vil ved inddragelse af en bred palet af eksempler nå frem til en mere nuanceret forståelse af skam, som rummer begrebets både mytologiske og psykologiske aspekter. Det kommer til at handle om skam bundet til selvfølelse, til handlinger og til ære, om skammen i den græske og den kristne mytologi og betydningen af den andens blik. Og om der kan bygges en etik på det, at man kan skamme sig over for selve sandheden og over for de menneskelige dyder.
Man siger ofte, at virkeligheden kan beskrives på mange måder, at den er flertydig. I dette foredrag viser filosoffen Anders Fogh Jensen, hvordan virkeligheden altid kan beskrives på præcis fire måder. Ethvert fænomen opleves af mennesker, indgår i en kultur, spiller en rolle i samfundsmæssige struktur og har en objektiv form. F.eks. en hjerne, et spil, en pille, en fusion. Foredraget udnytter filosofiens overblik. Det hjælper jer til at forstå de forskellige tilgange, der ind i mellem støder sammen i jeres virksomhed eller organisation. Og det hjælper til at forstå jeres virksomheds plads i den samfundsmæssige helhed. Foredraget kan også hjælpe jer mellem at skelne forståelse fra forklaring, sandhed fra oplevelse, virkning fra betydning og tilsvarende fænomener.
Alle må have en strategi. Om du er topchef i et stort firma eller leder i en kommunal børnehave forventes det af dig, at du har en plan for fremtiden, som kan skabe en fælles retning for organisationen. Men hvorfor er strategi nødvendig i moderne organisationer? Anders Fogh Jensen stiller i foredraget skarpt på begrebet om strategi fra en filosofisk vinkel og søger at forstå det i en større samfundsmæssig kontekst. Det vil blive gennemgået, hvorledes strategibegrebet gennem tiden har vandret fra det militære over til det politiske og økonomiske domæne til i dag at være en uomgængelighed i private virksomheder såvel som offentlige organisationer. Denne udvikling skaber udfordringer for den moderne leder, der i en tid præget af midlertidighed, ad-hoc løsninger og konstante forandringer alligevel forventes at have en fastlagt plan for fremtiden.
At tale anderledes kan ændre verden. Her begynder vi med de små episoder. I foredraget og gennem øvelser lærer vi, hvordan vi kan blive opmærksomme på, hvordan de ord vi siger handler i verden. For at handle ved at tale er noget vi hele tiden gør. Og hvordan vi ved at trykke på pauseknappen og tænke os om kan forandre de hverdagssituationer, vi er i. Alt for ofte reagerer vi umiddelbart på det, der bliver sagt til os og ikke med henblik på det, vi gerne vil skabe. Når vi nu ikke kan undgå at handle igennem talen, kan vi med fordel øve os i at gøre det bedre. Og det er, hvad vi vil gøre her. Foredraget kan med fordel udvides til en halv eller en hel dag for at øve evnen til at skabe en bedre stemning såvel på arbejdspladsen eller i det offentlige rum som i hjemmet.
Når vi skal konkurrere med andre lande er det ikke på pris, men på kvalitet. I medarbejderevalueringer og trivselsundersøgelser bliver man bedt om at vurdere kvaliteten af arbejdsmiljøet. Men hvad betyder kvalitet egentlig? Og kan kvalitet måles? Filosoffen Anders Fogh Jensen kvalificerer, hvad kvalitet har betydet og kan betyde for at kvalificere jeres tale om kvalitet. Det handler bl.a. om kvalitetsbegrebets forhold til kvantitet, ressourcer, tid, mening og evaluering. Om, hvilke glidninger, der gennem tiden er sket i måden at forstå kvalitet på. Og om, hvordan spørgsmålet om kvalitet ofte bliver fortolket som en kvantitativ afgørelse. Kvantificeringen viser sig at hænge sammen med en længere udvikling af hele den vestlige kultur, hvor mennesker, tid, relationer, engagement, fortid og alt muligt andet i stigende grad kvantificeres og tænkes som ressourcer, der må administreres og investeres med henblik på optimalt udbytte.
Vi støder på ordet potentiale i mange forskellige sammenhænge, fra fysiktimer til talentshows. Men hvad er et potentiale, og hvad får potentiale til at udvikle sig? Filosoffen Anders Fogh Jensen forklarer, hvad potentiale har betydet og kan betyde. Om hvad det vil sige at udfolde eller virkeliggøre et potentiale. Om det virkelige, det aktuelle, det potentielle og det virtuelle – og om falske nyheder. Om potens og impotens, om kendt og ukendt potentiale, og om hvordan det at aktualisere potentialer ofte handler mere om mod end om viden.
Innovation bliver undertiden kaldt vores råstof på linje med viden og tillid. Om man er iværksætter, topchef i en privat virksomhed eller ansat i det offentlige, er kreativitet og innovation en fordring. Vi skal tænke ud af boksen og i stand til at omsætte nye idéer til praksis. Men hvad vil det egentlig sige at tænke innovativt? Hvor kommer begrebet innovation fra, og hvilke aspekter er der i det? Foredraget stiller skarpt på innovation med en filosofisk linse.
Mennesket er det væsen, som søger at forstå og fortolke sin omverden. Hvad er det, vi gør, når vi forstår noget? Og hvad er forskellen på at forklare og forstå? Anders Fogh Jensen tilbyder i dette foredrag en gennemgang af, hvordan man har forstået sig på forståelse, og forklarer, hvordan sammenstød kan foregå mellem dem, der vil forstå rigtigt og undgå misforståelser, og dem, der vil åbne for flest mulige fortolkninger af verden. Forståelsens drama handler således også om det egentlige overfor det tolerante, det præcise overfor det personlige. Og det handler om ikke bare at aflægge sig fordomme, men også at værdsætte nogle af dem, for ellers kunne man slet ikke forstå. Alt dette vil blive forklaret.
Der florerer en myte om, at myter er løgn, og at beskæftigelsen med myter derfor burde gå ud på at afsløre løgne. Men myter er af langt vigtigere karakter; de indeholder visdom om, hvordan et menneske er skruet sammen, hvordan verden ser ud, og nogle opsparede råd til, hvordan man skal leve sit liv. Anders Fogh Jensens foredrag om myter reetablerer myten og leder efter sandheden i løgnen, uden tage myterne bogstavelige. Dette foredrag vil særligt se på de billeder, vi har af kærlighed, som vi har arvet fra myterne, og som vi sætter i spil i vores faktiske kærlighedsforhold. I foredraget vil vi se på historier som Tristan & Isolde og Romeo & Julie, samt mere nutidige versioneringer af de samme grundstrukturer og bl.a. vil det blive hævdet, at kærligheden ikke begynder med to, men med tre. Foredraget vil også lægge op til en drøftelse af, hvordan kærlighedsmyterne indvirker produktivt på vores måde at forstå kærlighed og indgå i kærlighedsrelationer.
De fleste af de politiske beslutninger, der i dag fremstår som neutrale, naturlige eller nødvendige bunder i virkeligheden i liberal ideologi. Efter Sovjets sammenbrud og marxismens bortdunstning, blev der i 1980erne ikke formuleret noget alternativ til den nyliberalisme, der svømmede ind over os fra USA og England med Reagan og Thatcher som foregangspolitikere. Nyliberalisme kan styringsmæssigt forstås som det simple styringsgreb at påvirke adfærd ved at handle på menneskers interesser for at påvirke deres frie valg. Og i den forstand er der få, hvis overhovedet nogen, partier tilbage i det politiske landskab, der ikke er nyliberalistiske. I dette foredrag gennemgår Anders Fogh Jensen den klassiske liberalisme og nyliberalismen for at vise, hvordan den økonomiske rationalitet i dag har sat sig igennem og formet, hvad man almindeligvis forstår ved sund fornuft og sund politik. Fogh Jensen forklarer, hvordan tanken om et frit marked har udviklet sig fra i det 18. århundrede at være en kritik af statslig regulering til i dag at være den instans, der regulerer stat, kommuner og offentlige institutioner. Fogh Jensen vil i denne sammenhæng gennemgå forskellige udviklinger inden for liberalismen fra den klassiske liberalisme over tysk- og amerikansk nyliberalisme med eksempler fra dagens danske og internationale politik.
I forskellige organisationer og virksomheder kan ord og begreber opstå, som alle bruger, men ingen præcist ved, hvad betyder. Det kan være ord som kvalitetssikring, rummelighed, forbedring, forandring, omstilling, inklusion, eksklusion, ansvar, projekt, innovation eller mere eksistentielle temaer som frihed, fællesskab eller mening – for blot at nævne nogle få. Anders Fogh Jensen tilbyder på bestilling en filosofisk vinkling af de for jer centrale ord og begreber efter jeres forslag. Det kan f.eks. være til indledning af en konference, til en medarbejderdag eller et bestyrelsesmøde.
Eksempler på andre foredrag, som kan efterspørges.