Første sæson af Filosoffens podcast handler om etik.
I daglig tale rodes moral og etik sammen, men det er ikke det samme. Moral handler om ikke at gøre alt, hvad man kan. Etik handler om hvordan man får et godt liv som dødelig. Det er således noget vrøvl, at vi skulle have et etisk råd, det er et biomoralsk råd.
Hos Filosoffen er al filosofi som bekendt livsfilosofi. Og derfor er filosofi her også, hvad filosofi var i sin oprindelse: en fortsættelse i en anden stil af mytologiens fortællinger om de menneskelige vilkår og om, hvordan man med lidt forstandighed lever lidt bedre end heldigt.
Filosoffen har en stort anlagt serie af podcasts. Hver sæson består af 8 afsnit.
Første sæson handler om etik. Om det at være menneske, at leve med det værste og det bedste og blive et helt menneske.
- Dannelse er for Filosoffen et grundbegreb. Det handler om at blive et helt menneske i samspil med andre. Hvordan og hvad der er tænkt om dannelse kan du høre her.
- Splittelsens historie fra kosmos til klinik. Her kan du høre om splittelsen som vilkår for det moderne menneske, om typer af splittelse, og hvordan splittelsen er flyttet fra de store fortællinger om mennesket til i dag at være en klinisk normaltilstand.
- Skammen er iflg. den jødiske og kristne mytologi lige så gammel som refleksionen. Men hvordan adskiller skyld og skam sig fra hinanden? Og hvilke typer af skam findes der? Hvis det gode liv ikke handler om at komme over skammen, så må det handle om at leve med den.
- Filosoffen tager fat på de fire græske kardinaldyder. I dette afsnit behandles de to dyder, mådehold (sophrosyne) og visdom (phronesis) under et som besindighed. Her hører du om, hvad besindighed kan være og hvordan den kan mangle i en tid, der er optaget af aktivitet, hastighed og handling.
- Den tredje græske kardinaldyd er retfærdighed (dike). Men hvad er egentlig retfærdigt? Det gives der forskellige bud på, ligesom hvad overmålet af retfærdighedssans kan være.
- Den fjerde og sidste græske kardinaldyd er mod (andreia). Uden mod kan man ikke praktisere de andre dyder, for det kræver mod at holde på og udfolde det principielle i en pragmatisk verden. Men også det at vente kan såvel være besindigt som modigt.
- Længsel synes at være et menneskeligt vilkår på linje med håbet. Men i normal brug er håbet rettet mod fremtiden, mens længslen både kan angå fortiden såvel som fremtiden. I denne podcast ser Filosoffen på, hvordan længsel både kan være psykologisk, social og kosmisk. For Odysseus' hjemmelængsel var mere end bare personlig, den var kosmisk. Til forskel fra mange moderne mennesker vidste han dog, hvad hjem var. I dag kan vores hjemmelængsel udspille sig som det overhovedet at have hjemme.
Tillid til andre og tillid til verden er helt basale faktorer i enhver opbygning når et nyt menneske kommer til verden. Ikke desto mindre lykkes dette ikke altid. Det er meget lettere at nedbryde tillid end at opbygge den. Men hvordan opbygger man tillid? Svaret i denne korte podcast lyder, at tillid er noget man må give til nogen, der endnu ikke har fortjent det.
Anden sæson er samtidsdiagnostisk, den handler om den tid vi lever i.
-Om hvordan midlertidige engagementer, forbindelser, receptioner, fleksible organisationer, fremkomsten af projektansættelser og singlernes indtræden på banen hænger sammen med en transformation af hele den vestlige kultur.
-Danmark for franskmænd.
Hvordan aftegner den politiske situation sig i Danmark med en velfærdsstat i opløsning og neoliberalismens fortsatte indtog i offentlige institutioner?
-Vækst måles altid i forhold til noget. Men hvorfor skal vi egentligt have mere end vi har lige nu, og hvor kommer nutidens fascination af vækst fra?
-Talentshowdeltagere håber på at træde ud af massens konforme og leverpostejsfarvede dagligdag og blive anerkendt som individuelle funklende stjerner. Men bliver håbet nogensinde opfyldt?
-Projektansættelser, leje i stedet for at købe, date i stedet for at binde sig. Vi laver aftaler med en forventning om at begge parter kan aflyse, hvis der kommer noget bedre. Men hvorfor er denne tendens opstået og hvad gør den ved os?
-Hvad kan bålguitarens forsvinden til fordel for højtalere og avancerede lydsystemer fortælle os om nutidens fællesskaber og kundskabsdyrkelse?
-Hvornår blev verden et sted man tænkte ikke blev bedre, men blev farligere – eller ligefrem mere risikabel?
-Siger folkekirkens dalende medlemstal noget om danskernes åndløshed og er kirken det eneste bolværk mod den? Spørgsmålene besvares bl.a. med forklaringen af, hvad Hegel mente med åndens tab.
Sæson 3 handler om filosofisk antropologiske temaer og dykker ned i undersøgelsen af, hvad mennesket egentligt er. Hør for eksempel om, hvilke dynamikker, der opstår, når mennesker indgår i censur-og udvælgelsesprocesser, hvad en simpel handling, såsom at gå gør ved mennesket og om vores forhold til ting og objekter.
Dette afsnit handler om ting. Om hvad tingene er og om tingenes orden. Anders Fogh Jensen taler med antropolog Inger Sjørslev og forfatter Knud Romer. Samtalen er fra radioprogrammet RomerRiget på Radio24syv 14/12/13.
Dette afsnit handler om epidemier, undergang og katastrofefascination. Anders Fogh Jensen bliver interviewet af Carsten Ortmann, sammen med overlæge Kåre Mølbak. Samtalen er fra P1 programmet Eksistens den 22/09/14.
Dette afsnit handler om sundhedens historie. Her taler Anders Fogh Jensen med Knud Romer og Sven Halse om sundhedens historie og om fremkomsten af sundheden som rationale. Om befolkningen som interventionsfelt, om vitalisme, nudisme, romantik, nazisme, hygiejne, sundhedsfremme, sanatarier og sanatorier, om normalitet og idealer. Samtalen er fra Radio24syvs "RomerRiget" 21/06/14.
Dette afsnit handler om dannelse og uddannelse - om folkeskolen før og nu. Sammen med Carsten Ortmann fra P1 og Alexander Von Oettingen bruger Anders Fogh Jensen folkeskolereformen som anledning til at genstille spørgsmålet om hvorvidt vores dannelsesanstalter nu også hjælper dannelsen på vej, eller om de er blevet trukket med malstrømmen af markedsservilitet. Det kræver igen svar på hvad dannelse er og ikke er, hvorfor man skal være dannet, hvad det er den dannede er i stand til og hvad det dannede samfund er i stand til som barbariet ikke er. Optagelsen er fra P1s "Eksistens" 13/10/14.
Dette afsnit handler om at gå. Anders Fogh Jensen taler om at gå sig til tanker og gå sig ud af tanker. Udsendelsen er fra P1s "Eksistens" 18/05/15.
Dette afsnit handler om spastikeren. Om spastikeren som vor tids ubevidste og spastikeren som hofnar. Afsnittet er fra "P1 Eftermiddag" 28/10/15.
Dette afsnit handler om skabelse og splittelse. Det er en samtale mellem Anders Fogh Jensen og Jens Albinus. På Husets Teater i København taler de om skabelse og splittelse. Om skabelsesberetninger og splittelsen som et vilkår.
Dette afsnit handler om udvælgelse og censur. Det handler om at blive valgt til og valgt fra og hvornår det er godt at blive valgt til og valgt fra. Det er fra et foredrag med Anders Fogh Jensen afholdt på udstillingsbygningen Den Frie 10/11/16.
Sæson 4 handler om arbejdsliv og undersøger hvorledes arbejdslivet er indrettet i dag og kommer med forslag til, hvordan det kan gøres på en bedre måde, som både frigiver mere tid og bidrager med mere mening til samfundet og den enkelte.
I dette afsnit bliver Anders Fogh Jensen interviewet om fleksibilitet af Mikkel Krause-Jensen. Samtalen er fra P1 programmet "Apropos" 22/11/10.
I dette afsnit bliver Anders Fogh Jensen interviewet om omstilling. Samtalen er fra P1 programmet "Debatten" 10/11/09.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om baggrunden for sine bøger og sin Ph.d. afhandling om "Projektsamfundet".
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om forholdet mellem arbejdstid og livsglæde. Samtalen er fra Radio24syv d. 23/08/13
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om forholdet mellem arbejdstid og lykke og om de vækstforestillinger der dominerer politikken i dag. Samtalen er fra Radio24syv i 2014.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om jobtests. Samtalen er fra P1 programmet "Klubværelset" d. 07/08/14.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om arbejdsliv og stress. Samtalen er fra Radio24syv 09/06/14.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om hvorfor nedsat arbejdstid er en god idé. Samtalen er fra Radio24syv d. 24/04/14.
Som flere af denne sæsons afsnit viser, er dans et fremragende vindue til at kunne se og beskrive kulturen som sådan. I gamle dage dansede man pardans, og forældre kunne spørge dagen derpå “hvem dansede du med i går?” Men i dag, hvor båndet mellem det dansende par er blevet sprængt sådan at man danser dér hvor dansegulvet er vildest, er det gamle spørgsmål blevet utænkeligt. Derudover byder også fodbolden, ferien og museet sig til som bud på steder, hvorfra og hvorigennem vi kan betragte og undre os over os selv – dvs. vores kultur.
Dette afsnit handler om dansen i dag. Det er et interview om dansens udvikling, om relationens åbning, om fordringer til engagement og improvisation.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om ferie: hvad en ferie er, hvad forskellen er på ferie og orlov, hvordan ferier har forandret sig gennem tiden og hvorfor det er mere relevant end nogensinde at tage på dannelsesrejse.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om museet. Hvad museet kan og skal, førhen og nu, og hvad det vil sige, at museet er en heterotopi.
Dette afsnit handler om 1990'erne og det at være ung i 1990'erne.
Dette afsnit handler om fodbold. Det er et interview med Jakob Genz, Søren Frank og Anders Fogh Jensen af Knud Romer fra "RomerRiget" på Radio24syv
I dette afsnit fortæller Anders Fogh Jensen om sit teaterstykke "De danser alene". I 2017 gik stykket på Rialto Teatret opsat af Mammutteatret. Anders Fogh Jensen fortæller om stykket og om hvordan der er at leve som projektmenneske.
Dette afsnit handler om dans til alle tider. Sammen med Inger Damsholt taler Anders Fogh Jensen om dans til alle tider.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om otium og ferie. Afsnittet handler om nutidens arbejdsliv og om hvorvidt det stadigvæk er passende at kalde noget for ferie.
De fleste ville nok kunne nikke genkendende til, at politikerne og politik generelt er for overfladisk. Heldigvis er det muligt at gå en spadestik dybere, og det er det Anders Fogh Jensen forsøger i denne sæson. Hvad vil det sige at tænke politisk i dag? Stikordene vil være marxisme, kapitalisme, neoliberalisme, markedsstat, terror, biopolitik, aktivering og vækst for bare at nævne en håndfuld.
Dette afsnit handler om kapitalisme og marxisme.
Dette afsnit handler om det offentlige over for det private. Det politiske over for det personlige.
Dette afsnit handler om Occupy Wall Street-bevægelsen og hvorvidt den varer ved. Det handler om bevægelsers døgneflueagtighed i det hele taget.
Dette afsnit handler om terror og om de moralfilosofiske dilemmaer, som terror aktiverer.
Dette afsnit handler om vækst, men vækst i en filosofisk betydning. Hvad vil det sige at betragte naturen som ressource og at tænke i vækst?
I dette afsnit ser Anders Fogh Jensen nærmere på markedsstaten.
Dette afsnit handler om, om nogen virkeligt knalder for Danmark. Om fertilitetskampagner og biopolitik.
Dette afsnit handler om rygeforbud på perronerne og aktiveringen af borgeren til at være lovens forlængede arm.
Dette afsnit indeholder et interview om Anders Fogh Jensens filosofiske virke.
I dette afsnit udbreder Anders Fogh Jensen sig om sit syn på tilværelsen, filosofien og verden.
I dette afsnit ser Anders Fogh Jensen og professor Lars-Henrik Schmidt på filosofien. Hvad filosofien skal kunne, hvad den kan give og hvorfor den skal ud til folket.
Anders Fogh Jensen fortæller om sit teaterstykke "De danser alene", der blev opsat på Rialto Teatret af Mammutteatret i 2017. Om Katrine der gennemlever alle projektmenneskets glæder og lidelser. Om hvad det vil sige at leve i dag og skrive teater.
Anders Fogh Jensen taler med digteren Ursula Andkjær Olsen om hvad man skal gøre hvis man synes, at digtet er smukkere end verden og hellere vil leve i filosofien, litteraturen, digtet eller deslige.
Dette afsnit handler om filosofien som krisehjælp.
Anders Fogh Jensen taler med Iben Tranholm. De bruger #MeToo-kampagnen som afsæt til at tale om hvad det vil sige at være mand. De taler videre om hvad filosofi er og hvad den filosofiske samtale kan.
Filosof Anders Fogh Jensen taler på en køretur rundt i landet med Adam Simonsen om broer og overgange. Der er broen mellem den klassiske musik og filosofien, som krydses og undersøges. Der tales om teaterstykket De danser alene, der også handler om den vakkelvorne bro fra projekt til projekt, som efterhånden er en tilbagevendende situation i mange menneskers tilværelse – men som bliver rullet hastigt henover af frygt for at blive hængende dér, på broen. Carl Nielsen og Ingemann danner bro imellem glæden og gråden, og Mozarts Requiem åbner hovedet til noget andet og mere end det dagligdags, mens talen falder på dumhed og dannelse og om, hvor godt det er at køre to mænd i en bil.
Anders Fogh Jensen taler om forsikring. Om forsikringsmanden overfor stoikeren. Om hvordan forsikring er et væddemål.
Om den evindelige aktivitet og aktivering. Om frygten for passivitet. Om hvordan der skal ske noget alle steder.
Dette afsnit handler om teknologiafhængighed
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om personbarbariet i politik. Om hvorfor vi får dårligere politikere af at gå så meget op i deres personlige liv.
Anders Fogh Jensen taler om hvordan verden gik fra at være farlig til at være risikofyldt. Videre taler han om hvad det vil sige at leve med en baggrundsstemning af frygt.
Anders Fogh Jensen taler om aftalekulturen i dag. Om halve aftaler og aftaler der skal bekræftes. Om hvorfor det er blevet sådan.
Om overvågning. Med udgangspunkt i den franske filosof Michel Foucault forklarer AFJ om disciplin og overvågning
Anders Fogh Jensen taler om evidens. Det er til psykologernes psykoterapikongres. Om hvad evidens har betydet og betyder i dag. Om hvordan tidsånden stoler mere på statistikken end på dømmekraften.
I arbejdet med sin ph.d.-afhandling stødte Anders Fogh Jensen hårdt ind i det problem, at han ikke følte sig anerkendt. Han indså dog, at anerkendelsen godt kunne tage andre former, fx i form af kritik og sparring, der anerkender to parters jævnbyrdighed. Anerkendelse er altid fyldt med konflikt, og det er det, dette afsnit handler om.
At være splittet er en fundamental menneskelig erfaring. Hvordan kommer man udover den, er det overhovedet ønskværdigt, og hvad er splittelsens historie?
Er det et grundvilkår altid at spørge sig selv, om man har prøvet nok? Sådan har Simon Kvamm det, fortæller han i denne udsendelse, hvor Anders Fogh Jensen har taget to af sine gamle filosoffer med. For man kan enten ældes med Nietzsche eller man kan ældes med Kant.
Som mennesker er vi dømt til frihed, og frihed er den grundlæggende premis for, at vi overhovedet kan spørge til, hvordan vi kunne have handlet anderledes. Anders Fogh Jensen vender i dette afsnit helt tilbage til Homers Odysse for at kunne tegne frihedens konturer op.
Hvordan reagerer vi senmoderne mennesker på afmagt og meningsløshed – altså alt det som vi havde regnet med, at det moderne samfund havde fået gjort bugt med? I dette afsnit diskuteres dette tema i relation til forældre, der mister deres nyfødte.
Kærligheden er røde roser og lyserøde skyer. Men den har, som alle har erfaret, også en hjerteknusende skyggeside, kærestesorgen. Hvilke myter og fortællinger kan fortælle os noget om det begreb?
Nytåret er typisk en lejlighed til at slå sig fast på nytårsfortsæt, der fordrer at man ser fremad, og lægger fortiden bag sig. Men den indstilling overser vigtigheden i tilbageblikket, som årskiftet i endnu højere grad burde fremhæve.
Da Umberto Eco døde ringede Radio24syv til Anders Fogh Jensen for at diskutere hans filosofi om kunsten at dø – der blandt andet handler om, at man, for Umberto Eco, bør ende sit liv med at indse, at alle andre er nogle værre idioter.
At fatte det ufattelige? Hvordan skal vi overhovedet forstå det? I dette afsnit tager Anders Fogh Jensen udgangspunkt i verbet at fatte. Erfaring er nemlig ikke så meget et resultat af øjets virksomhed, når vi (ind)ser ting fra tilskuerens distance, men er nærmere noget der sker, når vi har fat om noget, når vi har (be)greb om det. Det er håndens gerning. Herfra sættes der kurs mod det ufattelige, døden, angsten, og universet og hvordan vi når dertil, kan du lytte til lige her.
I dette korte afsnit sætter Anders Fogh Jensen taknemmelighed på dagsordenen. Taknemmelighed er en glæde ved glæden og samtidig en menneskelig dyd. Derfor er den vigtig, men desværre er den blevet glemt i vores tid.
For grækerne var håbet ikke nødvendigvis noget positivt. Håbet lå sammen med alle verdens plager på bunden af Pandoras æske, og det burde minde os om, at vi bør træde varsomt, når vi tager det frem. Hør i dette afsnit Anders Fogh Jensen diskutere begrebet med resten af Knud Romers panel.
Når filosofferne står passiviseret på fodboldbanen i Monty Python sketchen og ikke skyder til bolden pga. af ren og skær grublende eftertænksomhed, kommer vi nemt til at grine. Men forstået som almenmenneskelig dyd burde vi tage eftertænksomheden meget alvorligt. Lyt med og hør hvorfor.
Originalitet er evnen til at kondensere tiden i en dråbe. Det vil ikke sige at optimere sin tid mest muligt, men derimod at sammentrække alle ideerne og tankerne i tidsånden og skabe noget ud fra det.
I anledning af et kunstværk bestående af et spejl og et bur fortæller Anders Fogh Jensen om spejlets filosofiske relevans for selvet, både det voksne menneskes og for barnets.
Dette er første afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er andet afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er tredje afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er fjerde afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er femte afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er sjette afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er syvende afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
Dette er ottende afsnit ud af otte i denne podcastsæson om dannelsesrejser.
I anledning af litteratur festivalen København læser, sættes Anders Fogh Jensen i gang med at svare på det store spørgsmål, hvad er kærlighed? Eros, filia og agape, det var det de gamle grækere kaldte den. Med disse tre ord havde de en forfinet og differentieret forståelse af kærlighed, som vi i dag kan tage ved lære af. Fra marts 2015.
Sisyfos skubber hver dag stenen op på bjerget igen, men en dag kom døden, Thanatos, for at tage ham med. Det ville Sisyfos ikke, han narrede simpelthen døden, for han ville ikke acceptere, at alting både har en begyndelse og en ende. At livet har en ende har fra filosofiens begyndelse været et helt centralt spørgsmål, både for filosofien som disciplin, men især også for filosofferne som mennesker. Fra april 2013.
I anledning af 200 året for Søren Kierkegaard tager Anders Fogh Jensen eksistenstænkningens mest fundamentale spørgsmål op, hvad er mennesket, og hvordan skal jeg leve mit liv? Det gør han sammen med Knud Romer og Lars Henrik Schmidt.
Over seks saloner fejrer Anders Fogh Jensen 200 året for Søren Kierkegaard. I denne første drejer det sig om gentagelsen som eksistentielt tema. Vi iler igennem livet, og higer med længsel efter det næste, der skal fylde vores liv med mening, men Kierkegaard minder os om, at den radikale fornyelse af livet er ikke blot det næste, det er at gentage livet.
Over seks saloner fejrer Anders Fogh Jensen 200 året for Søren Kierkegaard. I denne anden skal det handle om Kierkegaards ide om stadier på livets vej. Anders fortolker dette begreb som en række af forskellige livsformer, måder som vi kan leve livet på, og spørgsmålet er så, hvordan bør jeg leve livet?
Over seks saloner fejrer Anders Fogh Jensen 200 året for Søren Kierkegaard. I denne tredje bliver fortvivlelse sat i centrum. På tysk siger man Verzweiflung, hvilket direkte oversat vil sige ‘for-toet-hed’, man føler sig altså spaltet, skåret i to. Hvordan får vi mennesker dette til at gå op, hvordan skaber vi en syntese af det delte, eller som Kierkegaard siger, af det endelige og det uendelige, det mulige og det nødvendige?
Over seks saloner fejrer Anders Fogh Jensen 200 året for Søren Kierkegaard. I denne fjerde skal det handle om begrebet angst. Hvorfor bliver vi mennesker overhovedet angste? For Kierkegaard vil angsttilstanden sige, at man ser ind i ren mulighed, og ren mulighed er intet. At blive holdt i angsten er at være fastholdt i intetheden.
Over seks saloner fejrer Anders Fogh Jensen 200 året for Søren Kierkegaard. I denne femte tager Anders Fogh Jensen udgangspunkt i Kierkegaards bog, Kærlighedens gerninger. Hvad er kærlighed? Neurologen svarer, kemi i hjernen, og sociologen svarer, blot endnu et udtryk for sociale interesser. Vi skal ikke lade os bedrage af illusioner. I Kierkegaards øjne er disse svar blot foranstaltninger mod bedrageri, selve måden vi bedrager os selv for kærligheden. Lyt med og hør om kærligheden hinsides mistænksomhedens bedrageri.
Over seks saloner fejrer Anders Fogh Jensen 200 året for Søren Kierkegaard. I denne sjette og sidste salon handler det om mulighed og nødvendighed. Det er to tunge og abstrakte filosofiske begreber, men Kierkegaard sætter dem i spil med vores konkrete, levede liv. For ham er de dybt eksistentielle begreber.
I dette sidste afsnit af denne Kierkegaard-podcastsæson vender Anders Fogh Jensen tilbage til begrebet gentagelse sammen med Eksistens på P1. Simon Kvamm spiller med på sidelinjen og fortæller om Nephews fanbase, der bliver ved med at komme til deres koncerter, igen og igen. Hvad er det de gerne vil gentage? Hvad er det Kierkegaard gerne vil have os til at forstå med gentagelsen?
Hvad er det perfekte menneske i vores tids øjne? Er det det gennemsnitlige og normale menneske? Eller er det det menneske, der bryder med alle forventninger? Tag med Anders Fogh Jensen på en uperfekt rejse mod det perfekte i dette afsnit.
I dette afsnit udvikler Anders Fogh Jensen i samtale med hospitalspræst Christian Busch et sprog for døden, der stadigt har respekt for tabuet om døden. Et sprog, der ikke er medicinsk eller psykologiseret, men filosofisk.
Anders bliver i dette afsnit ringet op mens han er i Argentina, hvor han keder sig, hvor der er Langweile, hvor tiden varer lang tid – og det er en sjældenhed i projektsamfundet, hvor passagen mellem alle ens projekter bliver overbooket og forsøgt forkortet så meget så muligt i ren og skær frygt for stilstand.
Begær er en fransk opfindelse, siger Anders Fogh Jensen, det er en glæde ved at handle, det er en appetit. Lyt med og find ud af, hvor langt begæret strækker sig.
I sidste afsnit var begæret sat på dagsordenen, og denne gang gælder det kærligheden. Hvad er forskellen, og hvordan skal kærligheden forstås i dag? Anders Fogh Jensen mener at følelsernes høje forventninger til det moderne forhold burde tones ned for at gøre plads til mere fornuft og pligt.
I det moderne samfund kan vi vælge næsten alting til eller fra som det behager os, men når det kommer til familierelationer bliver den manøvre kompliceret. At vælge familien fra er ikke som at vælge økologiske madvarer i køledisken til eller fra – her er det alt eller intet. Hvordan forholder vi moderne individualiserede individer os egentligt til familien?
Hvad er tillid? I dette afsnit destillerer Anders Fogh Jensen tillidsbegrebet og sætter skarpt på, hvordan vi skal forstå det. Hvordan peger tillid både fremad og bagud? Hvor meget har tillid med tilregnelighed at gøre?
Hvordan kan jeg ændre på skæbnen? Det spurgte Ødipus sig selv om, og det gør vi også i dag. I dag har vi dog fundet på alle mulige midler til at bøje skæbnen, eller sagt mere moderne, tilfældigheden, som vi forskanser os med.
Hvorfor beskæftige sig med myter? Fordi det at kende sin mytologi både er et spørgsmål om at kende sin kultur, sine eksistensvilkår og sit eget liv. Den schweiziske psykoanalytiker, Carl Gustav Jung, var bl.a. berømt for at sige, at drømme er individuelle myter, og myter er kollektive drømme. Med andre ord: det stof, vi gør os forestillinger af, er større end os selv, og det er blevet til, før vi hver især selv kom til verden. Så dyk ned i myternes verden og bliv klogere på dit mytologiske ophav med Filosoffens Podcast.
Hvad er en myte? Hvorfra stammer myterne, og hvad skal de dog sige os i dag?
Ødipus slog sin far ihjel, havde sex med sin mor, blev far til sine egne søskende og skar øjnene ud på sig selv. Hvor ligger sandheden gemt i sådan et galskabskaos?
Skæbnen er et tilbagevendende mytologisk tema: uanset hvor meget, vi prøver at ændre på den eller at undvige den, ender vi altid i dens greb.
Hvad er det for grundmytologisk materiale som vores kærlighedsforestillinger er muret op over – fra Romeo og Julie til Hollywood?
Med Shakespeares Hamlet kan vi i bagklogskabens klare lys se det moderne menneskes fødsel. Der var selvfølgelig etik og moral inden Shakespeare, men med ham blev de filosofiske spørgsmål angående etik og moral omgjort. Med Shakespeare kommer vi således helt ind i modernitetens mytologiske hjerte.
Ved at kaste et blik på Hamlet kan vi betragte det moderne menneskes fødsel. Med ham blev filosofiske spørgsmål angående etik og moral omgjort. Rejs med Shakespeare og Filosoffen tilbage til modernitetens mytologiske skabelse.
Filosofien bør ikke vende sig væk fra mythos, men bør i stedet finde sig selv netop dér. Der stilles skarpt på forholdet mellem fortællingen, troen og erkendelsen. Skal vi vide for at kunne tro, eller må vi tro for at kunne vide?
Alle ved at livet har en udløbsdato. Vi lever med en viden om vores dødsdags uundgåelighed. Men hvordan ser myterne og forestillingerne om kulturens, samfundets, historiens afslutning egentligt ud?
Iben Tranholm udspørger i dette interview Anders Fogh Jensen om hans indlæg i MeToodebatten.
Det leder til en samtale, hvor Anders sætter MeToo i kontekst med
projektsamfundet og kapitalismens andre udnyttelsesformer.
Efter at have kritiseret dele af MeToo-bevægelsen i et debatindlæg er Anders Fogh
Jensen blevet inviteret ind hos AK24Syv, fordi han på trods af sin tidligere kritik har stillet
sig sympatisk overfor Times Up-manifestet, der tager udgangspunkt i MeToo.
Anders Fogh Jensen diskuterer i dette afsnit, hvad det vil sige at være mand i dag.
Samfundet har udviklet sig i et voldsomt tempo de sidste 100 år, så spørgsmålet er,
hvordan har manden udviklet sig?
Hvad gør satire anno 2011? Ifølge Anders Fogh Jensen er den et udtryk for ‘clashet’
mellem den æstetiske kritik og den sociale kritik, hvor den æstetiske kritik har vundet
overhånden. Vi lever altså i en æstetiseret tidsalder.
Dronningen talte varmt om det unyttige i sin nytårstale 2018, men hun sagde ikke
hvorfor, hun syntes det var vigtigt. Anders Fogh Jensen, som er begejstret for
budskabet, giver sine filosofiske grunde til, hvorfor man bør lade sig overbevise af
Dronningen.
Hvordan kan man styrke folks moralske kompas i et sekulariseret samfund, hvor der ikke
længere er nogen religiøs autoritet, der fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert? Det
diskuterer Anders Fogh Jensen her, hvor han også kommer ind på, hvorfor moralen er
vigtigere end nogensinde i den moderne globaliserede verden.
Vi har det så uendeligt trygt og godt i vores lille del af verden, så hvorfor stiger og stiger
salget af selvhjælpsbøger? Hvad er det vi skal hjælpes med? Med hjælp fra et
filosofihistorisk blik på nutiden kommer Anders Fogh Jensen ind på det i dette afsnit.
I dette afsnit taler Anders Fogh Jensen om skilsmisse i forhold til kærligheden, og han
taler om dette forholds idehistoriske baggrund helt op til i dag.
I dette afsnit fortæller Anders Fogh Jensen om, hvad hans bog “Pseudoarbejde" går ud
på. Han diskuterer begrebet med Thomas Therkelsen, der er administrerende direktør
for netop de djøf’ere som ifølge Anders både er underlagt og underlægger andre
pseudoarbejdet.
I dette afsnit er Anders Fogh Jensen i studiet hos “55 minutter” på Radio24syv, hvor han
bliver udspurgt om pseudoarbejds-begrebet, og hvor mange af radiolytterne deltager i
debatten
I dette afsnit er Anders Fogh Jensen inviteret ind til Adam Holm på P1 for at fortælle om
bogen “Pseudoarbejde.” Deres samtale giver plads til at komme mere i dybden med
bogen og dens mere filosofiske dimensioner.
I dette afsnit er både Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark blevet inviteret ind hos
“AK24syv” for bl.a. at diskutere opfordringen til civil ulydighed som forfatterne giver
udtryk for i bogen “Pseudoarbejde.”
I dette afsnit diskuterer Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark med Heino Knudsen,
regionrådsforman region Sjælland og Henrik Bach Mortensen om pseudoarbejde er et
pseudobegreb, eller om det faktisk har hang i virkeligheden.
I dette afslut diskuterer forfatterne Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark med en række
debattører i “P1 Debat” om bogen “Pseudoarbejde”. Meddebattørerne er bla. tidligere overlæge på
Rigshospitalet, Niels Kroman, samt komiker Jacob Haugaard.
Knud Romer deler lidenskabeligt sin vrede og sine lidelser i mødet med konsulentvældets pseudoarbejde med Anders Fogh Jensen.
I dette afsnit fortæller Anders Fogh Jensen bl.a. om hvordan automatiseringen kan
bringe ‘det gode slavesamfund’ med sig. Men medmindre vi formår at forstå arbejde på
en anden måde, vil pseudoarbejdet blot vokse.
Hvad er ingenting? Giver det overhovedet nogen mening at stille det spørgsmål? Ifølge
Anders Fogh Jensen er svaret ja, og ifølge ham kan man endda skelne mellem mange
forskellige former for ingenting.
I dette afsnit har Knud Romer samlet et panel, der ved alt om intet. Sammen med
professor i matematikkens historie, Jesper Lützen, lektor i teoretisk fysik, Troels
Harmark, diskuterer Anders Fogh Jensen, hvorfor der er noget, og ikke bare ingenting.
Kan du forestille dig, hvad intet er? Nej, det er ikke lige til. Astrofysiker Michael Linden
Vørnle ved noget om vakuum og tomrum, mens Anders Fogh Jensen ved noget om
angst og nødvendighed, og det har altsammen noget at gøre med ingenting.
Realisme og idealisme kæmper en evig kamp i filosofiens historie. Hvad kommer først?
Hvad er mest fornuftigt? Bør vi ikke være realister i stedet for verdensforglemmende
idealister? Hvad betyder de ord overhovedet?
I anledning af en kunstudstilling, hvor kunstnerne har ladet tilfældigheden bestemme i
skabelsen af værker, er Anders Fogh Jensen blevet inviteret til at tale om tilfældighedens
rolle i vores menneskers liv og i forhold til verden omkring os.
Bygmesteren kan bygge, guitaristen kan spille på guitar og filosoffen kan filosofere. Der
er noget på spil her, og det er potentialitet. Det ligger gemt, under overfladen, men
definerer hele tiden den aktuelle virkeligheden. I dette afsnit præsenterer Anders Fogh
Jensen to måder at forstå potentialitet på, lyt med og find ud af, hvad der ligger under
overfladen.
Hvad sker der med mennesket, når det erfarer noget nyt. Altså noget fuldkommen,
gennemgribende fremmed. For eksempel da astronauter så en ‘jord-opgang’ for første
gang – det var ikke blot en oplevelse, men en erfaring.
Teaterchef ved Husets teater Jens Albinus og filosof Anders Fogh Jensen diskuterer
skabelsesmyternes betydning for os mennesker. Det var i sommeren 2016 under
skabelsesprocessen med Albinus’ stykke Skabelsen.
Hvad sker der med et samfund, et menneskesind, en krop, en civilisation, når der udbryder epidemi? Filosoffen fortolker dette svar via otte originale vinkler og filosofiske analyser af epidemiernes rasen igennem historien og op til nutidens epidemi. Filosoffen agerer som tolk for epidemierne, når de stiller spørgsmål og civilisationerne svarer. Hvilke spørgsmål har du stillet? Måske finder du svaret i denne aktuelle sæson.
Ingen af os har personlig erfaring med en så stor pandemi som corona, men det har samfundene.
Hvad har vi lært af corona-krisen, på det personlige plan, såvel som det samfundsmæssige plan?
I epidemitider er vi tvunget til at spørge: Hvad er et liv egentligt værd? Hør, hvordan svaret på dette tabubelagte spørgsmål i Danmark er sammenkædet med vores kristne kulturarv.
Hvad kan man bruge litteraturen til i krisesituationer? Hvordan er epidemierne blevet behandlet og bearbejdet igennem litteraturhistorien?
Vi isolerer os som et sikkerhedsmæssigt tiltag, for at holde smittefaren for døren, men hvordan passer vi samtidigt på vores mentale helbred, og hvad gør det ved vores psyke?
Hvordan har samfund igennem historien reageret når epidemierne har skyllet indover bymurene?
Og hvad siger de forskellige reaktionsmønstre igennem tiden generelt om samfundende?
Krisen har fremprovokeret en befalende stat som står i kontrast til den stat vi kender, nemlig den anbefaldende. Hvad betyder den stærke stats tilbagevenden?
Hvad skete der, da COVID-19 begyndte at sprede sig over hele kloden: Hvordan reagerede politikerne og staterne? Hvordan reagerede vi som befolkning?
Pseudoarbejde florerer på de fleste danske arbejdspladser og er et fænomen, som både koster penge, tid og suger arbejdsglæden og meningen ud af vores oplevelse af arbejdet: Meningsløse møder, uhensigtsmæssig monitorering og frugtesløse idéer, som ser godt ud på papiret, men som ødelægger kerneopgaverne i en virksomhed. Hvis du kan genkende nogle af disse ting fra din hverdag, så lyt til Filosoffens Podcast sæson 19 og få inspiration til, hvordan man som virksomhed, chef eller medarbejder takler fænomenet, frisætter mere tid og i sidste ende skaber bedre liv.
Forfatterne til bogen Pseudoarbejde mødes i et studie, og idéen til bogen opstår i denne anledning.
"Dovenskab er en synd mod fællesskabet." Er denne sætning en forklaring på pseudoarbejdet?
Filosoffen gæster en venstreorienteret podcast og taler om de politiske ståsteder i bogen Pseudoarbejde.
Pseudoarbejde er ikke kun et lokalt problem i Danmark, men er udbredt i hele verden. Hvordan viser problemerne sig på Færøerne?
De filosofiske aspekter af bogen Pseudoarbejde vendes i dette afsnit, hvor Filosoffen gæster Lyden af bedre liv.
Hvad nu hvis stress ikke kun er et produkt af overbebyrdelse, men faktisk også det modsatte, nemlig et produkt af meningsløst arbejde?
Mange mennesker har erfaring med og en følelse af, at deres arbejde ikke gør en reel forskel. Dette betyder, at de oplever meningstab i tilværelsen. Hvad kan man som leder gøre, og hvordan skærer man pseudoarbejdet væk?
Har du overvejet, hvor meget tid bruger du på alt muligt andet end din kerneopgave – for eksempel på at skrive mails, rode med nye it-systemer eller holde meningsløse møder? Kom pseudoarbejdet til livs med pointerne fra dette afsnit.
Hvad rører sig egentligt i samtiden? Hvilket stof er forrige årti gjort af, og hvilke problemstillinger, nyskabelser og idéer går vi i møde med indtrædelsen i denne nye dekade? Tag med Filosoffen på rundtur i samtiden: Kom med på museum og hør om selve museets opkomst, tag tilbage til gymnasiet og lær om moderne dannelse, lyt med i studiet hos Martin Krasnik, og få svar på, hvordan identitetspolitikken har fået fodfæste i samtiden. Få dig en tænkepause og brug lidt tid i selskab med Carsten Ortmann og Filosoffen og fundér over, om verden mon er for underlig eller forunderlig?
Anders Fogh Jensen og Carsten Ortmann stiller spørgsmålet om, hvorvidt verden er forunderlig eller om den er for underlig? Sammen dissekerer de den hyper komplekse, accelererede senmodernitet, og de kortlægger hvordan man danner sig et forunderligt overblik over dette sammensurium af idéer, opfindelser og tendenser.
Anders Fogh Jensen og Carsten Ortmann undersøger, hvad årtier egentligt er. Der bliver både set tilbage og undersøgt, hvilket årti 2010'erne var, og der skues fremad og diskuteres, hvilket årti 2020'erne mon bliver. Spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet inddeler tiden i 10'ere bliver også taget op
I dette afsnit kastes der et blik på sprogets magt med afstikkere til forskellige relaterede spørgsmål, som bliver taget op til diskussion. Hvad skal man for eksempel mene om ikke-rygning i Netflix-serier? Og hvorfor har man brug for et moderne våbenhus i nutidens informationssamfund?
Tankerækken om sprogets magt og nyhedsstrømme fortsættes. Agurketidsbegrebet undersøges, og spørgsmålet stilles om, hvordan vi undgår at blive bombarderet med for mange informationer?
Filosoffen foreslår et digitalt våbenhus.
Filosoffen kaster et filosofisk blik på Socialdemokratiets forståelsespapir og de begreber, som det blev skabt ud fra. Papiret var et forsøg på at finde en fælles forståelse af begreber såsom for eksempel tillid og sammenhængskraft. Men hvad betyder de begreber egentlig i politisk sammenhæng?
Med Marx blev vi kritiske overfor objektiviserineng af mennesket, som kapitalen forudsætter. Med Foucault blev vi efterfølgende kritiske over for den subjektivisering, som skaber rammerne for hvilke subjekter, der kan eksistere i det moderne samfund. Anders Fogh Jensen optegner identitetspolitikkens idéhistorie i samtale med Martin Krasnik.
Anders Fogh Jensen reflekterer over museet som samfundsinstitution og besvarer spørgsmålene: Hvorfor findes der museer? Hvordan legitimerer man museernes eksistens? For at finde svaret skal vi på rejse tilbage til Louis XVIs tid og ind i heterotopierne.
I dette korte afsnit udlægger Anders Fogh Jensen sit syn på dannelse og svarer på, hvilken rolle
den bør spille i gymnasiet i dagens Danmark.
I dette afsnit er Anders Fogh Jensen blevet type-castet til at være kritiker af psykologien. Sammen med Svend Brinkmann, som er professor i psykologi, og en anden professor i psykologi diskuterer han hvorfor den terapeutiske samtale lige netop er faldet på psykologiens bord og ikke på filosofiens bord.
Kristendommen er slet ikke kærlighedens religion, den er egentligt kulminationen på det had som Jødedommen bar på. Sådan skriver Nietzsche provokerende i sin bog, “Moralens Oprindelse”. Den kulturelle kræft som dette had er baseret på karakteriserer han som “ressentiment”. Ressentimentet lader det moralske indskrænke udfoldelsen af gode liv, det lader det usunde lykkes og det sunde bliver til laster, kort sagt, det lader slavemoralen herske. Lyt med og hør Nietzsches store kulturkritik. Optagelsen er fra Filosoffens Dannelsesrejser som du kan læse mere om på www.dannelsesrejser.dk
“Retfærdighed kommer til verden i og med at man øver den, og det er menneskehedens problem.”
Sådan sagde en fransk filosof, men hvordan løser vi så det problem? Hvordan skal vi forstå retfærdighed som en dyd? Hvad kræver retfærdighed? Hvornår er der grænser for retfærdighed? Og hvornår skal retfærdighed sætte sig udover loven? De spørgsmål tager Anders Fogh Jensen hul på i dette afsnit.
Det her afsnit handler om Hamlet, selve stykket og dets omskrivning til opera, Hamlets kompromisløshed og også om, hvem filosoffen Hamlet er.
I dette afsnit medvirker Anders Fogh Jensen i en podcast-serie om depression med navnet “Den sorte hund”. Er vinteren eller sommeren hårdest for den deprimerede? Hvordan er den deprimerede en slags vantro, der spilder samfundets hårdtvundne fritid fra arbejde i accelerationens tidsalder? Er den deprimerede en slags zombie?
Vi skal tilbage 850 år for at grave kimen til vores moderne kærlighedsforståelse op. I det her afsnit gennemgår Anders Fogh Jensen den ridderlige kærlighed og om hvordan kærligheden muligvis er kvindens domæne i dag.
Hvad er frihed og hvad er konsekvenserne af at frihed er fundamentet for etik og moral? Og hvordan opnår man frihed gennem gentagelse? Lyt med og hør Anders Fogh Jensens overvejelser i dette afsnit.
Hvad er sandhed? I det her afsnit udlægger Anders Fogh Jensen det svar som Søren Kierkegaard ville have givet på det spørgsmål i form af fem skarpe. Den første pointe er, at sandheden kun er noget vi kommer i kontakt med igennem den indirekte meddelelse. Hvordan skal det forstås?
Var musikproduceren Phil Spector mest et kunstnerisk geni eller en gal morder? I anledning af denne mands død, forårsaget af coronavirusset, tager Anders Fogh Jensen en snak i Deadline om, man skal skille kunstneren og værket ad eller ej. Ser vi igennem fingrene med hans galskab, hvis vi hylder Phil Spectors geni, eller er vi blevet til snæversynede moralister, hvis vi stempler ham som ham som morder før alt andet?
Hvad er forskellen på at gå og vandre? Hvad er forskellen på at vandre i byen eller i naturen? Og hvorfor har så mange af filosofferne i verdenshistorie været så glade for at bruge vores to fødder? Det diskuterer Anders Fogh Jensen i Supertanker i det her afsnit, og der er masser at snakke om, for det skorter slet ikke med materiale i kunst og litteraturhistorien, der peger ud på vandrestien.
I det her afsnit fortæller Anders Fogh Jensen kort om sin nye bog. Bogen hedder “Narrative samtaler” og handler blandt andet om,
hvordan de samtaler vi har i hverdagen kan beriges ved at give dem et skud med narrativitet.
I det her interview fortæller Anders Fogh Jensen om sin bog, “Pest eller Corona”, og tager udgangspunkt i et kapitel fra bogen med titlen, “Epidemiernes
historiske aftryk”. For hvordan kan det være, at vi, som samfund, ved hvad vi skal gøre i mødet med en epidemi, når nu ingen af os af personlige erfaringer i bagagen?
Hvad handler Antonio Negris og Michael Hardts bog, “Imperium” om? Det taler Anders Fogh Jensen om i dette interview og kommer ind på, hvordan deres bog er en venstreorienteret samfundsanalyse og samfundsprojekt til det 21. århundrede.
Projektet kan aldrig være et fundament, men højst et springbræt. Det er Anders Fogh Jensens udgangspunkt i dette afsnit, hvor han taler om hvad der virker i projektledelse, og vigtigere endnu, hvad man egentligt skal gøre i projektledelse.
I det her afsnit optræder Anders Fogh Jensen kort i DR 2 Deadline for at tale om den moderne mands behov for eget frirum. Hvad sker der når mænd får lov til at være alene sammen uden kvinder? Er det nemmere at få tungen på gled? Og har mænd brug for en anden type samtalerum end det som der normalt bliver lagt op til i terapirummet og andre steder?
I det her afsnit kan du lytte til Anders Fogh Jensens introduktion til den franske filosof Michel Foucault. Hans tanker og filosofi handler om magt og magtens måder at tage form på igennem det moderne samfunds historie. Hvordan organiserer samfundet sig er spørgsmålet. Det er en forelæsning der spænder sig fra den moderne filosofis begyndelse med Descartes op til Anders’ egen forskning i projektsamfundet.
I det her afsnit kan du lytte til Anders Fogh Jensens introduktion til den tyske filosof Friedrich Nietzsche og hans livsfilosofi. Nietzsche gjorde oprør mod grammatikken, mod kristendommens slavemoral og hævdede, at det måske vigtigste i livet er at kunne besvare spørgsmålet om den evige tilbagevenden af det samme.
Her beskriver Anders Fogh Jensen hvad der drev ham til at forske i projektsamfundet. Optaget maj 2010.
Anders Fogh Jensen i interview med P1 Apropos om begrebet vækst, og hvor det egentligt stammer fra. Optaget d. 8. juni 2010.
I den her forelæsning gennemgår Anders Fogh Jensen de filosofiske forudsætninger for at vores prog overhovedet kan virke. Optaget 2012.
Her kan du høre Anders Fogh Jensen i DR2 Deadline diskutere hvordan vi er endt med at kæde begreberne passion og arbejde sammen - to ideer der historisk har været fuldkommen adskildt. Optaget 5. maj 2011.
Hvorfor fylder melankolien pludselig så meget i kulturen? Hvad kan den?
Det her er en forelæsning om melankoli.
Denne episode er et afskedsforedrag til hospitalspræst Christian Busch, da han gik på pension i maj 2022. Foredraget blev holdt på Rigshospitalet.
Vi kan kalde det “Universalitetens trøst". Lyt med, når Anders Fogh Jensen går på besøg i teologien og taler om næstekærlighed, savn og længsel.
Denne episode om identitetspolitik er et oplæg holdt af Anders Fogh Jensen i Danske Kirkers Råd.
Det er en samtale mellem Anders Fogh Jensen og Christian Busch, hospitalspræst på Rigshospitalet.
Præsten og filosoffen mødes i en samtale om døden, og hvad den gør ved os når vi kommer tæt på den.
Det er en samtale med dybde og mange grin, for sådan må man også gerne tale om døden - med lethed og humor - og med alvor og vemod.
I denne episode kan du lære Anders Fogh Jensen bedre at kende - som filosof og som menneske.
I denne episode er Anders Fogh Jensen gæst i Den Uafhængige i serien Arbejde - kan man leve af det?
I denne episode handler det om skikke - gode som dårlige.
Hvilke ville Anders Fogh Jensen gerne af med og hvilke ville han udskifte dem med?
I denne episode taler vi om skæbnen. Hvornår er noget skæbne? Og hvornår er man udvalgt? Hvad er en tilfældighed? Og er skæbne ikke bare et begreb, vi tillægger tilfældighederne for at genvinde kontrollen?
Hvis man er født som monark, er man så udvalgt? Og betyder det, at man er den rette?
Når du møder dit livs kærlighed over køledisken i Irma, er det så skæbne eller tilfældighed? Og hvilken historie bliver der fortalt i talerne til brylluppet?
Episoden har været udgivet i Morgenmenneske på Radio4, og den handler om nogle af de store begivenheder i 2021.
Vi gider ikke til fredagsrock i Tivoli, hvis ikke lydkvaliteten er god, og musikken er høj. Men vi gider ikke være naboer til det. Vi vil gerne have et forsvar, der passer på os, så længe det ikke er vores børn eller os selv, der skal i krig. Vi vil gerne have grøn energi, men vi vil ikke have vindmøllen stående i vores egen baghave.
Kender du de dilemmaer? Hvor man gerne vil gøre det rigtige. Medmindre...
I denne episode er Anders Fogh Jensen gæst i Morgenmenneske på Radio4 igen, og dette er netop emnet.
I denne episode skal det handle om myter. Vi tager med Anders Fogh Jensen ud til et oplæg for et livepublikum og bliver klogere på, hvad myter er.
Du får svar på tre overordnede spørgsmål i denne episode:
- Hvad er en myte?
- Hvorfor har vi myter?
- Og hvorfor har vi de samme myter på tværs af kulture?
Hvis du vil høre mere om myter, har vi en serie om myter fra episode 105-112, der dykker ned i en række spændende myter, baggrunden for dem, og hvad vi kan bruge dem til i dag.
Hvad vil det sige at være menneske?
Og menneskelig?
I denne episode forelæser Anders Fogh Jensen om det at være menneske. I sit svar kommer han både omkring etik og moral, kristendommen, vikingerne, Shakespeare og meget mere.
Der kommer også spørgsmål fra tilhørerne undervejs. Måske stiller de lige præcis det spørgsmål, du selv brænder inde med derhjemme.