I anledning af nytårsdag bliver begrebet om tømmermænd anskuet fra en filosofisk vinkel.
Citat fra artiklen:
»Friedrich Nietzsche (tysk filosof 1844-1900) sagde, at ethvert ideal er blasfemi mod Jorden. Hvis man har idealforestillinger, reducerer man dette liv til noget middelmådigt. For Jorden er det, der sker. Det, der er nu. Den kontrakt med Jorden, som jeg har tegnet inde i mig selv, og som jeg ofte ikke kan overholde, den går ud på, at jeg ikke får det bedste i verden. Jorden lover at give mig noget, der er okay og jeg lover til gengæld at holde af det. Og den kontrakt kan jeg have svært ved at fastholde i dagligdagen. Tømmermænd kan få mig til at forsone mig med skæbnen, at overholde min del af kontrakten og være glad for det som jorden har givet.«
2015-01-01 BT