Anders Fogh Jensen er faldet godt til som forstander for Vestjyllands Højskole, og han nyder, at der nu er mere fokus på håndværket og fællesskabet i hans og familiens nye liv.

Kaj Pihl Poulsgaard [email protected]

Forstanderliv

Velling: Anders Fogh Jensen fik en Harboøre-habit i velkomstgave, da han i efteråret blev ansat som ny forstander på Vestjyllands Højskole, og gaven er taget i brug.

Den er fantastisk varm og dejlig. Jeg brugte den, da jeg fældede vores juletræ. Nogle siger, at man skal overleve en vinter i Vestjylland, før man som tilflytter ved, om man kan blive Vestjyde. Jeg føler mig nu ret sikker på, at vi bliver, siger Anders Fogh Jensen med et smil.

Den varme fornemmelse gælder også de første måneders oplevelser på højskolen.

Fællesskabets energi, er nok det, der har overrasket mig mest positivt. Her er en enorm energi. Folk er glade. De spiller og danser eller laver noget andet sammen. Man får meget igen som forstanderfamilie. Det er ikke et projekt, men en livsform og et fundament. Jeg kommer fra et liv som selvstændig, og har oplevet meget ensomhed i mit liv. Den frihed er der mange, der værdsætter. Det gjorde jeg ikke. Her bliver kursisterne bedre til at være sammen med andre, og det er noget af det vigtigste i livet, siger Anders Fogh Jensen.

Han har også følt sig meget velkomment af de ansatte.

Der er mange nye ting at lære. Men min viceforstander, Michael Kirkegaard, er en uvurderlig hjælp. Han hjælper mig med overblikket, sammen med forretningsfører Jørgen Dalgaard Hansen og alle de øvrige ansatte, siger Anders Fogh Jensen.

Ikke kun i hovedet

Som filosof har han været vant til, at rigtig meget af hans liv forgik i hovedet. Nu er paletten blevet udvidet.

I gamle dage skulle bønderne på højskole og lære om åndslivet. I dag er den næsten vendt om, og ud over den almindelige dannelse arbejder vi meget med håndens og kroppens dannelse; træsnit, keramik, maleri, elektronisk musik, verdensdans, tango og udeliv med meget mere. Kursisterne kan lære om, hvordan man slagter et dyr og skyder med bue, eller anlægger en økologisk have. Det er forbilledligt i en tid, hvor vi lever meget oppe i hovedet. I går lærte jeg for eksempel i køkkenet om, hvordan man sliber en kniv, siger Anders Fogh Jensen.

Sara og Anders underviser også i Tango.

Det er en stor befrielse, at jeg ikke skal være filosofilærer for tiden. Man kan godt miste sin læselyst lidt, når man gør sin passion til sin levevej, for så læser man altid med "udbytte for øje" og ikke blot af lyst. Filosofien er mit ordforråd og min måde at være på. Så jeg er stadig filosof, og til morgensamlingen genfortæller jeg netop nu de græske myter, hvor der er meget at hente - også til livet i vores tid.

Hjemme på et minut

Anders Fogh Jensen stammer fra Kolding, og kæresten Sara fra Ry. Hun havde været elev på Vestjyllands Højskole, og det var hende, der opdagede, at højskolen søgte en ny forstander. I øjeblikket er hun ved at gøre sin psykologuddannelse færdig med praktik i Herning. Samtidig er det hende, der trækker det største læs i familiens nye hjem, hvor halvandenårige Louis også har et ord at skulle have sagt.

Det er fantastisk at bo så tæt på sin "arbejdsplads", at man kan være hjemme på et minut, og fællesskabet fra skolen er jo udbredt til naboerne. Her har der været lidt af et generationsskifte, og der er mange børn i alderen nul til seks år. Det er skønt, og jeg regner med at få endnu mere tid til at være far, når jeg er mere inde i jobbet, siger Anders Fogh Jensen.

Færre debatter på DR

Der hvor det nye job har haft flest konsekvenser er nok på deltagelsen i aktuelle debatter på DR og Radio 24-7.

Da vi boede i København, kunne de ringe fra DR og spørge, om jeg kunne være i TV-Byen om et par timer. Det kan jeg ikke længere. Danmark er et meget centraliseret land. Det kan jeg godt mærke. Men jeg savner ikke Nørrebro eller byen, og jeg har i stedet slået mig mere på avisklummer i Danmark, Jyllands-Posten og Berlingske. Og det er faktisk rart at være helt ude vestpå. "Tæt på det vigtige", plejer jeg at sige. Det er lettere at være en højskole, når man ikke ligger klods op ad en storby. Eleverne er her ikke for at gå i byen. Og det er meget godt. Det er lidt en generationsting, at man kan tjekke ind og ud af fællesskabet efter forgodtbefindende og måske gå til tre nytårsfester. Her lærer de, at det betyder noget for fællesskabet, om de er der eller ej, siger Anders Fogh Jensen.

Som ivrig debattør regner han da med, at han kommer til at blande sig mere i den lokale debat, der hvor det giver mening, når han er kommet helt på plads.

Vi har elever fra hele verden, lige nu for eksempel også syv fra Japan og om lidt syv fra Belgien. Men vi glemmer ikke lokalområdet, og jeg vil gerne arbejde for, at vi kan tiltrække endnu flere lokale til foredrag, musikarrangementer, fællesspisning, Folkerådet, temadage om økologi og permakultur med videre, siger Anders Fogh Jensen.

Livet som forstander

Jeg er flyttet ind i en velkørende maskine. Vestjyllands Højskole går godt. Vi har gode kurser og gode lærere. Vi er selvforsynende med energi og køkkenet fungerer godt med 96 procent økologiske produkter. Dermed rammer vi tidsånden. Grøn er det nye rød. Og for første gang har vi været nødt til at afvise kursister på grund af pladsmangel. En af de små tilretninger, jeg vil lave er at adskille typiske drengefag som træværksted, bæredygtigt byggeri og udeliv, så de ikke ligger oven i hinanden. Hermed skulle vi gerne få en mere lige kønsfordeling, som de fleste synes er en god ting. Og så er vi netop ved at færdiggøre omdannelse af gymnastiksalen til en moderne dansehal med perfekt lyd og lys, som min forgænger igangsatte, siger Anders Fogh Jensen.

Anders Fogh Jensen har ikke nogen formel lederuddannelse, han indgår derfor i et nærvær med andre højskoleforstandere, som han kan sparre med, når og hvis det er nødvendigt.

Jeg taler naturligvis også med bestyrelsen og forretningsudvalget om højskolens retning. Når vi rammer loftet for optag, melder spørgsmålet sig naturligvis; Vil vi værre større? Det skal vi tale om, men tager vi flere ind, vil der komme flaskehalse i køkken og spisesal, og jeg er ikke sikker på at vi bliver en bedre højskole af at have mange flere elever og kursister, siger Anders Fogh Jensen.

Ledet anarki virker

Som filosof har Anders Fogh Jensen, naturligvis også grundet lidt over sin nye rolle i livet:

Mange foredrag - både i min ungdom og senere - kan opfattes som et opgør med kapitalismen, der absolut ikke er den bedste samfundsmodel. Men jeg kommer fra et liv som selvstændig. Her skulle jeg principielt gøre mest muligt for at få overskud. På Vestjylland Højskole skal der "blot" være et mindre overskud, så vi har råd til, de ting vi gerne vil og til nødvendige reparationer. Vi har også et socialt ansvar, så vi kan for eksempel ikke bare sætte prisen op. På Vestjyllands Højskole er der megen kreativ anarki, men ikke total anarki, for der er også nogle, der leder. Det er en underlig blanding af kommunisme, anarki og hierarki, men på en ikke-elitær måde. Som forstander SKAL jeg få økonomien til at hænge sammen i det kapitalistiske samfund vi lever i. Men som sagt. Energien på dette sted er enorm, så alt hænger fint sammen, siger Anders Fogh Jensen, med et smil.

FAKTA

Anders Fogh Jensen (født 13. maj 1973) er en dansk filosof, forfatter, dramatiker og foredragsholder. Han er cand. phil. i filosofi fra Odense Universitet, Diplomé d'Etudes Approfondies fra Université de Paris I, Panthéon-Sorbonne og Ph.D. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Fogh Jensen er forstander på Vestjyllands Højskole og holder foredrag, som er filosofiske vinklinger af grundlæggende temaer som f.eks. mytologi og kærlighed, såvel som tidens tendenser som f.eks. sin seneste bog om Pseudoarbejde. Fogh Jensen deltager ofte i den offentlige debat med et filosofisk blik på vores samtid, særligt i P1, Radio24syv og DR2 og i dagspressen i øvrigt