Evidens

Filosof Anders Fogh Jensen beskriver i Psykologernes fagmagasin P udviklingen af begrebet evidens – et begreb, som stammer fra den romerske politiker og filosof Cicero – og som indtil for ganske nyligt betød det, der er så åbenlyst klart, at der ikke kan være tvivl om det. I dag er det evidente det, man ikke kan se, men som skal måles og testes. Anders Fogh Jensen udlægger i artiklen, hvorledes denne nye forståelse af begrebet evidens påvirker det fagpsykologiske og terapeutiske felt.

Citat fra artiklen: “Når det, der ses i evidensen, kun er det, der kan måles i data, bliver oplevelsessiden reduceret. Det betyder, at noget væsentligt går tabt, mener Anders Fogh Jensen.
– Man kunne kalde det et åndstab, siger han.
– I psykoterapi er ånden – det oplevede og dets betydningslag – afgørende. Men med evidenskravet renser man det menneskelige ud, og så bliver det åndelige til det faktuelle. Mennesket bliver reduceret til et adfærdsdyr, der tænker, siger han.” 

Læs hele artiklen her.