2019-09-26, Klumme i Jyllands-Posten

v. Anders Fogh Jensen, filosoffen.dk

På dansk mangler vi et ord for ’spændende’, når ’spændende’ er nervøst. Det er f.eks. ikke spændende om man bliver prikket i næste fyringsrunde.

En af de ting, som det skal blive ’spændende’ at følge de næste år og årtier er dysten mellem klimaet og kapitalismen. Vi prøver enten at lukke øjnene for det eller at krydse fingre for, hvad den tyske filosof Hegel forstod ved en Aufhebung: En ophævelse af modsætningerne ind i en fremtid, hvor kapitalisme og klimahensyn ikke arbejder imod hinanden. Men jeg tror godt, at vi ikke ved, at vi godt ved, at det ikke kommer til at gå op – eller at blive hævet op. At forbruget er for stort, og at vi er for mange på jorden, der vil forbruge for meget. Så jeg er ikke i tvivl om, at dysten vil fortsætte mange år endnu. Og jeg er heller ikke i tvivl om, hvem der vinder, hvad jeg dog vil vente til en anden dag på denne plads med at uddybe.

Måske har du lagt mærke til, at leverendører ikke længere vil sælge dig produkter, men abonnementer. Du skal ikke bare købe et udsugningsanlæg, et stykke software, eller et stykke musik, du skal købe en adgang, der løber over tid, og som du skal betale for hver måned. Det er fordi leverandørerne har fundet ud af, at der er mange flere penge i at afkræve dig et lille beløb og så afkræve dig det fast hver måned. Det løber op. Og pludselig har man ikke bare mange små abonnementer. Man har også betalt meget mere for det. Jeg døjer selv med at måtte købe officepakken til min computer. Og selv om jeg har købt den helt legalt, så er der en masse bøvl, fordi computeren er indstillet til opdateringer. Åh ve, alle de problemer jeg får, hvis jeg i et svagt øjeblik kommer til at trykke på opdater. Nej, jeg skal se at komme ind i abonnementsflowet, for det akkumulerer meget større lidt sværere gennemskuelige summer.

En af de sorte spillere på banen mellem klimahensyn og kapitalisme, der totalt bliver lukket øjnene for, er pendleren. Pendleren, det er abonnementet, der ikke kører så langt endda hver dag, men som akkumulerer rigtigt mange kilometer i privat eller offentlig transport på årsbasis, ja i et arbejdsliv. Pendleren selv tilbringer en stor del af sit liv i toget eller på vejen og tænker undertiden derover. Måske er det hans frirum til at høre høj musik eller omstille sig mellem arbejde og familie. Men det bliver til mange kilometer år for år.

Her er det, at klimahensynet måske bliver det i tvivl: Hvis det røber pendlerens svineri, fordi han ikke vil flytte derhen hvor arbejdspladsen er, hvordan stiller det så klimahensynet i den offentlige opinion? Det er jo tydeligvis meget bedre at køre ture en gang imellem en et gammelt dieseldrøn end det er at tage toget hver dag på arbejde. Men hvis pendleren bliver udskammet, får kapitalismen så ikke overhånden? Kapitalismen har jo det argument, at pendleriet er nødvendigt for at holde hjulene i gang, skabe vækst, holde sig inde i konkurrencen og sikre et fleksibelt arbejdsmarked. Men hvis alle pendlerne bliver svinet til, som de selv sviner klimaet til, vil de så ikke vende klimahensynet ryggen og holde med kapitalismen? Det er jo både deres job og deres hjem det drejer sig om. Pendleren vil sgu ikke flytte for klimaet skyld, han er jo allerede venlig, at han giver så meget af sin tid til transporten.

Jeg synes, at det er ’spændende’ at se hvad der sker, hvis klimafronten spiller sit udskamningskort igen og flytter lampen hen og lyser pendleren i hovedet og kalder ham et svin. Akkumulationens stille svin.