Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Philosophiche Betrachtungen über Modernität und Menschlichkeit.
In Philosophie des Stattdessen
Stuttgart, Reclam, 2000; pp.66-78.
Læsning v. Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk
Indhold
1. Ubehaget ved forandringsaccelerationen
2. Livets korthed og den menneskelige langsomhed
3. De nye medier og de gamle færdigheder
4. Fortolkning og kritik
Hovedtese: Jo hurtigere moderniseringen foregår, jo mere bliver der brug for langsomme mennesker (78).
Pro 1: For en ny verden kan ikke være uden gamle færdigheder.
Pro 2: Menneskelighed uden modernitet er lam; modernitet uden menneskelighed er kold.
Pro 3: Modernitet har brug for menneskelighed, for fremtid har brug for fortid.
”Je schneller die Modernisierungen werden, desto unausweichlicher nötig und wichtig werden die langsamen Menschen. Denn die neue Welt kann nicht sein ohne die alten Fertigkeiten. Menschlichkeit ohne Modernität ist lahm; Modernität ohne Menschlichkeit ist kalt: Modernität braucht Menschlichkeit, denn Zukunft braucht Herkunft.“ (78).
Hvorledes er det nye muligt?
Adorno reflekterer over Kants spørgsmål, om a priori syntetiske domme er mulige, og han spørger: Hvorledes er det nye overhovedet muligt?
Dette spørgsmål er centralt for spørgsmålet om mennesket i moderniteten, idet man her i stigende grad forventer af fremtiden, at den skal være ny (66).
Marquard omformulerer Adornos spørgsmål til: Hvorledes er det nye overhovede menneskeligt muligt? – Hvorledes er det nye muligt uden det gamle? Marquard hævder:
Tese 1: Fremtid kræver fortid.
”Zukunft braucht Herkunft.” (66)
1. Ubehaget ved forvandlingsaccelerationen
Tese 2 / Definition (moderne): Den moderne verden begynder, hvor mennesket metodisk træder ud af sin tradition.
”Die moderne Welt beginnt dort, wo der Mensche methodisch aus seinen raditionen heraustritt: wo sich seine Zukunft aus seiner Herkunft emanzipiert.” (67)
Det er et arbejde mod det traditionsneutrale, hvor følgende ord dukker op for emancipationen: Fremskridt, oplysning, historie, revolution, videnskab, teknik.
Modernisreinger, der arbejder for tradionsneutralisering:
– den moderne videnskab gennem eksperimenter og beviser
– den moderne teknik gennem kunstige funktionsvirkeligheder
– det moderne erhvervsliv gennem opløsningen af traditionen i en enhedsstørrelse for penge
– de moderne informationsmedier gennem opløsning af det traditionelle sprog i medier og samtidighed (67)
= Fremtid løser sig fra fortid (Zukunft løser sig fra Herkunft) (Ritter) ® fremtiden bliver det nye, idet den bliver herkomstneutral (Herkunftsneutral).
Definition 2 (moderne): Neutraliseringens tidsalder.
”Die moderne Welt wird – in wichtiger Weise – zum „Zeitalter der Neutralisierungen.““ (68)
Med den moderne verdens goder vil igen ønske sig tilbage til tidligere tiders møje, besvær og lidelse.
Acceleration
Det, der muliggør accelerationen er netop frigørelsen fra traditionens hæmning.
Innovationshastigheden og forvandlingsaccelerationen skaber ubehag. Der er herpå to forskellige ekstreme reaktioner, der dog har det til fælles, at de ønsker at afskaffe ubehaget:
– At accelerere udviklingen endnu mere, i yderste tilfælde gennem revolution.
– At stige af udviklingen, fordi den allerede går for stærkt.
De to retninger konvergerer dog altså i ønsket om at afskaffe ubehaget (69). Men det går ifølge Marquard ikke:
Livets korthed
Spørgsmål: Tåler mennesket meget innovation?
Tese 3: Sv(Marquard): Nej, dertil er menneskelivet for kort (70)
Der er dog de filosoffer, der brygger efter det Königsbergerske Reinheitsgebot fra 1781, som mener, at det er ubetydligt at menneskelivet er kort (70).
”Es gibt ganz besonders reine Philosophen, die den Satz ”Das Leben ist kurz” für philosophisch unerheblich halten: etwa jene reinen Traszendentalphilosophen, die ihre reine Transzendentalphilosohie streng nah dem Königsberger Reinheitsgebot von 1781 brauen.“ (70)
Men dette ikke at forholde sig til menneskets konkrete endelighed ligger Marquard fjernt:
Senfødding
”Das Leben ist Kurz” (70)
At ”menneskelivet er kort” betyder også, at mennesket er senfødding (”Spätgeboren”): Det begynder aldrig med begyndelsen.
–> Tese 4: Den knappeste af alle menneskelige ressourcer er livet.
”Die knappste unter allen knappen Ressourcen ist unsere Lebenszeit.” (70)
Fordi livet er så kort, kan vi ikke nå at få styr på eller forstå vores fortid ordentligt, ej heller kan vi nå at arrangere hele fremtiden. Marquard vil ikke benægte, at mennesket ikke har frihed til det nye, eller evner at forandre, blot at denne forandring altid er indspundet i det af fortiden givne, fordi menneskelivet er så kort, at vi blot må overtage det givne:
Tese 5: Vi må overvejende blive det, vi allerede var.
”wir müssen stets überwiegend das bleiben, was wir schon waren; unsere Veränderungen werden getragen durch unsere Nichtveränderungen; Neues ist nicht möglich ohne viel Alter; Zukunft braucht Herkunft.“ (71)
Gu’ kan man forandre, men det meste kan mennesket ikke nå at forandre, fordi det er i traditionen:
At udholde spændingen mellem langsomhed og hurtighed
Tese 6: Mennesket er grundlæggende langsomt.
”Menschen sind – wie schnell sie als spezialiserte Moderniserungsexperten auch sein mögen – grundsätzlich langsam.“ (71)
–> Definition (Modernitet): Forandringsacceleret tid.
–> Mennesket er langsomt, dets tid – moderniteten – er hurtig.
–> Man må afskaffe enten den hurtige tid eller det langsomme menneske. Det er enten at give afkald på det uafkaldbare, eller at give afkald på mennesket. Det kan vi ikke
–> i den moderne verden må vi både leve hurtigheden (fremtiden) og langsomheden (fortiden). Det handler om at leve med denne spænding
–> det handler om at udvikle former midt i det hastighedsaccelererede, der tillader mennesket at leve langsomt i fortrolig omgivelser (71-72). Hvordan lader det sig gøre?
Børnene giver os svaret: Det bærer deres fortrolige Teddybjørn med i ufortrolige omgivelser. De kompenserer for deres fortrolighedsdeficit ved vedholden af det fortrolige.
Tese 7: Også de voksne bruger Teddybjørne – de kendte i det ukendte – til at håndtere omskiftelighed med.
Eksempelvis : Klassikere.
”Je mehr die Zukunft modern für uns das Neue – das Fremde – wird, desto mehr Vergangenheit müssen wir – teddybärgleich – in die Zukunft mitnehmen du dafür immer mehr.“ (72)
Opfattelsen af historien
Opfattelsen af historien kan være af to typer:
I) Hvor meget man selv har ændret sig, mens alt andet næsten ikke har ændret sig.
II) Hvor lidt man selv har ændret sig, mens alt andet næsten har ændret sig.
Tese 8: Den historiske sans er sans for kontinuiteter – forandringernes grænser – snarere end forandringer. (73)
–> Det er sans for langsomhed, som mennesket har brug for.
Tese 9: Jo hurtigere det nyeste bliver gammelt, jo hurtigere kan det gamle blive nyt igen (73).
–> Man kan vente til verden kommer forbi og man er ny midt i det gamle.
Derfor er Marquards råd: Lev (også) langsomt, for det langsomme menneske er den hurtige verden voksen (74).
Dette illusterer Marquard med et eksempel:
Tese 10: Også fremtidens medier har brug for fortid (74). De nye hurtige medier har brug for langsomme mennesker (75).
–> man behøver ikke at være bange for de nye medier.
Jammeratleterne, klagegenierne og kassandraerne, kort sagt teknofoberne klager sig: Man skriver ikke breve mere, højst emails, for man telefonerer; man udarbejder ikke afhandlinger mere, for man kopierer; man læser ikke længere bøger, for man ser tv; man lægger afvisen væk, for man downloader data. Sortseeri med hensyn til medier startede, da man begyndte at sige ja tak til bog nr. 2, selv om man havde en –> vi bliver ikke længere kvalt af slanger, men af ledninger (75).
Bemærk: Schlange: Slange og kø.
Men, hævder Marquard, de nye hurtige medier har brug for langsomme mennesker. To eksempler: Tjeneren og den mundtlige informationsreduktion [informationssvømmeren] (gamle færdigheder).
a) Medierne gør os til selv-tjenere
Tese 11: Også de nye informationsmedier, fremtidens medier, er livsaflastninger (75).
Tese 12: Jo bedre det går mennesket, jo mere skælder det ud. De nye informationsmediers aflastning (T11) bliver derfor også skældt ud (75).
Tese 13: Jo mere vi bliver betjent og hjulpet af medierne, jo mere må vi betjene os selv (75). Vi er konger, der må være vores egne tjenere – de moderne medier indløser ikke vores overforventninger (76). Men det skyldes nu ikke medierne, men vores forventninger.
b) Medierne fører til overinformation –> behov for mundtlighed
Tese 14: Hovedbelastningen ved de nye medier er overinformation (76).
Der kommer en informationsflod til os, men vi kan heldigvis svømme – Noahs ark er en gammel kundskab (76).
Eksempelvis: I universitetsverdenen får man refereret bøger ved kollokvier eller andet. Man hører A fortælle om en bog et sted, og B et andet sted, og pludselig kan man tale med kollega C om den, før man til sidst giver sig til at fortælle om den til D. Således kan man på et år tilegne sig et 3-4 cifret antal bøger uden at læse dem.
Tese 15: Informationsoverflod er altid blevet løst gennem mundtlig kommunikation (77). Det er ikke en ny form for analfabetisme, det langsomme menneskes kunst.
Eksempelvis: Det gjorde man også med bibelen. Prædikerne var også et svar på informationsoverflod (77).
Eksempelvis: Vi ser ikke bare på fjernsynet. Vi taler om hvad af fjernsynets informationsoverflod, der er rigtigt og hvad der ikke er, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er [hvad man skal se og ikke se] (77-78).
–> Marquards hovedtese:
Tese 16: Jo hurtigere moderniseringen foregår, jo mere bliver der brug for langsomme mennesker (78).
Pro 1: For en ny verden kan ikke være uden gamle færdigheder.
Pro 2: Menneskelighed uden modernitet er lam; modernitet uden menneskelighed er kold.
Pro 3: Modernitet har brug for menneskelighed, for fremtid har brug for fortid.
”Je schneller die Modernisierungen werden, desto unausweichlicher nötig und wichtig werden die langsamen Menschen. Denn die neue Welt kann nicht sein ohne die alten Fertigkeiten. Menschlichkeit ohne Modernität ist lahm; Modernität ohne Menschlichkeit ist kalt: Modernität braucht Menschlichkeit, denn Zukunft braucht Herkunft.“ (78).
Værdien og konsekvernes af forandringsaccelerationen
Spørgsmål: Er forandringsaccelerationen god?
Det vil Marquard ikke svare på. På side 68 argumenterer han for fordelene ved denne verden. Snarere er de at forstå som et vilkår.
Spørgsmål: Bliver livet længere eller kortere i en forandringsaccelereret verden?
Svar 1: Livet bliver længere: Et menneske kan nå mange flere ting, fordi der sker meget mere i en forandringsaccelereret verden. Det kan for eksempel nå at gifte sig flere gange eller kopiere flere bøger.
Svar 2: Livet bliver kortere: Fordi den forandringsaccelererede verden skaber flere muligheder som mennesket ikke kan nå; mennesket bliver endnu mere ufuldbyrdet af en forandringsaccelreret verden.
Teddybjørn, horisont og konservatisme
Horisiont: Analogien med teddybjørnen og klassikerne er indbegrebet af, hvad hermeneutikere også kalder en horisont: At holde fast i det kendte er en måde at bringe horisont til den forandringsaccelererede verden på, hvorved den kan forholdes til noget.
Spørgsmål: Men: Skaber Marquards opskrivning af teddybjørnen – horisonten – ikke en prioritering af ’knuerne’: De, der knuer deres teddybjørne mest, er de, der bedst kan erkende en verden i forandring?
Spørgsmål: – Og fører det ikke til en form for konservatisme?
Jeg (AFJ) er tilbøjelig til at mene jo. Man kunne også argumentere:
– At det er de, der tør kaste teddybjørnen væk, der kan opleve det nye. Holder man på teddybjørnen bliver dette teddybjørneagtigt.
– Som Hegel: Det er først, når mønstre brydes ned, bryder sammen, at mennesker erfarer.
Det synes Marquard at gå lidt uden om. Alt skal være ved det gamle.
Der synes at være et paradoks i Marquards tænkning: På den ene side går alting hurtigere og på den anden side forbliver alting. Dette paradoks kan løses til Marquards fordel på to måder:
1) Der indføres et niveau (kulturen), hvor alting forandrer sig hurtigere og hurtigere, og et andet niveau (mennesket), hvor tingene forbliver. Vi (menneskeniveau) har stadig samme grundvilkår, ikke mindst vores erkendelsesvilkår, at vi søger kontinuitet. Den sociale tachogene verden formår nok at blæse menneskets overflade op, men det bliver kun til overfladekrusninger; nedenunder er vi mennesker langsomme.
2) Den anden måde at se det på, er, at forandringerne går hurtigere og hurtigere, men der kommer ikke noget nyt til. For eksempel at der bliver stadig flere ægteskaber, og de bliver stadig kortere, men der er ikke andet end ægteskabet.
