Spørgsmål

Hvorfor er spilbegrebet et specifikt senmoderne begreb ? Hvorfor er det vigtigt og hvordan relaterer det sig til begrebet – selvorganisering ? sådan cirka ! tak…

Svar

Jeg ved ikke, hvem der skulle have udtalt, at spilbegrebet er specifikt senmoderne, eller hvad der har ledt dig på de tanker, men man kan i hvert fald konstatere, at begrebet figurerer hos forskellige af de filosoffer, som man anser for de mest betydningsfulde i det 20. århundrede. Hos den sene Wittgenstein som Sprachspiel, sprogspil, omkring 1936-37. Hos Gadamer figurerer det (i hvert fald i Wahrheit und Methode fra 1960) som det, at meningen eller betydningen med noget aldrig er fastlagt, men at den altid kan vise sig at være noget andet senere hen (som når man forstår et tidligere udtryk senere i en samtale). Hos Foucault som figurerer spil (i begyndelsen af 1980’erne) i forbindelse med jeux de vérité, sandhedsspil – som når mennesker kæmper om at opstille præmisserne for hvad der er virkeligt, og hvem der rører ved virkeligheden (f.eks. læger overfor sygeplejersker, overfor praktiserende læger, overfor lægesekretærer).

Generelt forkommer det mig, at spilbegrebet køres frem i forbindelse med en sociologisering af sandheden – altså, at den er noget der dannes mellem mennesker, og ikke noget, der gives os af en verden, et sprog eller nogle kræfter, der er større end os. Undertiden møder man også det forfærdelige danske merkantiliserende udtryk, forhandling, som synonym for spil. Det udtrykker i det mindste pointen, at det pågældende (pris, betydning, sandhed, viden, mening…) ikke ligger fast, men at fastlæggelsen hele tiden dannes og på ny kan rives op af nye erfaringer, nye møder, nye samtaler osv.

– Anders Fogh Jensen

15. februar 2009