Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Kære Anders
Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til mit nuværende projekt. Jeg er i gang med at skrive en komparativ analyse af magtbegrebet hos Bourdieu og Foucault. I øvrigt, efter de nu engang forholdsvist få primær tekster jeg har nået at kunne pløje mig igennem grundet den tidsmæssige horisont, for mig to spændende teoretiker! Nu kan man på tolv sider ikke yde de to fuldstændig retfærdighed, heller ikke når det ‘bare’ gælder magtbegrebet; derfor handler det jo i min øjenhøjde også om prioritering, dvs. hvilket perspektiv er bedst at skrive opgaven ud fra, så sammenligningen kan fremstå nogenlunde helstøbt. Derfor søger jeg en smule vejledning om forlov? (Ret mig endelig hvis jeg er galt på den og giv gerne inputs undervejs)
Det essentielle er jo netop at finde ind til lighedstegn og distinktioner. Jeg ved ikke, om man kan hævde, at Bourdieu ligger lidt i forlængelse af Foucault, hvad angår magtbegrebet? Den helt store distinktion ligger vel i Bourdieus anerkendelse af Magt som noget der er lineært – de dominerende over de dominerede, mens Foucault siger at alle er underlagt magten. Men samtidig er magt hos Bourdiue en udøvelse der sker gennem de forskellige kapitalformer ‘det legitime’, som Foucault modsat ikke synes at bekymre sig om. Han ser på hvordan eller hvorledes magten udfolder sig og med hvilken effekt? Hvem og med hvilke intentioner interesserer ham ikke synderligt? Det er altså i handlingerne vi skal finde magten og til det siger Foucault at der findes forskellige teknikker, hvorigennem denne magt kan udøves iht. “Panopticon”, som et eksempel på dette. Hans forhold mellem magt og viden kan jeg have lidt svære ved at få hold på. For selvom han ikke snakker om legitimitet, er det, at vi underkender anden viden fremfor ‘en viden’ jo i mit hoved netop et udtryk for, at vi som mennesker ser denne som den eneste rene og sande – og det er vel at legitimerer den? Er det ikke også i denne forbindelse han tillægger diskursivitet? Samtidig siger Foucault at magten er produktiv! Den skabes ud fra en forudsætning om at få økonomiske og/eller politiske fordele… Men hvordan skal hans modmagtsbegreb forstås i denne sammenhæng? Bourdieu ser staten som en overmagt, da denne har “magt” til at udøve den legitime “vold”, mens Foucault ikke vil institutionalisere magten, men dog ikke underkender, at der findes en såkaldt ‘metamagt’, men kun i og med, at relationerne fører op til, eller tilbage til om man vil, staten. Og så er der subjektiveringen? Han trækker en kraftig linie mellem “den feudale magt” og kongemagten og nutidens magt, et bevis på at alt skal ses i dit historiske perspektiv! Foucault bruger også en krigsmetaforik til at beskrive magten. Skal den forstås som sådan, at magten er et udslag af en kamp. En kamp om at skabe de bedste fordele for sig selv?
Nu har jeg sikkert glemt en hel masse, men jeg kan jo heller ikke bebyrde dig med mere (eller sågar skrive opgaven her). Jeg håber du vil svare og evt pege på ting jeg har glemt og åbne mine øjne endnu mere, end de er nu, for dette spændende problem. På forhånd tak for hjælpen.
Mvh.
Michael Bækgaard
Kære Michael
Det vil næppe være en frugtbar indgang til dit emne at diskutere forskelle på, hvem der er underlagt magten. Underlagt er ganske vist nærmere Bourdieus læber end Foucaults, men der ikke nogen af dem, der mener, at der er nogen, der går fri fra at være involveret med magt. Hvorfor? Fordi når mennesker vil noget med hinanden, når mennesker tænker, handler og klassificerer hinanden, så investeres der energi i nogle allerede eksisterende styrkeforhold. Den energi der opstår når mennesker vil noget og investerer i et allerede eksisterende styrkeforhold, kan vi kalde magt. Ikke alle kan sige alt altid, og ikke alle vil blive hørt. Det sociale er formet til at øge sandsynligheden for at noget hænder og at andet ikke hænder.
Du kan gå ind i forskellene flere steder. Ét ville være at forsøge at svare på følgende spørgsmål: Både Foucault og Bourdieu tænker det sociale som en kamp. Hvordan tænker de det forskelligt? Jo, Bourdieu er rundet af marxismen og dermed af Hegel, og derfor tænker han det sociale som anerkendelseskampe: Mennesker ønsker sig mere kapital, eller de ønsker, at den kapital, de har, skal blive mere anerkendt. Foucault tænker mere som Nietzsche, dvs. han får klaustrofobi over sociale støbeformer (normaliteter), der gør mennesker ensartede. Han vil sætte kraft fri.
Hermed kommer vi til en anden forskel på de to: Foucault er interesseret i historiske apriori, dvs. hvilke generelle former der gælder for en hel kultur. For eksempel: Hvordan tænker en hel kultur ensartet på et givet tidspunkt (f.eks. klassifikationssystemer, der går igen mellem forskellige videnskaber)? Eller hvordan styrer en kultur ensartet på et givet tidspunkt (f.eks. disciplineringer i forskellige institutioner)? Bourdieu er interesseret i, hvad man kunne kalde segmentiel apriori: Hvorledes forstår og klassificeres der vidt forskelligt inden for et samfund, samtidig med at der i forskellige segmenter forstås og klassificeres forbavsende ensartet? Det er to forskellige måder at arve Kant (der jo var bl.a. var interesseret i forståelsens og smagens former): Foucault opløser Kants kategorier i historien (dvs. gør dem historisk variable), Bourdieu opløser dem i socialiteten (dvs. gør dem socialt variable).
Når man ser på deres arbejde som intellektuelle på barrikaderne i Paris, kan deres rolle se ensartet ud. Men der er også her en forskel. Bourdieu taler de forarmedes sag, Foucault taler de udstødtes og truedes sag, f.eks. de fængselsindsatte eller terrormistænkte. Det er en forskel, der skyldes konsekvens udledning af deres teorikomplekser: Bourdieu vil arbejde for at alle får mere af det samme – kapital og anerkendelse. Foucault vil arbejde for at mennesker kan være forskellige og anderledes, uden at de udstødes eller mishandles. På den måde kan man argumentere for at Bourdieu vil ensarte, mens Foucault vil (muliggøre at) forskelliggøre – men det er en pointe, man ikke må trække for langt, for det er ikke de samme mennesker der er tale om.
Fokuser hellere på fokus end holdninger. De to adskiller sig mere i hvad de fokuserer på, end hvad de mener om dette og hint.
Jeg har skrevet en lille bog om de to, Magtens kartografi, men den er desværre først planlagt til at udkomme i september 2006, og jeg går ud fra, at du skal aflevere opgaven inden da. I mellemtiden kan du læse lidt mere om ligheder og forskelle på de to i min bog, ”Mellem ting”, særligt pp.37-41.
– Anders Fogh Jensen
Kære Anders
Jeg takker mange gange for svaret, det kan jeg helt sikkert bruge i mine overvejlelser omkring opgaven. du har fuldstændig ret – jeg skal aflevere før din bog udkommer, men jeg vil dog alligevel glæde mig til at læse den ved en senere lejlighed!
De bedste hilsner
Michael
Kære Anders F. Jensen.
Vi er en gruppe pæd. studerende, der har skrevet opgave omkring panoptikon under vores ISS opgave og er nu i gang med vores baclor hvor vi skriver omkring magt. Gennem vores studie har vi haft så meget glæde af bogen Magtens kartografi at den nu er blevet en del af egen bogsamling.
Se denne mail som en tak og et skulder klap for dit gode arbejde
mvh Tina Knudsen